S_FørOgNu_1918

ved Elfelt (1918). E lsdyrsgade. Hjørnet af Store K ongensgade o g Jens K ofodsgade, som ses paa Billedet Side 188. Jernsalem s K irken. ning gennem Kongens Have, vilde gamle Christian IV kunnet le endnu h jerteligere og med den gamle Motivering, at den ler bedst, som ler til sidst. Christian V holdt med sin Farfar. Han vilde have forlænget Helsingørsgade i dens gamle Løb ned til Store Kongensgade. Nu var der rigtignok kommet en Mand i Vejen, ikke med en Slæde men med et Hus, som vi siden skal høre mere om, et Hus som var bygget nøje efter Reglementet for Borgergades Bebyggelse, i hvilket der ikke kendtes noget som helst til en Skraagade. Det fortælles, at Kongen selv, da Ejeren ikke vilde høre Tale om at rive sit Hus ned, kom til Stede, 'ridende, med høje Mini­ stre og Stadsbygmester i sit Følge, bød ham fuld Godtgørelse for Huset og fortalte Manden, at her havde den gamle Helsingørs- vej gaaet. „Ja saa, har den d et,“ sagde Manden. „Det kan godt ske — men der gaar Vejen til S lo tte t!“ Og saa tog han uden videre Majestætens Hest ved Tøjlen og drejede den om. Og den godmodige Konge lo, red hjem og lod Huset staa. Og Helsingørsgaden blev desværre ikke forlænget. Inden Kronprinsessegades Anlæg havde der mellem den gamle Helsingørsvej, Kongens Have og Dronningens Tværgade ligget en Trekant, der fra Frederik IIPs Tid var kendt i hele Byen som Beværtningssted under Navnet Sorte Christians Krog. I Slutnin­ gen af det 18. Aarhundrede [lied den Hammers Have. Det var et Sted, som søgtes meget af Skuespillere og Kunstnere, Rah- bek synes ogsaa a t være kommet lier — 1749, da der pludselig løsnedes et Kanonskud paa Volden, et til — og et til o. s. v. Saa lagde Rose Kortene, snappede Regnskabs­ kridtet, som laa paa Bordet og satte Streg for hvert Skud, der faldt. Og da det 21 . blev efterfulgt af det 22 ., og man altsaa vidste, at det var ikke blot en Prins men en Kronprins den højtelskede Louise, — som Gud og Hvermand jo vidste gik paa trippende Taa — havde bragt til Verden, tog Rose sin Hat og sagde: „Tak for i Aften — nu har jeg andet at bestille!“ Hvor- paa lian skyndte sig ned til Pilloy, i Vinkælderen under Teatret, hvor han tog Post ved Foden af Trappen og drak hver nyan­ kommen Gæst til med en fuld Pokal paa den unge Tronfølgers Velgaaende. Kvarteret beholdt mange Steder sin landlige Karakter langt ned i Aarene; og rundt omkring var der Haver med Keglebane og Beværtning. En af de mest bekendte var „Mester Daniels Have , der laa mellem Store Kongensgade og Borgergade med Forhus ud til den førstnævnte Gade, nuværende Nr. 77. Det var om denne Have Rahbek i sin Barndom hørte Pigen i sit Hjem sjnge den traurige Vise: tæller, at Skuespiller Rose sad her i et

D elfhigade.

Da P erspektivet har forskudt sig ved Panoram a-Fotograferingen, ses Fortsæ ttelsen af St. K on­ gensgade her løbende i en anden R etning end tilvenstre i B illedet.

M arm orkirken (Bredgade).

Suensons M onum ent.'

Borgergade.

Suensonsgade (tidligere E lepliantgade). F ot. „Før og Nu“ Panoram a over N yboder, fo to g ra feret fra A ltanen paa 4. Sal 1 Ejendommen St. P auls K irke.

Store K ongensgades F ork (tidl. N y Ø ster­ gade), ikke at forveksle m ed „Ny Ø ster­ gade“ ved Ø stergade, som erstattede den i A aret 1872 nedrevne Peder M adsens Gang. St. Annebro, i hvilken Afløbet fra Sortedamssøen faldt nd i P rin­ sens Kanal, og som skulde naa op til Gotersgade. 7) Norgesgade, indtil for et P ar Menneskealdre siden det offi­ cielle Navn for Bredgade, skulde ligesom Vendersgade paa den ene og 8 ) Danmarksgade paa den anden Side føre til Prinsens Kanal. Men medens Vendersgade hinsides Prinsens Kanal skulde fortsæ t­ tes i Holstensgade, skulde Norgesgade ligeledes paa den anden Side Prinsens Kanal fortsæ ttes i Stormarnsgade og føres ud til Danmarkstorvet, der skulde benyttes som Korntorv, og som skulde liave sin Plads om trent for Enden af nuværende St. Kongensgade og Bredgade. Danmarksgade skulde derimod fortsæ ttes i Ditmar- skensgade, der skulde udmunde i det op til Danmarkstorvet stø­ dende Norgestorv, der vistnok skulde benyttes som Fisketorv, og som paa Østsiden begrænsedes af en Kanal, af hvilken Begyndel­ sen endnu i forrige Aarhundredes Begyndelse var at se inden for nuværende Toldbod under Navnet „Det røde Hav“. Danmarksgade, der svarer omtr. til Amaliegade, blev saaledes den yderste Gade mod Havnen. Det var sandsynligvis ikke Tanken at bebygge den mod Østsiden ; her skulde der være Oplagspladser og Bolværksplads. Og uden for, i Havnen, skulde der ved Op­ fyldning dannes to lange, smalle Øer eller Dæmninger i Fortsæ t­ telse af hinanden, Kongens Dam og Dronningens Dam, skilte fra Danmarksgades Oplagspladser ved Kongens Kanal og Dronningens Kanal, fra hvilken den om talte Prinsens Kanal førte ind i Land op til det gamle Svovlbus’s Plads i nuværende St. Kongensgade. Pladserne paa disse Dæmninger svarer nærmest til Toldbodgade og de nuværende Pladser bag denne. De her nævnte Parallelgader Syd for Prinsens Kanal blev skaaret under en re t Vinkel af Dronningensgade, i hvis Lysning mod Nordvest man saa Rosenborg Slot og af Prinsensgade. Men Nord for Prinsens Kanal førte kun een Tværgade helt igennem, nemlig Korngade, det nye paatænkte Navn paa de oprindelige Nybodersgader Krusemyntegade, Rævegade og Kattegade. E lefant­ gade og Tulipanga.de blev døbt om til Hestegade. Lidt længere ude, svarende til nuværende Delfingade, skulde Fægade anlæg­ ges. Den skulde fra Gotherstorvet føre op til Borgergades Ud­ munding og derfra skulde V ildpretgade i skraa Retning føre ud til \ olden. Fra Sølvgade, der ikke gik længere end til Rigens­ gade, skulde Blygade føre ind til St. Anne Kirkegaard, Pladsen omkring St. Anna rotunda. At det dengang var Tanken at fuld­ ende denne ejendommelige Kirke, ses af, at Nellike (Kokke-) gade og dens Fortsæ ttelse Bjørnegade nu fik Navnet „K irkegade“. Fra K irkegaarden førte, fra H jørnet af Blygade, Svovlgade ud til Volden, og langs denne laa en Række Huse, der skilte den fra Alungade og Stenkulsgade, der førte ned til „Grønlands Eck“, hvor Vagtbygningen og en Accisebod, ogsaa kaldet „Tobaks­ daasen“ laa lige inden for Porten. Herfra førte saa Kobbergade og Jærngade ned til Pladsen uden for Gotherstorv. Der var baade Mening og Plan i hele denne Bebyggelse, men da den skulde føres ud i Livet, glippede det paa forskellige 186

Jeg lod ham begrave i Mester Daniels Have, og der skal han ligge til Sommer igen.

Punkter. Svenskekrigen kom med Belejringen og Statskuppet, og de trange Tider brød ind. Da Kongen senere overdrog den holland­ ske ingeniør Hendrik Ruse Bebyggelsen af Ny København, blev den væsentlig forandret. Rigensgades Gennemskæring af Kon­ gens Have blev saaledes heldigvis ikke til noget, og Herregadens Anlæg lod vente paa sig i en halvandet Hundrede Aar for i 1804 at udføres under Navn af Kronprinsessegade. Men dennes Fortsæ ttelse mod Nordost lader stadig vente paa sig, uagtet den er projekteret i 1650, og Ny Kronprinsessegade ligger og venter derpaa. Vendersgade og Danmarksgade og deres Fortsæ ttelser paa den anden Side Prinsens Kanal sam t de planlagte Torve ude paa Nyboders og Grønningens Plads blev lige saa lid t til noget som Kanalerne og Kongens og Dronningens Dæmninger, der sikkert vilde have væ ret af Betydning for Københavns Søfart og Søhan­ del. Hernede var allerede under Christian IV det Islandske Kom­ pagnis Reberbane bleven anlagt 1621 — omtr. langs nuværende Amaliegade — og saaledes Begyndelsen gjort til en Udvidelse af Søfartsetablissementer. Men under Enevælden fik Piben en anden Lyd; nu byggedes her Dronningens prægtige Sophie-Amalienborg, der fik en glansfuld men kortvarig Tilværelse og allerede 1689 blev et Rov for Luerne. Derpaa blev Pladsen b en y ttet dels som Have dels som Exercerplads, indtil Amalienborgs fire Palais’er blev bygget kort efter Midten af det 18. Aarhundrede. Medens Dronningensgade uheldigvis efter Ruses Plan ikke fik Lov at beholde sin tidligere Retning med Flugt mod Rosenborgs karakteristiske Gavl, men blev [lagt længere mod Øst og kaldet Dronningens Tværgade, fik et lille Stykke af Prinsensgade Lov til at blive liggende mellem Borgergade og Adelgade. Og endnu mærkeligere, et Stykke af den gamle Helsingørs Landevej, der fra Østerport paa Kongens Nytorv havde ført ud Østen om Sorte­ damssøen, fik Lov til at blive liggende med sin gamle skraa Ret­ ning midt i al den moderne kedsommelige retvinklede Regulari­ te t og paa skraas af alle Planer og Reglementer. Den har sand­ synligvis ligget hen som en virkelig Stump gammel Landevej mel­ lem den anden Bebyggelse, uden at nogen har tæ n k t paa den. Men en skønne Dag, længe efter Afstikningen og Reguleringen af de nye Gader, da ingen mere tæ nkte paa de strenge Ordrer om Overholdelsen al Ruses Byggeplan har en eller et Par jævne Mænd rejst Huse langs den gamle Landevej, og i Grundtaksten af 1689 staar den opført som Gade. Og saa opdagede man plud­ selig, at det jo egentlig var bekvemt med en Genvej som denne Skraagade, blot man kunde faa den forlænget til Store Kon­ gensgade. Christian IV vilde have moret sig kongeligt over at se sit Sy­ stem med, Skraagader som Færdselsforbindelser mellem den ny og den gamle By komme til Ære igen. Og i samme Grad vilde Frederik III have set sur og muggen ud, ti det var ganske imod hans Planer. Men da Christian IX’s Gade i Begyndelsen af det 20 . Aarhundrede blev lagt paa skraa gennem det gamle København og fik en Fortsæ ttelse for Fodgængere i samme Ret­

En anden kendt, om ikke for det godes Skyld bekendt Bevært­ ning herude var „Øster Paradis“, som findes om talt hos Holberg, og som laa paa H jørnet af Store Kongensgade og Kaninlængen, nu Fredericiagade, hvor tidligere Frederik II’s gamle Svovlhus havde ligget. Mellem Sølvgade og Klærkegade laa en anden stor Have med Keglebane, Beværtning og Skydebane. Den var indrettet af fhv. kgl. Mundkok Otto Statius Baden, der i 1688 fik Frihed for Skatter og Indkvartering for sin egen og Hustrus Levetid i Anledning af, at han havde indrettet en Have „saa stor og fuld­ kommen, at den til en og anden Kavalers og Dames samt andre fornemme Godtfolks Lyst og Divertissement med adskillige Lyst­ huse til enhvers bekvemme Magelighed samt en færdig Skyde­ bane og andet, som paa fremmede Steder er brugeligt, kunde indrettes, hvor enhver for billig Betaling kunde vorde tra k te ­ ret med Spisning, Vin og 01 efter Behag, eftersom ingen saadan bekvem Ort her i Staden findes, hvor nogen Standsperson kunde have nogen Fornøjelse eller pro Dignitet akkomoderet. Men som til en saadan Haves behørige Husværelse, hvor jeg selv skulde bo, en temmelig Summa erfordres,“ saa begærede han i et allerunderdanigst Andragende til Majestæten om de Lem­ pelser, der ifølge ovenstaaende blev ham bevilget. Det fine Forlystelsessted, hvis Grund har optaget de nuvæ­ rende Husnumre i Sølvgade Nr. 14 —22 og som strakte sig helt ud til Klærkegade, hvor nu Trøstens Bolig ligger, kunde dog ikke gaa, hvad Grunden dertil saa maa have været. Men saa for­ nemt var det, at da Johan Statius Baden i 1698 m aatte opgive at drive det paa Grund af Gæld, blev det overtaget af en Justits- raad, nemlig Poul Eggers, der fik udvirket, at de Friheder, S ta­ tius havde faaet som en personlig Begunstigelse, fremtidig skulde overgåa paa Ejendommen og følge den under de vekslende Ejere. At det kunde være farligt at være Nabo til „Statzes Have“ med dens Skydebane fremgaar af, at en Søkadet i 1715 var saa uheldig at komme til med en Riffel at skyde en stakkels, intet anende Borgermand, der opholdt sig paa den anden Side Havens Plankeværk. Endnu i 1756 benyttedes den som Skydebane. Længe forinden havde der været Skydebane i dette Kvarter, idet Danske Kompagni — det endnu bestaaende kgl. Skydesel- skab — omkring 1610—1620 skød til Papegøjen ved „Fuglestan­ gen“, som har staaet omtrent, hvor man nu finder Danmark- Statuen foran Statens Museum for Kunst. Imellem denne og St. Anne Bro, paa den Plads, som senere St. Annæ Rotundas Kirkegaard blev anlagt paa og noget længere ned mod Stranden, laa samtidig Byens Teglgaard. Man faar endnu en Mindelse derom, naar man hører, at en Pibemager — som der fandt en bekvem L erart til at lave Kridtpiber af — 187

og det er ham, der for­ Slag Kort d. 29. Januar

Om nogen mig spørger, livorfore jeg sørger, da vil jeg ham svare, min Kærest’ er død.