FrederikBøgh

141

os om Din Kjærligheds Gjenstand, ofte hentede Du fra denne Dine Billeder, vi huske godt hint Græshoppeben, og jeg husker godt, hvorledes Du i Din forliebte Distraktion kom til at fornærme mig engang, da Du vilde kurere min Hovedpine ved Kloroform, og da Apothekeren saa spurgte Dig, hvortil Du vilde bruge denne Gift, svarede Du naivt: „Til Insekter.“ Hvor ofte have vi ikke hørt Dig tale til os om den Elskede! Hvor ofte have vi ikke set Dig med ømme Blikke betragte den Elskedes Træk! Hvor ofte have vi ikke hørt Dig spinde en Ende, som Du lærte det af Edderkoppen! Og se, enhver Elsker søger at komme til at ligne sin Elskede; Naturen var Dig grum, da den i nogle Stykker skabte Dig ulig et Insekt. Men Viljen gjør Underværker. Vel kunde man sige, at Naturen skjænkede Dig den ideelle Smags Følehorn; men Vingerne og de sex Ben? Vi have dog set Dig bringe det saa vidt, at Du i beaandede øjeblikke har slaaet Vingerne ud til Flugt og enten med dem hævet Dig mod Himlen eller ved deres Hjælp fløjet ud i den vide Verden og set paa andre Skabningers Vandel; men aldrig glemte Du dog Din Elskede, og hvad Du fra Verden bragte hjem førte Du flux til en af