S_FørOgNu_1918

HISTORISK, TOPOGRAFISK TIDSSKRIFT. UDGIVET OG REDIGERET AF F. ZACHARIAE, KULTORVET 16, KØBENHAVN.

E. JESPERSENS FORLAG, KØBENHAVN.

4de AARGANG 1918

INDHOLD: BILLEDER: GI. S trandkvarter og H ø j b r o ............................................ K ø bm ag e rg ad e .......................................................

Side1

-40

Kultorvet og omliggende G a d e r ........................................................ - 69 Vognmagergade-, Brøndstræde-, GI. Mønt og G rønnegade- K v a r te r e t ............................................................................................ - 98 Gothersgade med Kvarteret mod Øst til N y b o d e r .................... - 151 Kvarteret vest for Købmagergade ................................................... -198 Fo lketeatrets H istorie 1857—1908 ..................................................... -221

fo rek om m e en og a n d e n n o g e t la tte rlig . Og h an g a rd e re r sig s tr a k s : D e tte v a r dog ik k e n o g e t a t le af, ti, h ø jstæ re d e L æ ser, h er blev L a tte r d y re n ok, og den e n este, d er d en g an g h av d e k u n n e t h e n ­ give sig til L a tte r, m a a tte væ re selve B elzebub m ed sam t sit K leresi i H elv ed e. Og B ra n d tm a y o re n kom d a ogsaa, desvæ rre, til H æ g te rn e ig en. „E n d e lig sa a fa n d t d en arm e, a lte re re d e m en dog re d e lig sin ­ dede B ra n d tm a y o r m ed sin e u n d erh av en d e og sam tlig e K leresi p a a n o g e t a n d e t, som løb en d n u u ly k k e lig e re og fæ lere af, end d e t F o rh e rg a a e n d e , n e m lig : I d e t a lle re d e o m ta lte og besk rev n e Hus, „B lasen k a ld e t, lag d e m an K ru d t a f M agazin ern e ta g e t, som v a r en o v erm aad e og fo rsk ræ k k e lig A ndel a f P o rtio n er. A lt d e tte P u lv e r e lle r K ru d t b lev u d strø e t og la g t i sto re T ræ ren d er, og sa a b lev d e r k o m m a n d e re t en stæ rk B o rg erv ag t af de a lle r fo rn u ftig ste og fo rsig tig ste B o rg ere, som m an b ed st k e n d te ; sam m e b lev b e f a le t i K ongens N av n ved stø rste L iv sstra f ej a t lad e n o g en M e n n esk esjæ l p assere uden V edkom m ende, som v ar

L u ften . V ed e t re n t T ilfæ ld e hav d e Jom fru M arie a a b n e t G ad e­ d øren, for b ed re a t se h v ad d er gik for sig, og d a G en eralm ajo r M u sh ard t tilfæ ld ig v is fik Ø je p a a hen d e, h av d e h an b e fa le t hen d e og hvem d er ellers k u n d e væ re d erin d e, a t kom m e ud. D e tte lille O p trin g iv er e t k la r t B illed e a f den F o rv irrin g og fu ld stæ n d ig e M angel p a a O m tan k e og O rden, d er vel m ere end n o g et a n d e t b id ro g til a t gøre U ly k k en sa a om fa tte n d e . V ed „B lasen s“ S p ræ n g n in g sk e te n e to p d e t m an h av d e v ille t h in d re. E t Ø jeb lik e fte r slog R øgen ud a f de ø v erste L u g er i F ru e K irk es T a a rn og b lev ligesom su g e t in d ig en . E t Ø jen v id n e sig er m eg et m alen d e, a t d e tte g en to g sig tr e G ange, ligesom n a a r en M and træ k k e r A ande. Som en m æ g tig Ild sø jle stod T a a rn e t en T id, sa n k saa sam m en m ed e t B rag og sty rte d e ned, lan g s N ø rre ­ gad e m ens Ild en fø rst nu fik rig tig fa t i d en g am le æ rv æ rd ig e og d ejlig e K irk e. Og for a t gøre Ø d elæ g g elsen fu ld stæ n d ig kom , sa m tid ig m ed F ru e K irk e, R a a d h u se t og V aisen h u set i B ran d (se foran).

Frederiksholm s Kanal Nr. 30 (Fæ stningens M aterialgaarde) ca. 1912.

P a a N y to rv blev d er i den n e P erio d e ( 1736 ) re js t e t m u re t S k afo t med e t K ag, d. v. s. en P æ l e lle r en S tø tte p a a M id ten . T il denne blev S y n d eren b u n d et, n a a r h an sk u ld e pidskes, m edens H alsh u g ­ ning, d er nu a ltid g ik for sig m ed Økse, u d fø rtes p a a d en b red e Om gang. D en sid ste d er b lev h alsh u g g et h er — og i d e t h ele ta g e t in d e i B yen — v ar en fin M and, en C a n celliraad , og d e t v ar fint dengang! H an havde dog ik k e v æ ret for fin til a t lav e falsk M ønt og sk riv e K ongens N avn e fte r. D et fo reg ik i 1756 . Om kring S k a fo tte t u d b red te p a a T o rv ed ag en e V alb y ern e d eres gode S ag er F jerk ræ , Æ g o. a. m. Og h en n e ved d en fird ob b elte P o st fo ran V aisenhuset, ,.de fire S ø stre“ h ed den, k u n d e baa.de de og d eres H este læ ske deres T ørst. I 1795 san k R a ad h u set a tte r sam m en fo r de g raad ig e L u ers A n­ greb. Og ligesom m an i 1728 h av d e slø jfe t alle de sm alle og k rum m e S m aag ad er i K v a rte re t m ellem T o rv en e og V olden og fø rt F re d erik sb erg g ad e ig ennem i F o rtsæ tte lse af N ygade, saa- ledes b e slu tted e s d et nu ik k e a t g enopføre R a a d h u se t p a a d ets tid lig e re P lad s, hv o r d e t ved b eg g e de sto re B ran d e h av d e d a n ­ n e t en B ro for Ild en fra V est m od Ø st og om v en d t. M urene blev d erfo r re v e t ned, T om ten ry d d e t og F o rb in d e lsen m ellem

alle n e ste en T je n e ste p ig e og en G aard sk a rl af H u sejeren s Folk og D om estik k e r. D isse alen e blev d e t tilla d t a t passere og re- passere. D en n em b lev nu lo v et, for. d e t a t de h jalp a t red d e d eres H erre s M øbler og Ilu sg e ra a d a t udfly tte, a t m an vilde v ist nok a d v a re dem , n a a r de sid ste G ang sk u ld e g aa ud af H uset for a t re d d e og k o n se rv ere d eres Liv. D er gik og saa en d n u to e lle r tre M a tro se r in d i V in k æ ld eren for a t v ille tra k te re og d rik k e sig fu ld a f V in. Jeg k an ik k e m ed V ished sige, om de h av d e T illa d e lse d e rtil a f V in h a n d le re n som E je r af V inen, eller og om B ran d fo lk en e og B o rg erv ag ten havde g iv et dem T illad else d e rtil, fo rd i a t m an tæ n k te , d e t v ar lig e saa godt, a t M ennesket nød d et, ti d e t b lev jo ellers fo rtæ re t af L u ern e og Ilden. M edens B ra n d fo lk e n e og B o rg erv ag ten v ar o p tag n e a f disse saa m en n esk ek æ rlig e B e tra g tn in g e r, g lem te de d esvæ rre a t give den sta k k e ls T je n e ste p ig e og K arlen d et dem givne h ø jtid elig e L øfte. In ­ den de sa a sig for, sp ran g H u set h im m elh ø jt i L u ften og med d et de to næ v n te sa m t M a tro sern e , d er dog havd e fa a e t Tid a t d rik k e sig fulde. Og P ig en s H ersk ab , tre S østre, Jo m fru ern e P oulsen, som boede i S tu e e ta g e n , v ar p a a e t hæ n g en d e H aar g a a e t sam m e \ e j . De h av d e ik k e f a a e t n o g et a t vide om, a t H u set sk u ld e spræ nges i „Fpr og Nu“. 4do Anrg. Nr. 1.

eller E x cerc itser“, før h an h av d e s tu d e re t 2 A ar p a a d e t rid d e r­ lige A kadem i i K øbenhavn. Og d e t b lev a n ty d e t ved e n h v e r L ejlighed, a t E m b ed er og B e stillin g e r fo rtrin sv is v ild e b liv e g iv et til dem , d er h av d e sø g t

