FrederikBøgh

107

Hun svarede ham paa dette, som han oplæste med stor deklamatorisk Ynde: „Ja, lad os da prøve! — Jeg frygter desværre, man ikke kan flyve med saadan en Herre. To Uadskillelige havde det Held at faa følgende Sedler: Han: Sig, hvad ved denne Aften vi vel vinder? Hun: Minder! Du kan ikke tro, hvor hun var glad ved dette rene Blad med det ene Ord, „Minder“ med Ud- raabstegn efter. Da nu Lieutenanten var vel expederet, kom Seminaristen. Han er nu tillige blufærdig foruden de 5 Værelser, og saa gik han istykker, hele hans nydelige Tale gik rent istaa, og paa min Søster Vi et or in es Seddel fandtes kun de Ord: „Aa Snak!“, som i dette Tilfælde gjorde god Virkning. Jeg tænker, det saadan har sort­ net for hans øjne, at han ikke kunde se at læse. Men bag efter var han saa vred, som om han havde isinde at give os Allesammen „auf die Gummen“, som jeg har hørt Folk sige herude. Mellem Damerne, blandt hvilke der forresten befandt sig flere unge og smukke, indtog Frøk­ nerne J. en meget hæderlig Plads. Den Enes Arm lignede paa en Prik en poleret Kobber