FrederikBøgh

130

ere ikke utilbøjelige til at gaa ind paa hvilket- somhelst Fredstilbud. — — — -----------— — — ---------------------------- OggamleH. har Dig? Hvad i al Verden tænker han paa, siden han betaler sin Skrædder, holder Folketaler og lader sit Overskjæg staa? Du kan tro, vi kan endnu faa Glæde af ham i Klubben — blot han kan overvinde sin indgroede Antipati imod det Ka­ daverlyriske eller — hvad der vel er det Samme —- det Subjektiv-Lyriske (apropos, hvordan ser det Objektiv-Lyriske ud?) — X. er nu herude, gaar med hvide Benklæder med sorte Striber, citerer Hei ne med Maadehold, ser paa de smukke Ud­ sigter og tror derved at have gjort sin Pligt. Nu min Hilsen til Din Familie, min kjære Ven, og mange dito til Dig — med Bøn om vor Ansøgnings Opfyldelse fra Din F r. A 1 g r e e n - U s s in g.

Af U s s i n g s Dagbog:

O nsdag A fte n , d. 8de S ep te m b er 1858. „Jeg kommer ude fra F r ed e r i k B ø g h og talte idag egentlig kun om ham selv med ham; han lovede mig at komme herop iaften silde — saa er det hans Vane. — Der er ingen af