G amm eltorv og N ytorv la g t aaben. — D et nye R aadhus blev re jst p aa V aisenhusets, tid lig ere det R idderlige A kadem is Gi und. D enne havde i B egyndelsen af d et 16 . A arh u nd red e tilh ø rt S læ g­ ten G ylden­ stjern e, men

A k a d em ie t. Ti for d en e n e ­ v æ ld ig e M o­ n a rk sk u ld e a l­ le v æ re lige, m en d e t h av d e h a f t sin e V a n ­ sk e lig h e d e r a t fa a den g am le d an sk e A del til a t g a a ind p a a d en n e O p fa t­ te lse . D et g am ­ le ad elig e R id ­ d er-A k a d em i i Sorø v a r b le ­ v en lu k k e t i 1 6 6 5 ; n u aab - n ed e d er sig h e r en L e jlig ­ h ed til a t fa a o p re tte t en ny, p a a E n e v æ l­ dens P rin c ip p e r

h ar ikk e væ­ re t nogen m e­ g et im poneren­ de A delsgaard, da den kun var p aa e t S tok­ væ rk. D er h ø r­ te derim od en stor H ave med en B adstue til. 1610 solgte Knud G ylden­ stjern e Gaar- den til C hristi­ an I V ; nu da N ytorv var b le­ ven in d rette t, havde den fa a ­ e t en m ere standsm æ ssig B eliggenhed og 1620 skæ nkede Kongen den til sin niaarige,

Kongens Bryghus med den sløjfede V estervold i Forgrunden (i 1880erne)

uæ gte Søn C hristian U lrik G yldenløve. H an var dog kun E jer af den til 1626 , da K ongen solgte den til sin P ro v ia n tsk riv e r. Senere blev d et a tte r en A delsgaard; 1661 tilh ø rte den Mogens Friis og d erefte r Grev Schack. Og denne solgte den 1691 til den

g ru n d et H øjskole til U d d an n else a f E m b ed sm æ n d og O fficerer, og C h ristian V. stø tte d e den a f al K ra ft. D et er s ik k e rt ik k e u d en dybere B etydning, a t den sto re Bøde, 20,000 R d lr., som O luf R o sen k ran d s blev idøm t for a t h av e u d g iv e t sit, E n ev æ ld en u b e le jlig e F o rsv a rs­

schlesiske A delsm and, senere O verhofm ester W iglas v. Schindel. Den - gam le A dels­ g a a rd . beskrives som en g ru n dm u ret B yg­ ning p aa ét S tokvæ rk „ikke ulig B ørsen“, Og h er fik v. Schin­ del ved kongeligt P rivilegium T illad el­ se til a t o p rette et R id d erlig t A kadem i, som skulde sta a aab en t for alle „saa vel Indlæ ndiske som U dlæ ndiske, af hvad Stand de end monne være, n aar de ikkun ere kom ne af æ rlige Folk og have fø rt et u straffelig t L ev n et“. D er skulde u n d erv i­ ses i alle reale V i­ denskaber sam t i In- genieur-, A rtilleri- og N avigationskunst, desuden i Tegning, G ym nastik, Dans, Fæ gtning og R idning. E t sa ad an t R idder­ lig t A kadem i, hvor der i U ddannelse til S tatstjen esten ikke gjordes nogen Forskel paa adelig og b o rg er­ lig, m a a tte have den ab so lu tte E nevolds­ konges fulde H jæ rte. C h ristian V. b efalede d a ogsaa, a t Ingen m a a tte rejse uden­ lan d s „for a t øve sig i p o litisk e S tud ier

sk rift fo r d en d a n sk e A del, b lev tilla g t d e t n y e R id d e ra k a d em i, h v o r d er sk u ld e læ res g an sk e a n d re M e n in ­ ger, og som ifø lg e U d try k k e n e i C h risti­ an V s p o litisk e T e ­ sta m e n te sk u ld e s ty ­ res a f en O v erh o f­ m este r, d er h e ls t ik k e m a a tte v æ re a f den g am le D an sk e A del „efterso m u d i en vel fu n d e re t so u v e rain A rv e re g e rin g a lle U n- d e rs a a tte r f ra U n g ­ d om m en op b ø r a t an v ises til u n d e rd a - n ig st L y d ig h e d im od d eres so u v e rain e A r- v e h e rre og v el a t e r ­ k en d e, a t n a a r d e t g a a r h a n n em vel, sa a g a a r d e t d en n em a lle vel e t v ice v ersa, h v ilk e t v el ik k e sa a fu ld k om m en a f d e n ­ nem , som e re a f den g am le A del, m a a sk e co n sid ereres“ . D e t v ar ik k e n ogen b illig H isto rie a t lig g e p a a A k a d em ie t. F o r en fy rs te lig P erso n m ed tr e T je n e re b e ­ ta lte s d er 650 R dlr. aa rlig , fo r en G reve e lle r F rih e rre m ed to 450 R d lr., fo r en h v er an d en , a lts a a ad elig e lle r b o rg erlig , m ed en T je n e r, 350 R dl.

— ... ■ .

Bryghusgade, som fører fra Frederlksholm s Kanal

Bryghus“ X rVC,dgadenær Lan£ eb ro > tilhøjre „K ongens 2

D e rtil kom i In d g an g sp en g e for fy rste lig e P erso n er 150 R dl., for a n d re D ø d elig e 50 R dl. F o r en H o fm ester, og alle fy rste lig e og de fleste ad e lig e H e rre r h av d e en sa ad an , b e ta lte s d er 150 Rdl. a a rlig , m en h vis h a n d e lte K am m er m ed sin M yndling, b e ta lte s d er k u n 110 R d lr. D et R id d e rlig e A k adem i b lev a ld rig p o p u læ rt i K øbenhavn, og m an sp a aed e d e t stra k s en k o rt L ev etid . Og d e t slog til. A lle­ red e 1710 b le v d e t o p h æ v et. M en d e t v ar dog a lle re d e b lev en k o n sta te re t, a t m an lig e sa a g o d t h e r som ved u d en lan d sk e A k a­ d em ier k u n d e sæ tte sin e M id ler til. D et v ar sa aled es T ilfæ ld e t m ed d en 28 a a rig e A nders G am borg, a f den g am le k ø b en h av n sk e V in ta p p e rslæ g t. H an v ar v el som de an d re B o rg ersø n n er h erin d e g a a e t in d i F o rv e n tn in g om a t sk u lle en d e som n o g et s to rt i S ta te n , m en a lle re d e e f te r to A ars S tu d e rin g e r „havd e h an sa t sin e M id ler t i l “, sa a h a n siden h en i sin e m an g e A nsøgninger om sa a d e t og sa a d e t E m bede m a a tte n øjes m ed a t h en p eg e p aa, a t h a n h av d e lig g e t p a a A k ad em iet.

„V aisen- og H itte b ø rn s H u s“, i h v ilk e t e fte r K ongens eg et h um an e Ø nske „ H itte b ø rn u b e k e n d t k u n n e b liv e til F o rp le jn in g h e n b ra g te “. F a a A ar se n ere v ar „ V a ise n h u se t“ i fu ld G ang, og hvis B ø r­ n en e a f og til fik Lov til a t kom m e til V in d u ern e ud til N y to rv e lle r u d en for P o rte n , h a r de k u n n e t glæ de sig over a t se den stæ rk e M ands K u n ststy k k e r u d e p a a T o rv et. V aisen h u sets V irk som hed b lev b r a t a fb ru d t ved B ran d en 1728 , som lag d e alle B y g n in g ern e i A ske. M en 1730 gen o p sto d d e t i en la n g t h e rlig e re S k ik k else n em lig som en sto r g ru n d m u re t firfiøjet B y g ning i tre S to k v æ rk . M id te rp a rtie t, K irk en m ed den m o n u ­ m e n ta le In d g an g , p a a F ag ad en til T o rv et sp ra n g n o g et frem og hav d e h ø jere T ag en d de to S id e p a rtie r. ' M id t p a a T a g e t v ar d er a n b ra g t e t lille Spir, en T a g ry tte r, og i F ro n to n e n u n d er d en saas, h u g g et i S ten, R ig ets V aab en . M id t p a a h v e rt a f de to S id e p a rtie r v ar d er en d o b b elt S te n tra p p e op til In d g an g s­ døren. I d e t S id e p a rti, d er la a n æ rm est G am m el T orv, d a n ­

