S_FørOgNu_1918

af sig. Capion maatte flygte for at undgaa Gældsarrest, og Mon­ taigu red Stormene af, saa godt han kunde. Man havde engang den Fornøjelse at se en Underofficer i Spidsen for seks Musketerer marchere op ved Billetsalgets Aabning og tage Post, ved Hullet for paa General Arnolds Vegne at lægge Beslag paa Pengene, efterhaanden som de kom ind. I Februar 1727 maatte Montaigu og de danske Acteurer under­ rette Publikum om, at Teatret ikke kunde bestaa, og at de, naar de nu lukkede inden den stille Uge, ikke vilde kunne aabne igen. Tirsdag 25. Februar, „Hvide Tirsdag“, opførtes da som Slutnings­ stykke: „Den Danske Komedies Ligbegængelse“, hvori Holberg atter havde Ordet, og derefter fulgte en Epilog, i hvilken „Thalia“ tog Afsked med Københavnerne. Ved fornyede Anstrengelser af interesserede blev Teatret dog aabnet paa ny paa Dronningens Fødselsdag 16. April 1728. Men ved Byens Brand i Oktober samme Aar tilintetgjordes for lang Tid enhver Mulighed for Skuespil i København. Teaterbygningen selv, der tilhørte General Arnold, blev uberørt

til andre folkelige Betegnelser i København, — som Bredgade, der ganske fortrængte det officielle Navn Norgesgade, — maatte Lille Grønnegade vige for det ret meningsløse Ny Adelgade. Som af Julius Martensen først oplyst laa Teatret med sin Façade ud til Grønnegade. Det var en Bindingsværksbygning paa to Stokværk med Frontespice og Hovedindgang; Tilskuerpladsen kunde rumme omtrent 450 Personer. Ud til Gotersgade laa en rummelig Gaardsplads med Plankeværk ud til Gaden og i dette en Port til Indkørsel. Paa Aabningsforestillingens Plakat hedder det derfor med Rette, at der er Adgang til Teatret saa vel fra Grønnegade som fra Gotersgade, eftersom Gaarden er brolagt. Medens Capion — der nu fik andet at gøre end at springe for Gæsterne i Pilestræde — tog sig af alt det tekniske, Scenens Ind­ retning, Maskineri, Dekorationer m. m„ tog Montaigu, der var en dygtig Skuespiller og mulig den eneste i Byen, der havde Begreb om Skuespil og Skuespilkunst, sig Instruktionen og Iscenesættel­ sen paa. Og det med en saadan Iver, at den nye Scene, trods det at alt var nyt og ukendt og at de fleste af de Optrædende aldrig

Hjørnet af N ørrevoldgade og F rederiksborggade efter N ørrevolds Sløjfning og B oulevardens B eplantning i 1880erne, tilhøjre L andm andsbankens nyopførte Bygning.

havde staaet paa en Scene før, kunde aabnes Onsdag 28. Septbr. 1721 med en Opførelse af „Gnieren“ (Moliéres l’Avare). Men kort efter kom „Den politiske Kandestøber“ til Opførelse, og inden Aarets Udgang de fire andre, Teatret af Holberg skænkede Kome­ dier: „DenVægelsindede“, „Jean de France“, „Jeppe paa Bjerget“ og „Gert Westphaler“. Den „Danske Skueplads“ var grundet ved to skuespilbegejstrede men fattige Franskmænds Dygtighed og Handlekraft. Men den fik en haard Barndom. De første Aar gik det saa nogenlunde, men da Ombygningen af Københavns Slot begyndte i 1724. kom der en trang Tid for den unge Scenes Kunstnere og særlig for dens Privilegiehavere. Ti Kongen og Dronningen opholdt sig under Ombygningen ikke i Hovedstaden, og deres Interesse for Skue­ pladsen kunde saaledes ikke komme til at virke toneangivende. Og Eksemplet fra oven skulde til. Interessen for og Forstaaelsen af Skuespilkunsten og dens Værdi var for lidet udviklet hos Publi­ kum til at fylde Huset. Og de offentlige Maskerader, som Capion havde Tilladelse til at afholde paa Komediehuset, og som maa have vakt Liv og Lystighed i Gaden, kastede heller ikke stort

af Branden. Den blev_i 1736 solgt ved Auktion og vistnok helt ombygget til Beboelse. \Komediehuset i Lille Grønnegade var ikke det eneste Knude­ punkt for dansk Aandsliv i den Bydel, vi beskæftiger os med. Henne i Sværtegade, nuværende Nr. 7, havde „Norske Selskab“ til Huse. „Norske Selskab“ var bleven stiftet 1772 d. 30. April i Vinhandler Niels Juuls Stue, Læderstræde Nr. 13, af norske Studenter med literære Interesser, som Modvægt mod den danske Kritik af et norsk Sørgespil. De altid ømtaalige Nordmænd, som heri saa et Udslag af national Skinsyge, samledes om Johan Herman Wessel som deres selvskrevne Fører. Et halvt Aar efter udkom hans be­ rømte Parodi „Kærlighed uden Strømper“, som ved Opførelsen i 1773 gjorde umaaeelig Lykke og bragte Wessels og Norske Sel­ skabs Navn paa alles Læber. I 1775 flyttede Niels Juul hen i Regnegade, et Navn der ofte benyttes om Sværtegade, nuværende Nr. 7. Han havde lært Vin­ kyperkunsten hos Daniel Pilloy i Vinkælderen under Komedie­ huset paa Kongens Nytorv, hvor alle Byens Skønaander og lyse

92