FrederikBøgh

143

Min kjære Tante Mar i e ! Klokken er endnu kun halv ti; det er for tidligt at gaa i Seng, Tante Jette sidder her og skriver Brev til Dig, saa kan jeg ogsaa følge hendes heri som altid exempelværdige Mønster. Jeg fik Dit sidste Brev til Tante Jette at læse og saa deraf, at jeg endnu ejer Din gamle trofaste Kjærlighed, men tillige, at denne Kjær- lighed gjorde Dig bekymret med Hensyn til mit Fremtidsliv, bekymret over, hvad alle disse Ud­ skejelser fra min juridiske Løbebane skulde føre til. Jeg føler da Trang til at sige Dig, min kjære Tante Mar i e , at jeg tror fuldt og fast, at denne Bekymring, som jeg finder højst naturlig, dog nok skal løses — tvivl blot ikke paa mig, det maa I ikke! Denne Tvivl piner mig; thi jeg føler hos mig selv, at mit „Brødstudium“ ikke skal blive forsømt i Slendrian, jeg føler, at jeg kan tage mig sammen, naar det gjælder, kaste mine kjæreste Beskæftigelser over Bord for en Tid, for atter med dobbelt Glæde at kunne fiske dem op, naar jeg staar paa Fastland. Ja, jeg flyder for Øjeblikket, det er sandt, ja — men vent, tvivl blot ikke paa mig! At I forøvrigt med fuld Ret ere bekymrede, kan jeg ikke nægte; I have jo ingensomhelst Garanti uden netop den, jeg selv F oraaret 1 8 5 9 .