Christian IVs Bryghus ved K ristiansgade, set fra Frederiksholm s Kanal (1915).

ned e D øren In d g an g til den ene Side til A p o tek et —- V aisen h us- A p o tek et — til den an d en til P ræ ste n s Bolig. Og h er fø d tes 18 . N ovem ber 1743 V a isen h u sp ræ sten Ew alds, e lle r i h v e rt F ald h an s K ones Søn, Jo h an n es, som vi vel k a n tæ n k e os b e n y tte n d e T ra p ­ pen m ed R æ k v æ rk e t og T o rv et u d en fo r som P lad s for sine fø rste Lége. Og h an s F a n ta si h a r vel fø rst og frem m est v æ re t sa t i B e­ væ gelse a f R a ad h u set, S k a fo tte t, K lo k k ern e fra F ru e K irk e og T o rv ets h ele b ro g ed e F o lk eliv . F a a A ar før Jo h an n es E w ald kom til V erd en , boede L udvig H o lb erg ovre p a a d en an d en Side a f T o rv et, n em lig i H u set p a a H jø rn e t a f N yg ad e og G am m el T orv. Je g erin d re r, sk riv e r h an, a t stra k s e fte r d en sto re Ild e b ra n d S tad en s M a g istra t an o rd n ed e, a t V æ g te rn e sk u ld e ra a b e h v e rt K v arter. D enne A n s ta lt v ar e t T o rd en slag fo r m ig, h e lst saasom je g p a a sam m e T id lo g ered e udi e t H jø rn eh u s p a a G am m el T orv, ti saasom T o rv ets C irk el v ar m in V æ g ters D istrik t og conse- q v en ter, sa a sn a rt h a n ved R a ab en h av d e fu ld e n d t sin c irk u læ re G ang, K v a rte rtim e n v ar til E nde, m a a tte h a n stra k s begynde igen, h vo ru d o ver jeg h av d e en „B asso c o n tin u o “ u d en P au se r den h ele N a t igen n em . D et v ared e dog til L y k k e ik k e læ nge, ti d et er tro lig t, a t V æ g te rn e selv ik k e k u n d e ho ld e d e t læ n g e ud. D et Hus, som H o lb erg fly tted e in d i nogle A ar e fte r B ran d en ,

O p hav sm an d en til d e t h ele, O b erlio fm ester v. S chindel, hav de o g saa s a t alle sine P en g e til, d a h a n døde 1695 . H avd e h an le v e t n o g et læ n g ere, h av d e h a n k u n n e t se sin D a tte r H elen e som F re d e rik IV s E lsk erin d e, og d et h av d e sik k e rt fry d e t h an s lo y ale H jæ rte . D en u n g e D am e h av d e b eg y n d t sin L ø b eb an e som S tad sm ø hos den skønne F rk . v. V iereg g , d er d en g an g h av d e K ongens H jæ rte . H ans V irk som h ed — og m ulig h an s K a ra k te r og O p træ d en — h av d e ik k e sk a ffet h am lu tte r V enner, hvad m an ser af, a t d er i 1693 fa n d te s u d sp re d t p a a m an g e S ted er i B yen e t S m æ d esk rift im od ham . H an h av d e d en T ilfre d sstille lse a t se d et b liv e b ræ n d t af B øddelen p a a T o rv et n ed en for S k a­ fo tte t, som jo v ar G enbo til A k ad em iet. D et g ik n u ik k e sa a sjæ ld e n t paa. P a sq u ille r v ar saa a lm in d e ­ lige, a t d e t blev a n se t for n ø d v en d ig t ved en F o ro rd n in g a f 8. Ju n i 1689 a t p a ab y d e, a t alle S k a n d sk rifte r som in fam e sk u ld e o ffen tlig b ræ n d es af B øddelen. I 1710 b e s lu tte d e F re d e rik IV sig til a t lu k k e A k ad em iet tro d s h an s F ad ers F o rm a n in g e r til h am om a t holde d et vedlige. D et v a r M angel p a a P en g e — en M angel, d er u n d er den sto re n o rd isk e K rig, som slu g te alle In d tæ g te r, g jo rde h am d et u m u ­ lig t a t fo rts æ tte . Og d e t v ar s ik k e rt en la n g t fo rstan d ig ere A n vendelse, E jen d om m en fik, d a den i 1720 b lev in d r e tte t til e t

3

Du spør, i hvilken Kant af Byen, jeg har min Bolig? To Torve ganske nær, Farlil, den findes vil, det ene, Gammel Torv, med gammel Kunst fortrolig, Slagsmaal og Tyveri og Svig og Drik og Spil. Nytorv det andet, der Skafottet er plageret midt mellem begge har Justitia sit Bo. Saa mellem Galgenpak og Galgen ugeneret jeg bor, den ene Gud mig hjælper mod de to.

var opført straks efter denne af Raadmand Hans Fogli, der havde Titel af Justitsraad. Af Mandtalslisterne ser man — og undres over — det store Folketal en saadan Borger i Byen maatte have, nemlig Tjener, Kusk, Gaardskarl, en Bryggersvend, to Brygger­ karle, tre Piger og en Amme, selv om nu ogsaa Bryggersvend og Karle og et Par af de fem Heste, han havde paa Stald, hørte med til Bryggeriet. Men mindre end to Kareter kunde han ikke nøjes med. Det var denne Overdaadighed i Folkehold, som ogsaa med Hensyn til Boligernes Størrelse og Husførelse i det hele taget, der forbavsede Udlændinge, som kom til København, og som og­ saa satte vore hjemlige Moralister i Bevægelse. Saaledes Holberg selv, der af Erfaring kunde tale med om Levemaaden i Paris og fremhæver den Franske Nøjsomhed i Modsætning til den Danske Ødselhed: „1 Paris lader en hel Familie sig nøje med to å tre Værelser, her ikke udén med et helt Hus; der gaaes til Fods, her ages; der har man nok udi een Pige, her behøves Stuepige,

Naar man erindrer, at Ceres er Gudinden for Jordens Frugt­ barhed og derfor ogsaa for de Grøntsager, som Valbyere og Amagere falbød paa Torvet, og at Themis er Gudinden for Ret­ færdighed og lovlig Orden, vil man forstaa Ordspillet i Holbergs andet Epigram: Ceres og Themis rundt min Bolig sig forsamle nær tvende Torve er min Bolig i vor By,

hvis Du vil grønne Retter have — søg det gamle, men vil Du ha’ din Ret i Trætter, — søg det ny.

Den Bygning (Materialskuret) 1 Kristlansgade, som 1 1898 blev nedrevet for Kokkepige, Amme, foruden Kusk, Lakai og Gaardskarl, og gemeen- ligen Skolemester udi Huset.“ Med Mad og Drikke herskede der den samme Overdaadighed, og med Klæder ikke mindre. „Jeg mindes“, skriver E. Pontoppidan, „at da jeg først kom til København (1710), syntes mig, jeg havde aldrig set saa mange Standspersoner samlede paa et Sted. Ti som saadanne ansaa jeg ofte Haandværksfolk, særdeles dem af Kvindekøn, og hvem skulde mene andet, end at et Fruentimmer, som kører til Kirke, vel coifferet og behængt med Ædelstene, var af adelig Stand, eller at det kunde være en slet og ret Person, ofte en Købmands eller anden Borgers Domestik, som bar drapd’ors Vest og Damask til sine Klæders Indei foer.“ Huset, som Holberg beboede, var en Type paa de velstaaende københavnske Borgerhuse, der rejste sig efter Branden, og som vi endnu ser mange af rundt omkring i den ældre By, dog uden de fremspringende Trapper med Bislag, som nok har kunnet genere Færdslen, men som har bidraget til at give Gadebilledet Liv og Afveksling. Holberg har selv i et Par af sine Epigrammer beskrevet sit Bosted:

at give Plads til Det kgl. Blbliotheks nye Bygning, som to g es i Brug 1906. Naar Holberg benytter Raadhuset i „Den 11. Juni“ er det dog det 1728 nedbrændte Hus, han bruger, og som Studenstrup mener, naar han fortæller, at han har faaet Prioritet i den store Gaard paa Gammel Torv, og som han paa Niels Christensens Spørgs- maal: Hvor ligger den Gaard ? beskriver som en skøn Gaard, der ligger midt paa Torvet — alene Taarnet derpaa er Pengene værd. Niels Christensen kender intet andet Hus med Taarne paa midt paa Torvet end Raadhuset, og Studenstrup giver derfor en nøjere Beskrivelse af sit Pant: Man gaar op af høje, brede Stentrapper paa begge Sider. Paa den ene Side staar et Vand­ spring, paa den anden Side en Skaffot, men jeg veed ikke, om det hører Gaarden til.“ Med den pantsatte Bondedrengs Begreber om den Betydning, Raadhuset havde i en stor By, var det ikke meget bevendt. „Hille min Tro! udbryder han, da han faar at vide, at den store Bygning der foran ham er Raadhuset, „der kunde lægges en mægtig Hob Kør og holdes en farlig Hob Heste og Stude paa Stald der. Igennem den store Port gaar man vel ind til Stalden?“ Det har sandsynligvis ogsaa været inden Branden 1728, at man fandt paa den morsomme Tanke, som har noget af det rette

