S_FørOgNu_1918

ene Aabning under Vindebroen eller Klapbroen i Midten. Der blev da anbragt en Bueaabning i hver Dæmning. Først i 1878— 1879, da Bolværkerne langs Kanalen blev sat med Sten, blev den nuværende Bro bygget, en enkelt Buebro uden Klapper, der giver Strømmen Passage i dens fulde Bredde. Trods alt, hvad der er ødelagt og forandret i hele det maleriske Billede, som Højbro engang var Midtpunktet i, er Gammel Strand dog endnu, takket være Vandet, Fartøjerne og Fiskerkonerne, stadig det mest ejendommelige, det mest københavnsk prægede Sted i vor By. Der gaar mærkelige Frasagn om Fiskerkonerne ved GI. Strand i fordums Tider. Særlig deres Evne til at finde hurtige og ram­ mende Udtryk for deres Tanker og Følelser var berømt, og at have et Mundtøj — eller som det retteligen hed — en Kæft som en GI. Strands Kærling, var en Vending, som enhver forstod. Men havde de en hvas Tunge i Munden, saa sad Næverne til-

Det begyndte som en politisk Demonstration mod „Grevindens Ministerium“, Ministeriet Rotwitt, der i Aarets sidste Maaned havde afløst det nationalliberale Ministerium Hall. Og 17. December gik Frederiksborg Slot op i Luer, hvilket endnu mere opflammede Københavnerne. Højbroplads blev Scenen for Revolten, dels fordi den laa nærmest Christiansborg Slot, hvor Grevinden — hvem De­ monstrationerne gjaldt i første Række — boede, og dels fordi ikke mindre end tre Mænd, Konseilspræsidenten (Rotwitt), Inden­ rigsministeren (Jessen) og Finansministeren (Westenholz) af det Ministerium, som havde vakt Københavnernes Mishag, boede i Pladsens umiddelbare Nærhed, nemlig paa daværende Hotel Royal — nu de Ferslewske Blades Ejendom. Nytaarsaften, da Optøjerne formede sig som en Demonstration mod Grevinden og Kammerherren paa Slotsbanen og Ridebanen, blev Folkehoben under livlig Brug af Politiets Stokke drevet til­ bage over Stormbroen og Højbro. Og havde Politiet ladet det

Den kgl. Postgaards Facade mod K øbm agergade og W alkendorffsgade.

Raadlnisbibliofheket. lige godt paa Skaft hos dem. Dygtige var de og Hjærte havde de i Livet. Det var en Æresbevisning, der maaske nok kunde tage det op med baade Ordenskors og Medailler, som Fisker­ konerne ved GI. Strand lagde for Dagen for den første af Heltene fra 2. April, Kaptain Lassen paa „Prøvestenen“. Naar han, but og mut, om Morgenen gik fra sit Hjem ved GI. Strand hen til sit Arbejde paa Holmen, rejste Fiskekællingerne sig, alle som en, og nejede for ham. Højbroplads er først opstaaet efter Branden 1795. Den blev ud­ lagt som Torveplads for Amagerne og andre Gartnere og er mere og mere blevet Blomstertorv. En frisk Sommermorgen er det et af de skønneste og farverigste Steder i Byen. Pladsen er saa ny, at den endnu ikke kan rose sig af at have nogen Historie. Og dog har Højbroplads været Skueplaasen for den eneste oprørske Bevægelse, København i nyere Tider hai at opvise, nemlig Revolten Nytaarsnat 1860, da „Bastillen paa Høj­ broplads blev erobret.

bero ved at rydde Pladsen, var der sandsynligvis ikke blevet mere „Revolution“. Ti straks efter rygtedes det, at Kammer­ herren, Grevindens højre Haand, af Frygt for den ophidsede Stemning, var rejst til Udlandet. Og det var netop ham, man først og fremmest vilde have fjernet. Men naar en Politistok først er draget, er det ligesom med det Sværd „Dyrendal“ ikke let at faa den stukket ind. Myndigheden skulde lægges for Dagen, og Københavnerne skulde have Prygl. Og det fik de, langt op i Byens Gader og ud over al Rimelighed. Men Københavnerne lod sig ikke gaa paa. Nu kunde Grevinden være, hvad hun vilde, men nu skulde Politiet have Klø. 7. Januar — naturligvis en Lørdag — fandt Sammenstødet Sted paa Højbroplads. Først gik det ud over Amagernes og Torve­ bøndernes Foderkasser, Hestekrybber og Skamler, der blev brudt itu og anvendt som Yaaben mod Fjenden. Og da denne Ammu­ nition var opbrugt, greb man til at rive det lille murede Nød- tørftshus ned, der stod paa Torvets Midte. Derved fik man

45