FrederikBøgh

47 Konversationen ypperlig; det har jeg i det Hele lagt Mærke til, at naar man ikke kan faa Sam­ talen igang med en Dame, da skal man blot an- slaa de medlidende Strænge, — og Svaret følger strax. — laften skal jeg til Krigsraad H a h n s ; men da jeg først skal ud at slaa Smut med Drengene, saa maa jeg slutte dette Brev, som da ogsaa er langt nok, kan jeg tro; men I maa huske paa det gamle Ord: „Wenn Jemand eine Reise thut, So kann er W as erzählen.“ N y Kirstineberg d. 31te A vgust 1856. --------------------- Man har det rigtig saa godt paa denne Gaard, Her er ikke En , som jeg jo ikke synes om , og det gaar slet ikke m ig, som det gik A n d e r s e n paa N y sø; tværtimod: jeg begyndte med Mælk til min Frokost, nu drikker jeg Portvin, „thi saadan en fliddig ung Menneske maa denn have Noget at stirke sich paa;“ jeg begyndte med, at man tavst hørte paa hvad jeg sagde, og nu ler Forpagteren ad hvert Ord, jeg siger, og Adde og Edde siger: „Hør Fader, vil D u nu virkelig ikke kjøbe Bøgh?“ B esøg har jeg aflagt, siden I sidst fik Brev. H a h n s var jeg hos, det er vakre F o lk .------------------- Dog — mine Burrer og Bregner kalde mig