Det kgl. B lbliotheks nye Bygning i K rlstiansgade, set fra Kristian sgade. Bygningen er opført fra 1898—1906, efter Tegning af Professor Hans J. Holm. Udgiften androg til Grunden 350,000 Kr., til Bygningens Opførelse 265,000 Kr. samt til Inventarium 147,000 Kr.

Eventyr i sig, at anbringe forgyldte Kork-Kugler i Springvands­ bassinet, saa Vandet her paa Kongens Fødselsdag og andre Festdage

kunde springe med „Guldæbler“. Den skyldes vistnok Frederik IVs snildrige Brandmajor Fuehs, der var meget opfindsom paa Sprøjters

Samm e Bygning som paa ovenstaaende B illede, set inde fra Bibliotheksgaarden (B ygningens H ovedfacade).

5

Magstrœdè, set mod Raadhusstrœde.

U dsigt fra N ybrogade om trent ud for Knabrostræ de over Gammel Strand til H øjbroplads m ed Nikolaj Taarn i Baggrunden (forinden det af Brygger Carl Jacobsen skæ nkede Spir i 1909 paasattes). og Vandkunsters Om- raade.

Men allerede tre Maa- neder senere, d. 16. Juli s. A., da Dronning Anna Sophie holdt sit Indtog ude fra' Frederiksberg, kunde det klæde sig i Glædens Farver, nemlig med rødt Skarlagen langs under Sålsvinduerne paa begge Sider af Taarnet, saa og op om Taarnet ud­ hængt og betrukket og med hvide Fabler (d. e. Falbelader, Garneringer) af Kattun paabundet. Og foran paa Taarnet saas Dronningens kronede Nav­ netræk i Guldgalioner. Men der var jo nok dem, der fandt, at det var en noget hurtig Overgang fra Sorg til Glæde. Senere efter Brandene, da Færdselen var bleven lagt fra Nygade Sønden om Springvandet og videre gennem Frederiksberg­ gade, blev der i Anled­ ning af festlige Optog, kongelige Indtogsproces­ sioner eller Jordefærds- processioner opført saa- danne arkitektoniske De­ korationer paa Raadhusets tidligere Plads. Ved Trop­ pernes Indtog efter den første slesvigske Krig var der rejst en Æresport imellem Torvene, se foran S. 299. Sidste Gang noget saadant fandt Sted, var ved Prinsesse Maries An­ komst til København i

Ved Enkedronning Char­ lotte Amalies Jordefærds Procession i 1714 var Raadhuset illumineret og transparente Emblemer sat op foran Taarnet. Spring­ vandsfiguren og Kummen var dækket af en Pyramide, medens der stod otte mindre udenom, „alt behængt med Lamper og Lys til Parade for det høje Herskab, som havde deres Passage over Torvet med Liget imellem forbemeldte Pyramider og Raadhusets Illumination.“ 2. April 1721 om Afte­ nen havde Raadhuset at­ ter iført sig Sørgedragt, i Anledning af at Dron­ ning Louises Lig i højtide­ lig Procession blev ført forbi — som vi saa i 1714 fra Nygade foran Raad­ huset og dernæst langs Husrækken mellem nuvæ­ rende Frederiksberggade og Vestergade. Foran Taarnet, paa begge Sider og over Trappen og Ind­ gangen var der rejst en Opbygning af Tømmer og Brædder, uden paa med „skildret Papir“, hvor in­ denfor der brændte Lam­ per, — altsaa et mægtigt Transparent — og over alt i Vinduerne mod Gammel Torv var der anbragt Py­ ramider med paahængende Lamper

Om trentlig samm e U dsigt som foroven efter at Spiret er paasat Nikolaj Kirkes Taarn. Bisp Absalons Statue, som 1902 rejstes paa Højbroplads af Konferensr. Heide, ses i Baggrunden,

7

Oktober 1885, da Bissens Statue af Biskop Absalon var bleven flyttet ud fra Raadhushallen for at paradere i fri Luft og for som gammel Elev af Sorbonnen at hilse paa den franske Prinsesse. Ved den anden store Ildebrand 5.—7. Juni 1795 blev det under Frederik IV og Christian VI genopbyggede Gammel- og Nytorv atter lagt i Aske. Men det blev ikke til nogen Skønhedsforrin­ gelse for Staden. Ved Harsdorffs og Abildgaards Virksomhed

ligne blot Harsdorffs skønne Bygning, Gammel Torv Nr. 18, Huset sstds. Nr. 14 og 22, Abildgaards Bygninger sstds. Nr. 4 (nu forsvundet) og Nytorv Nr. 5, som den oprindelig var, med en moderne Tids uheldige Arkitekt-Aandrigheder, som nu misklæder Torvet paa de mest i Øjne faldende Steder. Men endnu ligger det gamle Raadhus, nu Domhuset, paa Tor­ vet, opført 1805—1815 af C. F. Hansen, en af Byens smukkeste

Tilhører Grosserer F. Zacliariae.

Nybrogade Nr. 12

Efter Aquarel af Professor C. V. Nielsen.

kun den murede Kvist med Jernbalkonen ny, tidligere var der en gennembrudt Ballustrade Desværre meddeler Thura ingen andre Oplysninger, end at det er „Op- staltet af et sirligt Borgerhus ved Stranden“, og af Skjøderne ser man kun, at det 1762 tilhørte en Købmand Johan Fndench Becker. Ejendommen er opført i de nærmeste Aar efter Branden 1728. — Bygningen tilhøjre er opført 1748.

Bygninger. Havde det blot ligget for Enden af Torvet, mellem Raadhusstræde og Slutterigaden, vilde det med sine skønne, rolige og harmoniske Forhold og i sin ædle Simpelhed have taget sig endnu mere ud til sin Fordel, end det gør. Men Bygmesteren har været bundet af Grunden — som omtalt den Vaisenhuset

blev de to Torve, som nu efter Raadhusgrundens Rømning i Virkeligheden blev til een Plads om end med Bibeholdelse af de to gamle tilvante Navne, et Udtryk for Ny-Klassicismens rolige og harmoniske Fornemhed, som en senere Tids Arkitekter des­ værre ikke har været i Stand til at værdsætte. Man sammen-

Berg. Hans Kone hed Anna.# Ved Siden af Gæstgiveriet drev det udmærkede og vindskibelige Par en lille Nebengeschaft, som sikkert har kastet godt af sig, saa længe den gik. Men det var nu ikke længer end til 1725. Peder Sørensen Berg og hans Kone havde opdaget, at selv studerede Folk som Præster og teo­ logiske Kandidater var lige saa lette at tage ved Næsen, naar de havde gaaet en Tid ude paa Landet, som saa mange andre brave, men ustuderede Landmænd. De havde derfor fundet paa at drive en lille stille Forretning med at skaffe teologiske Kan­ didater Præsteembede og Præster, som sad i smaa Kald et større og bedre. Det synes særlig at have været Madame Anna, der bar staaet for Forretningen, utvivlsomt ved kløgtig og snildt an­ bragte Meddelelser om hendes udmærkede Forbindelser i de Ivrese, hvor Præsteembeder hang paa Træer. Og det gik stry­

