FrederikBøgh

112

med megen Næsvished. Nu har jeg fristet en ynkelig Existens i disse otte Dage; jeg kjender ikke Noget saa kjedeligt som at være syg, og saa skal man tilmed modtage Visitkaart fra saa- dan en spydig Herre. Naa da, Hr. U s s i n g ! Hr. A l g r e e n - U s s i n g ! Vær nu god og skriv mig lidt Morsomt til, hvis Du véd Noget. Vil I ikke holde Møde snart? De første Dage endnu melder jeg mig fra Tjenesten. Gid Du maa have det godt, og naar Du glæder Dig ved en ry­ gende Bolle og et muntert Lag , saa drik et Mindebæger for Din hengivne Fr e d e r i k Bøgh. Kjære Ven! Ja, letsindig har Du altid været, men i den Grad, at Du under de nærværende Temperatur­ forhold benytter et saa tyndsaalet og i det Hele uhyggeligt Fodtøj som Sandaler — tilmed af Surdej — det havde jeg dog ikke tiltroet Dig. Og saa beder Du mig skrive „noget Morsomt“, mens Du ligger i Graad og Gnidsel af Tænder; hvor er det mig muligt? Det er nu denne for­ svirede Jul (ikke Niels — skjønt han ogsaa er forsviret — men Festen) med alle de tossede Ib id e m — 25de J a n u a r 1858.