FrederikBøgh

57 underlige Følelser, vi besaå Voldene og de Porte, hvoraf nok mangen En var gaaet ud „med en Anden“ , uden at han maaske nogensinde oftere fik hende at se. Til Klokken 12 om Natten havde vi bestilt Baaden, der skulde føre os over til Strib. En forunderlig gribende og dejlig Sejlads havde vi tilbage; jeg stod op i Baaden, og foran mig og bagved mig hang kulsorte Skyer, medens Alt var klart paa begge Sider. Mon det skulde være sandt, lille Frue, at ogsaa foran mig skal ligge bælgmørke Skyer? Gid det da maa være som hin Aften paa Søen , da Maanen med Et banede sig Vej gjennem Skylaget og med en mægtig Kraft trykkede hver Taage ned! Gid det da maa være saaledes, at Troen som den mægtige, klare Stjærne maa nedtrykke hver en Sky og gjøre Alt saa klart og smukt som hin Nat paa Søen! — Min Fader havde siddet ganske rolig bag i Baaden, jeg tror, ogsaa han var be­ væget, og da han pludselig sagde: „Der hænger Meget i Luften iaften“, gjorde det et forunderligt Indtryk paa mig; det var, som havde han læst mine Tanker, og dog ménte han vist noget ganske Andet dermed. -— Næste Dag tilbragte vi paa Billeshave. Det er en skummel, gammel Gaard med uhyre, uhyg­ gelige Sale; under Krigen har den været brugt