stod paa. Han synes at have udnyttet det nederste Del af Mur­ værket af den tidligere Bygning og beholdt Fundamentet af dens fremspringende Midterparti som Underbygning for Dom­ husets skønne Søjleportal. Inden den store Brand 1728 var Vestergade Gammel Torvs eneste direkte Forbindelse med Vestervoldgade, og for Enden af den stod indtil 1667 Vesterport. Men ad Omveje (se foran S. 303) kunde man fra Torvet komme herud, nemlig baade gennem den krumme Vognbastuestræde, der mundede ud til lorvet over en Del af den Grund, der nu optages af Nr. 22 tæt ved Siden af Hjørnehuset til Vestergade, og gennem Lille St. Clemensstræde og dets Fortsættelse Helligkorsstræde. Dette stødte ligesom Vognbadstuestræde til

gende. Kandidaterne send­ te Ansøgninger om Embe­ der til hende og hun gik frem efter en bestemt Takst. For et Kald af den og den Størrelse be­ regnede hun sig saa og saa mange hundrede Da­ ler, som maatte depone­ res samtidig med at Par­ terne underskrev et i de højtideligste Former opsat Retsdokument. Hun skulde naturligvis have noget for sin Umage, men største Parten af Pengene gik, efter hendes Fremstilling, med til at bestikke højere Vedkommende. Det gik dog ikke i Læng­ den. Og da der først var gaaet Hul, kom alt snart for Dagen. Den forret­ ningsdygtige Kone blev dømt til Spindehuset og Manden til Forvisning fra Byen. Naar — stadig i „Den 11. Juni“ — Studenstrup har et Brev til Niels Christensen „abzugeben in Knapnæring“ uden Opgi­ velse af Gaden, bliver man glad ved at finde et Par Linier i Holbergs tredie Satire, hvor man tilsyne­ ladende faar Oplysning derom. Der staar nemlig: „saa jeg min Potte 01 kan drikke udi Ro paa Vestergade i Knap­ næring, Nr. 2.“

Mikkel Bryggersgade, der dengang ikke gik længere mod Nord end til Vogn­ badstuestræde, og fra denne i ret Vinkel gen­ nem Store St. Clemen- stræde ud til Volden. Fre- deriksberggades Anlæg ef­ ter Branden kan i Virke­ ligheden betragtes som en Udvidelse af Lille St. Cle- mensstræde og en Fort­ sættelse af dette i lige Linie. Vestergade har som faa andre af Byens Gader be­ holdt sit oprindelige Pra>g. Her findes endnu de For­ retninger og de Holde- steder og Gæstgivergaarde, somLandmanden, der kom­ mer ude fra det aabne Bondeland, særlig har Brug for. Om der end kun i Middelalderen nævnes et Herberg eller en Gæste- gaard paa Vestergade, har der sikkert været flere, da de officielle Lister kun anfører de mest ansete. Men af de Gaarde, der nævnes som Gæstegaarde i 1684 har endnu et Par beholdt Navnet og en en­ kelt er stadig i Flor, nem­ lig Nr. 12, hvor Søren Ras­ mussen residerede. Det er den berømte Gæstgiver- gaard „Tre Hjorter“, om hvilken Holberg synger:

1

U dsigt fra Slotsholm en (Thorvaldsens Musæum) over Kanalen til K nabrostræ de, tilvenstre den gamle Hjørneejendom, vist paa Billedet paa Side S, og tilhøjre den gamle Ejen­ dom, vist paa Billedet paa foregaaende Side; i Baggrunden tilvenstre Petri Kirke, tilhøjre Yor Frue Kirke; i Forgrunden ses Pæreskuderne, som har LiggepladB her.

Je ej beskrive kan, mod 11. Juni Tide, hvad jeg for eders Skyld maa i „Tre Hjorter“ lide.

Men da den rigtige Niels Christensen meddeler, at der findes kun en Knapnæring i København, og der logerede ingen, maa man formode at „Knapnæring“ er en spøgefuld Omskrivning for en eller anden offentlig Institution. Og Nr. 2 i ovenanførte Vers behøver ikke at henføres til Vestergade, det kan betyde og be­ tyder vel rettest Værelse Nr. 2 i „Knapnæring“. Nuværende Nr. 2 paa Vestergade var længe før Holbergs lid en Gæstgivergaard, der 1655 dreves af Bartholomæus Pedersen, som endnu langt ned i Tiden har bevaret sit gamle Navn „Sæ­ land“. Men det var et saa fint Sted, saa selve den Spanske Ge­ sandt boede her i 1684. Ligeledes har Nr. 4, der hed „Rosen hvor Skøgen i „Det lykkelige Skibbrud“ skal bo, naar hun er bleven gift, længe bevaret sit Navn. I Nr. 6 boede i Frederik IIIs Tid den gamle Tysk-01-V rager Mads Pedersen. Han var — som den selvglade unge Monrad fortæller „en meget fornemme Mand og Inspektør og Tolder over alt det fremmede 01, som blev indført. Han var gammel og uden Børn, men meget lystig og høflig og holdt intet Ølsalg i sit Hus, men solgte til Vinhandlere alene i Fade fremmed 01, °S

Det er sikkert det stærke Ryk-ind med den deraf følgende Uro og Spektakel, der ved Terminstiden naar sit Højdepunkt, som volder Lidelserne, ti ogsaa Henrik finder i „Den 11. Juni“, at det er altfor uroligt et Sted at tage ind for hans kære Svoger Studenstrup, for hvem han har et ganske anderledes hyggeligt og roligt Sted henne i „Paradis“, hvorom mere siden. I samme Skuespil giver Holberg et morsomt Udtryk for hvor vildfarne Landmænd kunde føle sig i den mylrende Hovedstad, naar han tillægger de to Fremmede, som logerer i „Tre Hjorter“, saa meget Mod og Mands Hjærte, at de mutters ene vover sig paa den lange og vildsomme Færd helt ud paa Toldboden, „Tre Hjorter“ har til sene Tider været et Sted, hvor særlig Præster tog ind, naar de kom til Byen. Og det viser sig af en gammel Retssag, at der allerede paa Holbergs Tid var en for Teologer ejendommelig magnetisk Kraft ved Stedet. Værten eller som han hed i Tidens Sprog: Herbergereren i „Tre Hjorter“ var i 1725 en Mand ved Navn Peder Sørensen

Gammel Strand, set fra Ved Stranden Aar 1841. I Forgrunden Højbro, og foran denne „Sandkisterne“; i Baggrunden: tilyenstre „Walkendorfs Vejerhus“ (opført Aar 1581) og foran dette „Vragerboden“, hvor de af Magistraten beskikkede Vejermestre og Vragere havde deres Kontorer; begge Bygninger blev nedbrudt 1857, hvorefter Pladsen blev udlagt til Fisketorv og Klude­ torv (det saakaldte „Loppetorv“), hvorfra forhandledes brugte Gangklæder, Linned, Porcellæn, brugt Fodtøj, tarveligere Galanterivarer, kort sagt alle mulige Arter af Bagelse. — Billedet gengiver et Daguerretypi, taget i Aaret 1841 af en tysk Daguerretypist Nonbourg, som opholdt sig i København paa Gennemrejse til Set. Petersborg, hvor han skulde bringe den nye,K unst i Anvendelse ved at tage et Billede af Kejser Nikolaj.

Samme U dsigt som foroven (1860erne). Men ser Fiskerkonerne ligesom nu; længere tilbage ses „Loppetorvet“. De to Bygninger foran Assistenshuset er fjernede.

