FrederikBøgh

162

officerer; jeg gjør arkæologiske Ture rundt i Omegnen og samler min Visdom i indbundne Kvarter med en bred Margen; naar jeg ikke ryger Pibe, saa ryger jeg Cigar, og naar jeg ikke taler, saa tier jeg stille. — Dette til Op­ lysning om mit jordiske Velbefindende. Forgjæves søger jeg om et eller andet Ildebefindende, jeg kunde fremstille som Slangen i mit Paradis; for­ gjæves! Dog jo, jeg har idag været nødt til at se paa N. N ., og jeg har i lang Tid længtes efter Dig — det er de eneste Mangler. Jeg vil ogsaa akkordere alvorlig med Dig om at komme herud; vi blive her vist til lidt ind i September, og naar Du tager lige fra Gamtofte herover, saa kunde vi vel være sammen i en 8 Dages Tid? Vi have en Skov med det blødest mulige Mos og et Høloft, hvor man kan ligge som i Abrahams Skød; vi have evig susende Ypern­ træer og evig Rødgrød; vi have Indsigter, og vi have Udsigter baade til Kulien og til Ture i Om­ egnen; vi have Frederiksborg og Gurre med Valdemars vilde Jagt og Tove. Mein Liebchen, was willst Du noch mehr? — Naar Du har læst dette Brev, vil Du saa tjene mig i at holde hvad man i mit Fødeland vilde kalde et „Palaver“, og vil Du saa skrive mig til, at Du vil være her senest den 24de; det er da ikke ubeskedent, vel?

Made with