FrederikBøgh

4 0

side, o g som Din gam le, velbekjendte

F r e d e r i k

B ø g h fortsætter je g Brevet.

Jeg kan da sige D ig , at je g m ere o g m ere

lærer Tante

Jette o g Onkel

N i c o l a j

at kjende,

o g nu da vi rimeligvis snart skulle skilles, føle vi, h vor stærkt vi ere bundne til hverandre, o g vi ville ogsa a i Fremtiden, haaber je g , faa Glæde af hverandre. — Tante derim od saa forskjellig ' fra m in, o g D u v é d , at det ofte har været lidt svært for os B egge. H ans æstetiske Rationalism e er m ig jo en T o rn i ø je t, o g det forekom m er m ig altid m æ rkeligt, at N i - c o l a j G o t t l i e b B l æ d e l , G ebet saa aldeles har maattet op give Erkjendelsen gjennem F orstan den , at han paa Æ stetikkens G ebet er slet o g ret R ationalist, m ed mindre hans B egejstring kan bringe Forandring i Stem ­ ningen. Jeg har desvæ rre ikke læst m eget i denne T i d ; ikke engang min Yndlingsdigter, Rt i ckert , har je g kunnet nyde m ed sæ dvanlig Glæde. D u har da set, at H e i n r i c h H e i n e d ød ? Han var en sand erotisk D igter; k on se­ kvent erotisk Digter var min anden M od er; Onkel

J e t t e er jo ganske som N i c o l a j s Karakter er

der paa T roen s

er

han, der beskrev sin

Tilstand efter D ød en sa a led es: