S_FørOgNu_1918

Du spør, i hvilken Kant af Byen, jeg har min Bolig? To Torve ganske nær, Farlil, den findes vil, det ene, Gammel Torv, med gammel Kunst fortrolig, Slagsmaal og Tyveri og Svig og Drik og Spil. Nytorv det andet, der Skafottet er plageret midt mellem begge har Justitia sit Bo. Saa mellem Galgenpak og Galgen ugeneret jeg bor, den ene Gud mig hjælper mod de to.

var opført straks efter denne af Raadmand Hans Fogli, der havde Titel af Justitsraad. Af Mandtalslisterne ser man — og undres over — det store Folketal en saadan Borger i Byen maatte have, nemlig Tjener, Kusk, Gaardskarl, en Bryggersvend, to Brygger­ karle, tre Piger og en Amme, selv om nu ogsaa Bryggersvend og Karle og et Par af de fem Heste, han havde paa Stald, hørte med til Bryggeriet. Men mindre end to Kareter kunde han ikke nøjes med. Det var denne Overdaadighed i Folkehold, som ogsaa med Hensyn til Boligernes Størrelse og Husførelse i det hele taget, der forbavsede Udlændinge, som kom til København, og som og­ saa satte vore hjemlige Moralister i Bevægelse. Saaledes Holberg selv, der af Erfaring kunde tale med om Levemaaden i Paris og fremhæver den Franske Nøjsomhed i Modsætning til den Danske Ødselhed: „1 Paris lader en hel Familie sig nøje med to å tre Værelser, her ikke udén med et helt Hus; der gaaes til Fods, her ages; der har man nok udi een Pige, her behøves Stuepige,

Naar man erindrer, at Ceres er Gudinden for Jordens Frugt­ barhed og derfor ogsaa for de Grøntsager, som Valbyere og Amagere falbød paa Torvet, og at Themis er Gudinden for Ret­ færdighed og lovlig Orden, vil man forstaa Ordspillet i Holbergs andet Epigram: Ceres og Themis rundt min Bolig sig forsamle nær tvende Torve er min Bolig i vor By,

hvis Du vil grønne Retter have — søg det gamle, men vil Du ha’ din Ret i Trætter, — søg det ny.

Den Bygning (Materialskuret) 1 Kristlansgade, som 1 1898 blev nedrevet for Kokkepige, Amme, foruden Kusk, Lakai og Gaardskarl, og gemeen- ligen Skolemester udi Huset.“ Med Mad og Drikke herskede der den samme Overdaadighed, og med Klæder ikke mindre. „Jeg mindes“, skriver E. Pontoppidan, „at da jeg først kom til København (1710), syntes mig, jeg havde aldrig set saa mange Standspersoner samlede paa et Sted. Ti som saadanne ansaa jeg ofte Haandværksfolk, særdeles dem af Kvindekøn, og hvem skulde mene andet, end at et Fruentimmer, som kører til Kirke, vel coifferet og behængt med Ædelstene, var af adelig Stand, eller at det kunde være en slet og ret Person, ofte en Købmands eller anden Borgers Domestik, som bar drapd’ors Vest og Damask til sine Klæders Indei foer.“ Huset, som Holberg beboede, var en Type paa de velstaaende københavnske Borgerhuse, der rejste sig efter Branden, og som vi endnu ser mange af rundt omkring i den ældre By, dog uden de fremspringende Trapper med Bislag, som nok har kunnet genere Færdslen, men som har bidraget til at give Gadebilledet Liv og Afveksling. Holberg har selv i et Par af sine Epigrammer beskrevet sit Bosted:

at give Plads til Det kgl. Blbliotheks nye Bygning, som to g es i Brug 1906. Naar Holberg benytter Raadhuset i „Den 11. Juni“ er det dog det 1728 nedbrændte Hus, han bruger, og som Studenstrup mener, naar han fortæller, at han har faaet Prioritet i den store Gaard paa Gammel Torv, og som han paa Niels Christensens Spørgs- maal: Hvor ligger den Gaard ? beskriver som en skøn Gaard, der ligger midt paa Torvet — alene Taarnet derpaa er Pengene værd. Niels Christensen kender intet andet Hus med Taarne paa midt paa Torvet end Raadhuset, og Studenstrup giver derfor en nøjere Beskrivelse af sit Pant: Man gaar op af høje, brede Stentrapper paa begge Sider. Paa den ene Side staar et Vand­ spring, paa den anden Side en Skaffot, men jeg veed ikke, om det hører Gaarden til.“ Med den pantsatte Bondedrengs Begreber om den Betydning, Raadhuset havde i en stor By, var det ikke meget bevendt. „Hille min Tro! udbryder han, da han faar at vide, at den store Bygning der foran ham er Raadhuset, „der kunde lægges en mægtig Hob Kør og holdes en farlig Hob Heste og Stude paa Stald der. Igennem den store Port gaar man vel ind til Stalden?“ Det har sandsynligvis ogsaa været inden Branden 1728, at man fandt paa den morsomme Tanke, som har noget af det rette