S_FørOgNu_1918

I)e nævnte Grunde, Nr. 2 — 10 , hvoraf Regensen nu optager Nr. 2 og 4, tilhørte i 1567 Kansleren Johan Friis til Hesselager. Den vestligere Del af Friis’ernes Grund, Nr. 6 - - 10 , blev 1661

Sult, Nød og Elendighed. Det var Greven og Ambrosius Bogbin­ der, som i Spidsen for Ghristjern II.s Tilhængere tvang Borgerne til fortsat Modstand, hvor haabsøst det end var, og som endelig

købt af Grev Rantzau, men gik kort efter over paa Kongens Haand. Her boede en Tid den skønne og letsindige Marie Grub- bes letsindige Herre og Husbonde, U lr ik F r e d e ­ r i k G y ld e n lø v e . I 1662 fik Korfits Ulfeld og Leo­ nora Christine denne Gaard anvist til Opholdssted, medens de ydmygende Forhandlinger om deres fuldstændige Underka­ stelse under Kongen stod paa. Senere boede her kgl. Majestæts General- A rkitekt L a m b e r t v.

ved det store Blodbad paa GI. Torv 20 . Juni 1536, hvor halvand eth undredc Men- nesker mistede Livet, søgte at slaa al Modstand ned.

Men en Maaned senere rnaatte de dog overgive sig. 6 . August holdt Kon­ gen, Christian III., sit Ind­ tog, rystet og forfæ rdet over det Billede af den udpinte By, som frembød sig for ham. 11. August blev Bisperne fængslet — Joachim Rønnov blev fun­ det oppe paa en Hane­ bjælke under Bispegaar- dens Tag, — og den 30. Oktober vedtoges af Bor­ gerforsamlingen paa GI. Torv Reformationens Ind­ førelse. Og hermed begynder den nye Tid. Det var først en Omordningens Tid. En stor Del af Frue Kirkes

H a v e n . Ved 1700 tilhørte den Geheimeraad G ed d e, hos hvem L u d v ig H ol­ b e r g en Tid boede som Huslærer, indtil han i 1709 flyttede ind i Naboejendommen, Borcks Collegium.

Skiltet over Porten til Ejendomm en A delgade Nr. 27, tilhørende F oreningen af H ustnm rerc i K øbenhavn (se B illed et paa forrige Side).

Dette blev o p rettet 1689 i en tidligere Pro­ fessor-Residens, hvor bl. a. den berømte Ole Worm en Tid havde boet, og som Ole Borck havde købt af Universitetet, og fik sit Navn C o lle g iu m M e d ic æ u m til Minde om Fi­ renze, som han elskede fremfor alle Byer, han havde besøgt, og hvor, som Sagnet for­ tæ ller, han havde vundet Fyrstens Gunst ved en heldig Kur paa den skønne P r in s e s s e L a u r a M a r ia a f M e d ic i, men herom og om den endelige Aarsag til Collegiets Opret­ telse læser man videre i Christian W inthers yndefulde Fortæ lling „En A ftenscene“. Var det maaske skuffet Elskov, der bragte Ole Borck til a t anvende sine Penge til den Fribolig for Studerende, der bæ rer hans Navn, saa var det sikkert Faderhjertets Sorg over hans to eneste Borns Død ved Sofie Amalienborgs Brand .1689, der lod Assessor Jørgen Elers anvende hele sin Formue til en lignende Fribolig for Studenter paa den modsatte Side af Gaden. Denne var iøvrigt paa den Tid beboet af lu tte r Berømtheder som O le R øm e r, Opda­ geren af Lysets Hastighed, en Gang Ingeniør ved Anlæget af de berøm te Springvand i Versailles og nu Politim ester i København, Lægen J a c o b W in s lø w , Professorerne T ho ­ m a s F in k e , B an g e r, B a r t h o li n e r og V in d in g e r . For saa vidt der er nogen Sandhed i det gamle Sagn, der danner Grundlaget for Plougs Digt „Et Kys“, maa det sikkert have væ ret i Kannikestræde, Povl Vendelboe første Gang saa Jomfru Ingeborg Vinding ved Ruden. Universitetet flyttede altsaa over paa den anden Side Nørregade, i den gamle katholske Bispegaard. Det blev genoprettet og udvidet af Christian III., men havde ikke den store Udstrækning som det nuværende Uni­ versitet, idet det kun delvis optog Pladsen mellem den endnu staaende Konsistoriums Bygning med den der op til stødende gamle Professor-Residens og Vor Frue Kirkegaard, samt mellem den nyere Festsals Bygning og Nørregade, altsaa kun en Fjerdedel af det nuværende Terrain. Af den gamle Bispegaard synes foruden Kon-

Gods kom U niversitetet til gode, idet bl. a. de Ejendomme her i de tilstødende Gader, der havde væ ret beny ttet som Boliger af de Gejstlige, særlig af Kanmkerne, nu blev Professor-Residenser eller Professorboliger. Universitetet, der havde væ ret indstalleret i det gamle Raadhus Vest for Frue Kirke, og Bispen byttede Gaarde, saaledes at den første lutherske Biskop, P e d e r P la d e eller P a l l a d i u s , flyttede over i den tidligere Studiegaard, hvor den hele Række af Bisper siden har h aft til Huse; og Universitetet flyttede over paa den anden Side Gaden i den tidligere katholske Bisperesidens. Det halve af Nabogaarden mod Øst, Kantorens Gaard, blev Professor-Residens, den anden halve Del blev Sognepræste-Bolig. Og Degne- gaarden og Kannikegaardene blev ogsaa Professor-Residenser, efterhaanden som Kan­ nikerne faldt fra. 1 Nr. 17, Hjørnegaarden til Lille Kannike­ stræde, og Nr. 19, der nu har Hovedfacade til Skindergade (Nr. 26), boede i alle disse Ufredens Aar Kanniken J ø r g e n H in tz e , hvem Kong Hans i sin Tid havde betroet sin Søn Tronfølgerens Opdragelse, hvad der havde væ ret ham en vanskelig Opgave paa Grund af Hertug Christjerns urolige Sind. Nuværende Nr. 19 var dengang og tidligere de Boder, „som laa under Sakristiet“. Af mere bekendte Mænd boede her Dr. Paslich og Dr. P eter Kaptein, den første Christian III,s „Mand og Raad“, den sidste hans Læge. Senere boede Dr. Hieronymus Thenner her, en Tid Frederik II.s meget betroede Mand og Leder af det tyske Kancelli, men som endte sit Liv som Statsfange paa Dragholm, fordi han pludselig havde forlangt sin Af­ sked for af rejse hjem til Tyskland. Der ma&tte sikkert stikke noget under, ti Mis­ troen var stor, tænk blot paa Peder Okse, og en Mand, der vidste saa god Besked med Rigets hemmelige Politik, turde man ikke slippe løs. Og saa kom han i Hullet paa Dragsholm. Ogsaa paa Nabogrunden, hvor bl. a. efter 1807 Metropolitanskolem har sin Plads, stod der Professor-Residenser med Facade ud til

H ustøm rerforeningens „V elkom st“

Kirkegaarden. Og med Undtagelse af nuv. Nr. 2 —10 paa Nord­ siden og nogle enkelte smaa Grunde paa Sydsiden, var hele Store Kannikestræde beboet af Professorer.

sistoriebygningen kun Bygningen paa H jørnet af Nørregade og K irkegaarden at være taget direkte i Benyttelse af Universitetet og beny ttet som det ældste Kollegium, altsaa til Forelæsninger. 11545 194