FrederikBøgh

13 det, kan have godt af. I vilde i Sandhed for­ undre Eder, saå I, med hvilken Livlighed og Lyst han nu læser 6 å 7 Gange saa lange Lektier i sin Fædrelandshistorie til N i c o l a j , som han, efter M a r i e s Sigende, før har kunnet overkomme. Han er selv meget glad ved at kunne lære saa hurtig, og i det Hele taget er Drengen levende for Alt, som vi ikke før have kjendt ham. Hvor han er, hører og ser han efter Alt og fortæller os da herhjemme derom. Et lille Bevis maa jeg fortælle Eder: Forleden hos G r u n d t v i g s var H. C. A n d e r s e n bleven omtalt; hvad han om ham havde hørt skrev han sig bag ø r e t, og næste Dag, da A n d e r s e n just atter blev omtalt her, kom han med sin Dom over dennes Arbej­ der. O r l a L e h m a n s Sag har stor Interesse for ham. Den schlesw igholstenske Sag beskæf­ tiger ham ogsaa, ja, Alt har han Øje og Øre for nu, han er stærkere. Med Guds Hjælp vil han derfor efter denne Sommer blive saa rask, at han kan begynde en stadig Undervisning. Vi ere her enige om , at F r e d e r i k i alle Henseender vil have godt af at blive her i Byen. Han er ikke af de Drenge, som kan blive livlig om Vinteren paa Landet. Han har ingen Interesse for Heste, Køer, Vogne o. s. v., han er jo kun henvist til at lege med sine smaa Søstre; derimod tro v i, at