FrederikBøgh

H3

Baller o. s. v., der har ødelagt Dig. Sumus pulvis et humus! — Fire Gange søgte jeg Dig paa Din grønne Kvist — fire Gange fandt jeg Lyset slukket og Døren lukket — og den var glemt, som var ude­ lukket. De tre Gange bar jeg min Græmmelse med Anstand; men den fjerde Gang sang jeg med vor geniale Samtidige, Digteren (!) Poul G .: Den Ridder „traver“ i Skoven ud, blodig, forvoven: Hans Blik er rædsomt — hans unge Brud ligger i Skoven! Og Du vil kunne indse, at min Fortvivlelse maa være stegen højt, inden jeg citerer saadanne Klassikere! Den fjerde Gang altsaa sortnede det for mine sorte Øjne, og min rystende Haand for- maaede kun skjævt og usikkert at bringe det fortvivlede (zerrissene) Udraab: „Naa, Herre!“ paa Papiret. En Sprække i Mellemdøren syntes mig en passende Station for denne indholdsrige Post — og derfor forsynede jeg Kaartet med det ligesaa ulæselige, livlige Tilraab: „Hr. Bø g h ! “ Dixi et animam liberavi. Naa, saa Du ligger i Sengen. Det er dumt, gode Ven; thi det fører aldeles ikke til noget Resultat. Hvad siger ikke den lille A. B. C: 8