Parti fra Gammel Strand, — Raadhustaarnet (6te) ses over Taget tiivenstre (i 1900). 13

værtningssted med Gæstgiveri, der laa paa det sydlige Hjørne af Vestergade og Vestervold, og som til Forskel fra et lignende Hus ude i Store Kongensgade, som hed Øster-, og til et inden for Nørreport, nu Frederiksborggade Nr. 9, der hed Nørre-, hed „Vester-Paradis“. „Paradis“ betegnes hos Holberg som et berygtet Gæstgiversted, — Henrik har aldrig i sin Levetid hørt, at en Vært i „Paradis“ havde Samvittighed, og naar den rigtige Niels Christensen siger, at det var i gamle Dage et liderligt Spillehus fuldt af Skøger, saa kan .man ganske sikkert gaa ud fra, at Udtrykket „i gamle Dage“ er sat ind for ikke at skaffe Forfatteren en Retssag paa Halsen. Ti den letlevende Dame, udvalgt mellem flere, var jo her paa Stedet til Tjeneste, og Værten Jacobs og de øvrige Sammen- .svornes Adfærd over for Niels Studenstrup, der er gjort saa usym­ patetisk som mulig for at bringe en Slags Retfærdighed ind i Stykket, er vel ikke mere forsvarligt end uhæderligt Spil. Det kan da kun undre, at et saadant Hus kunde benyttes som

denne Mand havde det rareste tyske 01 og skøn Mjød henlagt for mig selv, og blev mig altid forundt en Stue aparte, naar jeg vilde komme derhen.“ Der er nu ikke Tvivl om, at det ogsaa vilde blive andre pæne Mennesker forundt at sidde i Mads Pedersens Stue og gøre sig tilgode med hvad Husets Kælder formaaede, og Nr. 6 paa Vestergade bliver derfor at indrangere mellem Gadens andre Be­ værtninger. „Gardergaarden“, Nr. 10, blev opført 1755 af Poul Nygaard og har sit Navn af, at den blev benyttet som Kvarter for et Kompagni af Livgarden til Hest. „Skibet“ — Nr. 16 — dreves i 1684 af Karsten Pedersen. Nr. 20 hed „Vinkanden“. Der kunde man bo for 2 Sk. for Natten, hvilket de tre jydske Proprietærer i „Den 11. Juni“ ikke finder saa billigt endda, saasom det i den Maaned de skulde ligge i Byen, løb op til henad en Daler — alene for Logis! „Farvergaarden“ var Nr, 22 og „Prinsen“ Nr. 3 #, — man ser Ve-

Fot. C. Ferslev & Co. Det kgl. A ssistenshus, N ybrogade 2 — i Kanalen ses Fiskerbaade, indkom m et m ed Fangst —, stiftedes 3. April 16S8, som et privat Interessentskab for at lette Adgangen til Pengelaan og derved „komme de fattige til Undsætning“, af N ikolai W esling, der blev den første Assistenshnsforvalter. Institutionen vedblev længe at være i private Hænder: 1712 tik Geliejmeraad Joh. Otto Kåben Privilegium paa at drive den paa Livstid, og fra hans Søn, Gehejmeraad Fr. Råben, overdroges den til Byfoged Iver Jentoft, der lod den bestyre af Brødrene Joseph og Meyer Unna, hvis Mis­ ligheder førte til, at Jentofts Enke mistede Privilegiet og Assistensbuset lukkedes 1751. Yed Forordning af 3. Juni 1753 blev da A ssistenshuset omdannet til en kgl. Institution og atter aabnet under Bestyrelse af den første kgl. Forvalter, Jens Hansen Løve; ved Forordning af 29. Juni 1753 overtog Søkvæsthuset og Fattig­ væsenet i Forening Privilegiet, der forinden var blevet tilbagegivet Jentofts Enke, som solgte det til Søkvæsthuset for 6000 Rgdl., som atter udiøste Eattigvæsenet for en aarlig A fgift af 1000 Rdl. og 400 Rdl. til Forbedringshuset (bortfaldt 1869). Assistensbuset sorterede derefter gennem Søkvæsthuset. under Adm iralitetskollegiet, og efter 1848 under M arinem inisteriet; da Søkvæsthusfonden 1860 inddroges under den aim. Invalidefond, kom Assistensbuset ind under dettes Direktion, og da Sø- kvæsthus- og Invalidefonden ophævedes som særlige Eonds ved Lov 1904, kom Assistensbuset direkte ind under Finansm inisteriet (fra 1. Oktober 1904); ved Tillægs- bevillingsloven 1904—05 bestemtes, at dets faste Ejendomme og Inventar (295,250 Kr.) saavel som dets Driftskapital (1,250,000 Kr.) skulde optages blandt Statsakti­ verne. — Pantebeboldningen udgjorde 31. Marts 1905 134,994 Stkr. og den udlaante K apital 1,272,158 Kr.. Overskuddet var 46 420 Kr. = 2,æ pCt. Assistensbuset havde fra 1688 Lokale i Nyhavn. I Begyndelsen af Er. V.s Tid flyttede det til et efter Branden 1728 opført Hus i Snaregade og nogle Aar derefter til Hjørnet af Færgestrædo og Store Kirkestræde (nu Højbroplads 3, tidligere Strømpefabrikant "Warburgs Ejendom), og lier var det ogsaa, at A ssistensbuset genaabnedes 13. Juni 1753, efter at Søkvæsthuset havde købt Eiendommen af Jentofts Enke for 6,400 Rdl. Men da Pladsen blev for lille, købte Søkvæsthuset den nuværende Bygning, Nybrogade 2, af D ouillac & Cuny’s Hattefabrik for 16,200 Edl. og „100 Speciedukater til Cuny’s Kjæreste“. Bygningen, som oprindelig opførtes lige efter Branden 1728 af Greve A. Berckentin som en herskabelig Gaard med Frontespicer, der nu tildels er forsvundne, og med en smuk Beletage, af hvis Stuklofter eet endnu er belt bevaret, skal i nogen Tid have tjent til Gesandtbolig og blev af Konferensraad Yillum Borregaard i 1753 solgt til ovennævnte Hattemagere. — Huset Nybrogade 4, „Pæretræet , er opført 1730 og blev af Fyrbøder Peder Schmidt, der havde faaet det 1770, solgt til Assistensbuset 1793 for 3,569 Rdl. Over Kældernedgangen findes en Sten med et lr æ i Relief. Huset Nybrogade 6 er opført 1731 og tilkøbtes 1842 for 18,110 Rdl. Ovennævnte Bygning, Nybrogade 2, bestod, da den solgtes, af D ouillac & tunys Hattefabrik til Søkvæsthuset,^ af en Hovedfløj med Facade ud til Snaregade, og to Sidefløje, der vendte ud til Kanalen; 1765 opførtes den 4de H øJ} der nikker for Gaarden, og som, efter at Nybrogade Tar planlagt 1684, blev Hovediiøj med den ornamentale Ind gan gsport.------------A ssistensbusethar 8 Indleve­ ringskontorer, hvoraf 3 i Hovedstaden inden for Søerne, 1 paa Christianshavn, 1 paa Vesterbro, 1 paa Østerbro og 2 paa Nørrebro.

stergade var saare vel forsynet med Gæstegaarde, der som Hajer slugte de tilstrømmende Rejsende, saa det ikke var ret mange, der naaede at komme ind over Torvet og ned i Byen. Niels Studenstrup i „Den 11. Juni“ naaede ikke engang at komme saa langt som til „Tre Hjorter“ midt i Gaden. Han faldt, som mange liavde gjort i Virkeligheden før ham, i Bonde­ fangerkløer lige inden for Porten — der 1667 var bleven flyttet fra sin gamle Plads for Enden af Vestergade hen til Enden af Store St. Clemensstræde — og blev praktiseret ind i „Paradis“, et Be-

et Sted, livor Byens Borgere, om end ikke den fornemste Del af dem, fejrede deres Bryllupper. Dette fremgaar imidlertid af lor- skellige Udtryk, og i en Vurderingsforretning fra 1717 ses det ogsaa, at andet Stokværk udgjorde een stor Sal, hvad der var en naturlig Forudsætning i et offentlig Bryllupshus. Af Mandtalslister ses endvidere, at der i Kælderen blev drevet A^ærtshushold, saa- ledes at „Svoger Jacob“ mulig kun drev Herberget. løvrigt blev en Del af Stedet lejet ud, saaledes boede der 1715 en Skalmejeblæsei H. H. Delling paa Vestergade, hvor Skiltet „Paradis" udhængei.

„Paradis“ tilhørte i 1G94 Stadstambouren Hans Hiibsch og i I som laa mellem Vestergade mod Nord, Gammel og Ny Torv mod Kælderen underneden boede der en Øltapper. Det er da sand- Øst, Volden mod Vest og Søndervold, omkr. nuværende Løngangs- synligvis hos Øltapperen eller Værtshusholderen i Kælderen, at | stræde mod Syd. Vestergade havde kun gennem den smalle Smøge

sO fS

_

a «

P

gLSb p 2. 5* < o CO . OJ D* w ? «

3

P j

b o BW’pCK3 tdO p* p £P 3 Wtri

Antikvitetstræde, omtr. lige over for „Tre Hjorter“ offentlig For­ bindelse med denne Bydel, som sikkert kunde kaldes det mørke­ ste København, ti Kattesundet blev Tørst brudt igennem fra Hjør­ net af Lille St. Clemenstræde, hvor det stoppede op, efter Bran-

den skønne Lucretia og Veninder har holdt til, ti af „Det lykke­ lige Skibbrud“ ses det, at de Folk, der holdt berygtede Huse, tog Borgerskab som Øltappere. Og dem var der mange af i det tæt sammenbyggede Kvarter

15

Hotel Royal, Ved Stranden 18, som i gamle Dage bestod af to Gæstgivergaarde: „Kræmmerkompagniet“ og „Fortunen“ (den forgyldte Fortun), fik først i Slutningen af det attende Aarhundrede Navnet „Hotel Royal“. Senere sloges de to Ejendomme sammen til en større Bygning, hvoraf Billede ses foroven (fra 1860erne). Ejendommen vedblev at være Hotel til 1876, da Etatsraad C. Ferslev købte den til Afbenyttelse for den af ham anlagte store Presse-Virksomhed („Nationaltidende“, „Dagbladet“, „Dagens Nyheder“ og „Aftenposten“). Ved senere Udvidelser paasattes en Etage, som vist paa Billedet forneden.

