FrederikBøgh

45 gaarden og læste S ø r e n K i e r k e g a a r d , og jeg tror vist, at selv D u , Fader, hvis Du den Dag i Regnvejr havde opholdt Dig i det éngadede Vordingborg, inderlig vilde have paaskjønnet „Stadier paa Livets V ej.“ — Først rned Posten næste Morgen Klokken 5 kunde jeg komme til Nykjøbing. Saa gjort. Efterat have aflagt mit Tøj paa Gjæstgivergaarden, gik jeg herud til Kirstineberg, hvor jeg hemmelig fik ø s t ud og først talte en halv Time alene med ham. For­ pagteren er en elskværdig Mand, der taler Plat­ tysk med sin Kone; hun er lutter Gjæstfrihed og Gemytlighed. Jeg staar .mig meget godt hos dem Begge, og Gud véd, naar jeg slipper herfra igjen; Forpagteren mener, at jeg dog nok kunde blive Høsten ud, til de engang faa Høstgilde, og hans Kone fortæller m ig, at „saadan en fliddig og ardig ung Mann har man denn altid Inderesse for“. A f Døtrene er den ældste en smuktsmilende Kone; den næstældste en net, adræt lille Dame, som spiller Henry Cramers Udvalg af „Norma“ for mig. Den yngste er en 14 å 15 Aar. Efter hende kommer to ypperlige Drenge, Adae og Edde, paa 7 og 6 Aar. Jeg er ganske forelsket i de to Drenge, og jeg tror, at Kjærligheden er gjensidig, da de aldrig vige fra m ig, ja, Edde gav mig endog igaar, skjønt med synlig Op