FrederikBøgh

her, og da jeg gjør sikker Regning paa, at Du vil dele det med mig, vil jeg ligesaa gjærne strax betro Dig, at det just ikke frembyder store Be­ hageligheder, men dog altid Lejlighed nok til at kunne tilbringe Natten passiarende, rygende og — sovende, at sige, naar man er i Besiddelse af den Hemmelighed at kunne sove. Forresten ud­ mærker det sig kun ved fire kalkede Vægge, et skjævt Gulv, et faldefærdigt Loft og et Vindue af muligst smaa Dimensioner, men en mageløs Liberalitet med Hensyn lil Indtrængen af frisk Luft. Jeg føler mig i min Samvittighed fuld­ komment overbevist om, at her spøger heroppe — endskjønt Spøgelserne hidtil kun have bestaaet i Blomsterbuketter og Frugt, som min Boaarige Ven- og Værtinde endogsaa vedkjender sig at have sendt herop for at „over—aske“ mig, som hun siger. Værelset, der har den stolte Tittel af „Kavalerbygningens 3dje Domestikgang Nr. 13“, kan forresten, naar det bebos af Folk, der selv bringe Humør med, blive et meget rart og livligt Værelse, og det jeg haaber at opnaa, saasnart Du vil gjæste os herude. Og herud maa og skal Du komme for at nyde den sjællandske Natur koncentreret i al sin Ynde; thi det har vi her. Det er, om jeg saa maa sige, noget med det Første i den Branche her paa Pladsen.

Made with