Fot. Fr. ltiisc.

Holmens Kirke.

Frelsers Kirke.

Børsspiret.

U dsigt fra GI. Strand over Kanalen og Ved Stranden. Det øverste Billede fra 1860erne med Træbolværk, det nederste fra 1890erne med Kaj af Beton og Sten; i Midten paa begge Billeder ses det saakaldte „Anckerske Palæ“ (senere kaldt „Kong Georgs Palæ“), som blev bygget umiddelbart efter Branden i 1795, sandsynligvis var Bygmesterens Navn Qvist; Ejendommen bar senere tilhørt Kong Georg og ejes nu af „A/S Danske Genforsikring“. Den viste Bro er „den gamle Højbro“ og paa nederste Billede ses Holmensbro.

den 1728. Men gennem Baggaarde ud til Vognbadstuestræde har der været spurgt meget Nyt af det mørke Indlands Beboere om de velfornemme Borgere i Hovedgaden. Og saaledes gik det da til, at Maren Anders's, der boede i Helligkorsstræde, vidste god Besked med, hvad der gik for sig

hos den ærlige og fornuftige Mand Johan Runkel, der boede paa Vestergade Nr. 9 og som havde sin Hyre med sin klynkende Kvinde, — det var hans anden Kone — der aldrig kunde snakke om andet end sin Sygdom, der var saa mærkværdig, at end ikke de lærdeste Medici kunde finde ud af, hvad det egentlig var,

\

t a d c -

Kort over gammel og ny København under Belej­ ringen 1658 — 60, udført efter Originalen paa det St. kgl. Bibliothek og med Indtegning af de nye Gader paa Opfyldningen i Kalveboderne. Her er ligeledes vist de svenske Troppers Fremmarsch mod Byen 10.H l. Februar 1659.

IftCT

S\. borgens So

V /

>

W V\

•S* s w \

X

\ \ \ X%

✓ .< *

) a \ , ^ V / V V

;g« So

'&\.X O s ' \\

/ * \ \ §CX5vark \' \ \ > /

d? 0 r$

/

/

dronningens S^ghave

V

\ Xxfx%^a% V \ Vf». \& V ■ \ % x , \

J t X * *

\

cTivoU

Sp-

%5i«rp 0 r f J 5 » ^ « 7 ♦

0|l.

NV^#

JéXirkm ucUnforD&omport

/

A

/

/

/ n

/

'h

x

*% \

Xv

/ . > /

/*/

^

\

\ ^ \

G£-

Z ^ 7 /

/

AN.

la Vi 5

9f.

Å '

%N v \

^ a i

x N A X / . \ ' /J r -*

,tov

X.

J z

nhaldX^S^T" .y^

<\

'cKohft« ns $ry||us \

\

X

St.Qnna^olunda'

x-

JO-

\3WWnHavn\ i > \ ‘V arh gn \ \

>

c,

,*

^

vkarpttyfø

5kn stor« St

ro

ny« /¡Baacls-

/ / / ,

rzjzlJIHII \ V\

I I i© o \m m

' / / mands

-S \ \

\r X

V

»

5’fyk ’p r a m

S iVad«U«V

C hristiansborg Slot set fra H olm ens Kanal 1873.

hun fejlede. Af hvilken Grund hun ikke kunde tænke sig andet, end at onde Mennesker havde sat noget Ondt for hende. Om nu nævnte Maren i Helligkorsstræde havde mærket, hvad en fattig Kone i en mørk Baggade maaske naturligt nok kan

komme til over for en velstaaende Kone paa Hovedgaden, at hendes Følelser over for Johan Runkels Kvinde ikke var præget af lu tte r K ristenkærlighed, faar staa hen. Men om saa var, var det nu ikke saa underligt. Hørte hun ikke med sine egne

Fot, „Før og N u“.

D et efter Branden 1 1884 g en op b ygged e C hristiansborg Slot (1916).

Øren, hvor haard og ond hun var mod sin Stifdatter Kirstine, Johan Runkels 12aarige Datter af første Ægteskab. Kirstine kom ofte hjem hos Maren, ti hun gik i Skole sammen med hen­ des eget velsignede Pigebarn Katrine henne i Store St. Clemens- stræde hos Skoleholderen Kristen Kristensen med det skønne

og derefter med Aandenød, og det vil endelig til sidst blive hendes Død. Der skete nu ikke noget af det, som det smukke Kompagni­ skab havdeventet og ønsket, ogdet helevilde vel været gaaet sporløst hen, som det meningsløseVaas det var, om ikke noget

Tilnavn Natter­ gal. Og det stak­ kels Barn hav­ de tit og ofte klaget over, saa ondt hun havde det hjemme, og saavanskeligden Stifmoder var med al sin Syge­ lighed og sin Tro paa, at onde Men­ nesker havde sat noget Ondt for hende. Og saa kunde endelig Maren Anders's til sidst ikke holde ud at høre paa det sølle Barns Kla­ ger. „Jeg skal vel fly dig noget, som skal gøre godt!“ havde hun sagt til Kirstine og havde straks sendt sit Bud ef­ ter en gammel Kone, som mær­ var dette Pulver sammenblandet, sort og rødt. Her af skulde Barnet tage saa meget, som der kunde ligge paa en Knivsod, • og i Fandens Navn anbringe det paa tre forskellige Steder, hvor hen­ des Stifmoder havde sin Gang. Ogsaa dette blev udført nøj­ agtigt, som Kir­ stine selv beret­ tede sin kloge Raadgiverske: den første Del af Pulveret blev lagt paa Loftet under Trappen, den andet i Stal­ den, den tredie under den Trap­ pe, som gik op til Moders Kam­ mer.

andet var kom­ met til. Og det var, at liden Kir­ stine ogsaa paa anden Maade havde lagt visse Sider af sin smukke Karak­ ter for Dagen. Der var nemlig blevet nogle Pen­ ge borte i Johan Runlcels Stue. Og ved nærmere Un­ dersøgelse viste det sig, at det var hans kære Datter, der hav­ de rapset dem, hvilket hun selv tilstod. Men da Faderen saa

trængte ind paa hende for at faa hende til at be­ kende, hvad hun havde brugt Pen­ gene til, kom hun frem med, at dem havde hun givet nogle gamle Koner, der havde skaffet hende Midler til at sætte Ondt for hendes Stifmoder. Johan Runkel fortrød sikkert, at han var gaaet saa grundigt til Værks, ti dette var mere end han som en stakkels ulærd Mand kunde klare. Saa gik han da ind til sin gode Nabo Søren Rasmussen Hjortshøj og paa hans Raad søgte han Hjælp hos den gode Mand, vellærde Hr. Magister Laurids Hylling, som var Ka­ han i sin Stue Forhør over den vanartede Dat­ ter, efter hvis Bekendelse det oven for med­ delte er fremsat, hvorpaahun blev sendt bort, ud af Landet, til en Købmand i Ham­ borg, hvor hun skulde lære Dyd og bedre Sæder, end hun havde næmmet i sit Hjem. Og der­ med mente, Jo­ han Runkel, at Sagen var endt, og det saa han helst. Men den gode Mand maa have kendt Køben­ havnerne slet. Der var alt for mange, der havde været indviklede i den Sag, ogsandsynligvis harhverkenMaren Anders’s eller Kirsten Jens Pedersens kunnet lade væremed at snakke om, hvad den Kir­ stine dog havde været for en Skarns Unge, at hun havde lagt dem ud for saadanne Sager. Og fra Mund til Mund løb Beret­ Minister Kode Folkethingsm. A lf. Christensen, taler, Minister Hage. pellan ved Frue Kirke. Og i disse to Mænds Nær­ værelse holdt

r o t. P. Elfelt. Kong Christian X b egiver sig over Slotsgaarden til R ejsegildet paa det nyopførte C hristiansborg Slot, som fandt Sted d. 28. Oktober 1916. Hofmarskal Kothe. Slotsark. Indenrigsminister O. Ilode. Tli. Jørgensen. Lelmsgreve Baben-Levetzau.

keligt nok ikke hed Gunil, som den Slags gamle Kvinder plejer at hedde, men slet og ret Kirsten. Samme Kirsten havde givet Barnet en liden Glasflaske med noget hvidt vaadt noget i, og givet hende Anvisning paa, tre Gange, naar hun kunde se sit Snit, at komme tre Draaber i sin Stifmoders Ølogbrød. Den lærvillige Kirstine fulgte Anvisningen til Punkt og Prikke, og Kirsten flyede hende Dagen efter noget Pulver i et Papir, og

Fot. P. Elfelt.

