S_FørOgNu_1918

i Antvorskov til at løslade Hans Tausen af det Fængsel, han havde sat ham i nede paa Klostret. Medens Klareboderne er et gammelt Navn paa en gammel københavnsk Gade, er „Sjæleboderne“ et gammelt Navn paa en ny københavnsk Gade. „Sjæleboderne“ laa, til Kvarterets Ombygning for faa Aar siden, i en Gang i Møntergade Nr. 81, mellem denne Gade og Brønd­ stræde. Gennem en Port kom man fra Sjæleboderne ud i denne Gade, og Forbindelsen mellem Møntergade og Brøndstræde ad denne Vej er først bleven lukket i sidste Fjerdedel af forrige Aarhundrede. Paa Christian IV’s Tid havde denne Gang været Voldgade langs Østervold og endnu ved Midten af det 18. Aar­ hundrede bar den Gadenavnet „Bag Østervold“. Der var 14 Boder ialt, og de var stiftet som Friboliger for Fattige, en Række lave Huse med en høj Trappe op til hver Indgangsdør, i 1550 af Borg­ mester Albert van Gochs Enke Johanne. Inden Reformationen hed saadanne Gaver „Sjælegaver“, og man mente, at der ved

kan være opstaaet af Rendegade i Analogi med Rendegarn, der i Børnevisen bliver „saa fint, saa fint som Regnegarn“. Og ejendommeligt er det at se, at Pilestræde for sin ældste Dels Vedkommende nøjagtig følger den ældste Del af Købmagergade, med den samme af Byens Afgrænsning mod Nordost paabudte Krumning. Foruden de gamle Tværgader Antoniestræde — der oprindelig hed lille Pilestræde, men fik sit Navn efter et paa den nuværende Politistations Grund liggende Hus, som tilhørte St. Antoni Kloster i Præstø — Grønnegade og Regnegade findes ogsaa Store Brønd­ stræde afsat paa det omtalte Kort. Dette Navn er dog selv­ følgelig først opstaaet, efter at Christoffer Walkendorff i 1584 „mangen Mand og Fattig til stort Gavn og Bedste“ havde opsat en af hugne Sten muret Brønd, der stod lidt Nord for den om­ talte Smøge langs Østervold i selve den Gade, som tidligere havde baaret det lidt ubekvemme Navn „det lille Bysens Stræde, der løber til Lønporten“, men som nu tog Navn efter Brønden.

erstattet af Bygningen m ed Taarn, som ses paa B illedet Side 75. Denne forsvandt efter Branden 1728, da den blev fyldt op. „Lønporten“, som Strædet løb ud til, var en lille Port i Øster­ vold, der førte ud til en Kam eller muret Dæmning over Stads­ graven umiddelbart Syd for en af Bastionerne „Skansen ved St. Klare“. Den har sandsynligvis mindre været beregnet paa at bruges som Udfaldsport eller for andre militære Formaal, end at benyttes som en praktisk Laage ud til Markerne og Haverne i det lange, ellers lukkede Stykke Vold fra Nørre- til Østerport. Da Christian IV havde anlagt sin Have uden for Østervold, fik Lønporten Betydning for ham som den næmmeste Forbindelsesvej mellem Københavns Slot og Haven med Rosenborg. Han ombyg­ gede og udvidede den derfor og forbedrede Broen langs Kammen. Ved Voldens Sløjfning omtrent 1650 bortfaldt Lønporten, af hvil­ ken Kaptajn Ramsing har fundet Murrester ved Udgravning til Belysningsvæsenets Ejendom, i dennes nordøstlige Hjørne. Men medens man med god Grund har bevaret det gamle Navn Sjæleboderne i den ene af de nye Tværgader, turde det være et Spørgsmaal, om det var vel betænkt at kaste det gamle Navn Brøndstræde bort for det nye Navn Lønporten. Christoffer Walken- dorffs Velgerning havde sikkert nok saa megen Berettigelse til

nedrevet i Aaret 1894 og

Hjørnet af K ultorvet o g Frederiksborggade, „Tverm oesgaard“, slige fromme Gaver berededes Sjælen en lettere Vej gennem Skærsilden. Saadan Meninger maatte man ikke nære efter Refor­ mationen, men sligt er vanskeligt for ikke at sige umuligt at udrydde. Paa det ældste Kort over København; som findes og som skriver sig fra omtrent Aar 1600, er Pilestræde med dens Fortsættelse Springgade, og lidt længere mod Øst Vognmagergade med Fort­ sættelse Aabenraa de eneste Gader, der løber i nordlig Retning. Gammelmønt og Christen Bernekowstræde var ikke til endnu som Gader; de er opstaaet paa det opfyldte Vandløb, der i sin Tid havde ført Vandet fra Pustervig og fra Dammene eller Vandhul­ lerne, Resterne af et Vandløb fra Sortedamsø, ind over Grundene paa Hjørnet af Gotersgade og Nørrevoldgade ned til den gamle Baadehavn bag St. Nicolaj Kirke. Paa Kortet ses endnu en Del ^ andhuller langs Østervold, og Ingeniørkaptajn Ramsing har sikkert Ret i sin Opfattelse, at Regnegade, i hvilken han har fundet Rester af en Vandrende, der har skullet aflede \ andet inden for Volden og føre det hen til Hovedrenden i det Stræde, der siden blev Gammelmønt, oprindelig har heddet Rendegade, og at Navnet Regnegade, som han morsomt gør opmærksom paa,