H øjtideligheden ved samm e Lejlighed,

Hs. Majestæt Kong Christian X.

Folke- og Landstingsmænd samt højerestaaende Embedsmænd.

Minister J. C. Christensen. Folkethingsm. N. Neergaard.

Højesterets Justi-

tiarius Hvidt, f Decbr. 1917.

Minister Stauning. Folkethingsm . Jul. Wulff.

Det er godt! sagde Kirsten Jens Pedersens, der ogsaa bar det betegnende Navn Kirsten Doktors, og nikkede, og saa hviskede hun det kærlige Barn i Øret, at nu skulde hun passe paa, nu vilde hendes Stifmoder snart blive saadan af Kuld, at hun blev helt sammenkrympet; saa vilde hun faa det med Sting i Hjærtet

21

derfor var det naturligt, at hun ikke vilde have hende opfattet som saadan. Og derfor var det saa grumme uheldigt, at hendes Datter Katrine, hendes eget Kød og Blod, stillede sig paa sin Skolekammerat Kirstines Side og bekræftede alt, hvad hun havde sagt samt erklærede at hendes Mor og Kirsten Doktors var gode, gamle Venner. Om lille Katrine ellers kendte noget til Kirsten Doktors? Byfogeden vilde gerne have alt at vide. Lærerinder i vore moderne Pigeskoler vil vist kunne tale med af Erfaring om, hvad visse Pigebørn kan finde paa, naar de op­ flammes af ædel Lyst til at hjælpe en Kammerat, der er kommet i Fedtefadet ved Løgnagtighed, eller naar de tror, de kan komme til at spille en Rolle, kan komme til at tage sig ud. Havde de

ningen om det ugudelige Barn, der havde villet ombringe sin Stifmoder, og endte tilsidst, hvor alle Byens Sladderhistorier endte, oppe paa Københavns Slot, hvor den blev fortalt Maje­ stæterne som det sidste Vidnesbyrd om Tidernes Fordærvelse og om Himlens Fortørnelse, som det gjaldt at afværge, for at det ikke skulde komme til at gaa ud over Onde og Gode i Flæng. Og saa fik Borgmester Ordre til at sætte de to Kvinder fast og lade Kirstine Runkel hente fra Hamborg, saa den hele Sag kunde blive oplyst og de Skyldige faa deres velfortjente Straf. Byfogedens Forhør giver et levende Billede af Tanker og Fø­ lelser i det mørke København i Slutningen af det 17. Aarhun- drede — Begivenhederne foregaar 1691—1692 —, og man maa blot ikke tro, at dette Billede passer alene paa det Bykvarter,

kunnet komme til at tale med Kristen Nat­ tergal, Holder af Po­ geskolen i Store St. Clemensstræde i 1691, kunde de vist være bievne enige om man­ ge Ting, trods de omtr. 280 Aar der er gaaet siden da. Omhun ikke kendte noget til Kirsten Dok­ tors ? Jo, Katrine kendte hende og kun­ de rigtignok fortælle om hende, og det saa Haarene maatte rejse sig ret rav op paa Hovedet. Engang havde Kir­ sten Doktors kaldt hende hen i Katte­ sund, straks ved Hen­ rik Fyrens Gang, der gik mellem Katte­ sund og Mikkelbryg- gersgade, og forført hende til at love at give sig Fanden i Vold. Og ligesom hun havde kaldt paa ham, stod han for hende i en rød Kjortel, bræn­ dende som Ildslue, med sort Ansigt og sorte Hænder. Han havde talt .Dansk og Tysk imellem hinan­ den, rakt Haanden frem og sagt, at om hun vilde være hans Kindt, vilde han give hende Penge i Over­ flod og gøre hende til en Dame. Da Katrine ikke straks havde slaaet

vi omtaler, og som sikkert hørte til det mørkeste København. Men der er dog et Lyspunkt. Ti en Men­ neskealder i Forvejen vilde der være kom­ met den skønneste Hekseproces ud der­ af, og baade den haa- befulde Kirstine, hen­ des to Hjælpere og maaské flere endnu vilde „have faaet en sviende Hale“ for at bruge den gemytlige Betegnelse for at bli­ ve brændt som Heks. Men nu var Øvrighe­ den dog blevet saa oplyst, at den ikke tænkte paa at gøre en Trolddomssag ud deraf men tog saa let og saa lempeligt paa det som muligt. Og det maa beteg­ nes som et stort Frem­ skridt. Ti Sagen var saa oplagt som faa Trolddomssager. Det elskværdige Barn gentog sin tid­ ligere Forklaring, men kunde nu tilføje, at Maren Anders’s havde lært hende, at hun hver Morgen og hver Aften skulde „kryd­ se“ sig, d. v. s. Kors for sig i Fan­ dens Navn. Men Maren erklæ­ rede sig uskyldig i dette som i alt andet, hun var bleven be­ skyldt for af Kirstine.

Ejendomm en Nr. 10 H øjbroplads, hvor i sin Tid B ankieren, Baron G edalia i en lan g A arræ kke havde sin V irksom hed.

Hun kendte ikke engang Kirsten Jens Pedersens ogsaa kaldet Kirsten Doktors. Og samme Kvinde nægtede under „gruelig Svær­ gen“ at kende det mindste til Maren Anders’s. Og det kunde denne kun være glad ved. Ti Kirsten Doktors var ikke af de Bekendtskaber, der pyntede paa en skikkelig Kone. Hun levede bl. a. af at gaa rundt og sælge noget, som var godt for Ligtorne. Det var jo meget uskyldigt; kun kunde hun ikke opholde Livet ved det, men har doktoreret paa Folk som klog Kone, har kendt adskillige hemmelige Midler og har sikkert været i Stand til at signe og maale og læse for Skæver m. a. m. Man har sikkert efter et af Vidneudsagnene Lov til at tænke sig allehaande om hende, selv om det ikke nu kan op­ lyses, hvad nedsættende der var i at gaa ind til Rustefils : „Hun ser ilde ud, har ogsaa et ondt Lov paa sig og gaar altid ind næste Dør til Rustefils.“ Det var jo ikke en Kvinde, Maren Anders’s kunde staa sig ved at have til Veninde under en optrækkende Trolddomssag. Og

til, havde gamle Kirsten begyndt at snakke om, at hun maatte da endelig ikke staa sin Lykke i Vejen. Hun skulde bare gøre som Manden eller Fanden sagde, — først og fremmest læse Fader­ vor „med en leende Mund“ og uden nogen Andagt eller Tanke til Gud. Han kunde jo dog intet, men denne Mand kunde hjælpe hende til alt, — blot maatte hun som sagt læse Fadervor med Latter, aldrig nævne Jesu Navn og aldrig have nogen Tanke til Gud eller til hans Ord fra denne Dag. Og saa overgav Katrine sig. Da Fanden paa ny rakte hende Haande7i, rakte hun ham sin igen, den Fanden krystede, saa det knasede. Men dog kunde hun mærke, at hans Haand var saa kold som Is og saa haard som Jærn, og han havde Negle som Kløer og de var saa hvasse som de hvasseste Knive. „Nu est Du min Kindt!“ sagde Fanden, og Kirsten Doktors sagde: Nu est Du hans Kindt!, og Katrine maatte selv sige: Nu er jeg hans Kindt! Men saa kom det mærkelige, at da Fanden nu viste hende en

22