S_FørOgNu_1918

og solgte Fisk, og som vidste, at hun efter en kold og regnfuld Dag havde holdt af at varme sig ved Flasken, kunde saaledes sige til sin halvvoksne Dreng, naar han, paa den Tid Mutter kunde ventes hjem, saa Vagten

passede paa, at han ikke var alene om at bringe den dyre Pro­ viant hjem i Hus. Ti der lurede mange Farer paa den stakkels Nybodersmand paa Vejen hjem. Mange Amagere siges at have

tjent store Pen­ ge ved at passe Folkene op, saasnart de kom ud af Pro- viantgaardens Port ved at af­ købe dem deres Kost for en Smule rede Penge, der straks kunde omsættes Brændevin. Strækningen mellem Provi- antgaarden og Holmens Bro var mest fryg­ tet af Nybo- derskonerne, her gjaldt det at passe mest paa, ti her sværmede Fri­ sterne omkring Mændene lige­ som Hajer. Var Mutter først kommet over Holmens Bro med sin hyp­ pig alt for let­ sindige Gemal, var den første Fare overstaa- et, om end der var mange lumskeKælder- halse at styre klar af paa Hjemvejen. Og saa vid­ ste Mandska­ bet dog saa sikkert som no­ get, at det blev til 3 X 27 af Tampen, om man solgte sin Kost. Men skidt, Tamp fik man jo al­ ligevel, den hørte med til Livet om Bord, langt sikrere end det daglige Brød, og hvad gjorde man ik­ ke for Bræn­ devin i hine Dage, naar man trængte dertil. Stivede Ny- boderskonerne saaledes deres Mænd af paa Kostdagene, var det ikke

trække op gen­ nem Adelgade: „Johannes, min Dreng, stik hen og se om Mor er fuld, og se at faa hende med gennem Borgergade, ellers bliver hun nappet af Vagten!“ „Boligen med dens Tilliggen­ de af Gaard og Gade“, skriver Pastor Lind i sin smukke lille Bog om Nybo­ der, „var gan­ ske overladt til Beboernes eget Tykke. Paa Gaden tørre­ des ikke alene det af Renhed duftende Va­ sketøj“ — Dampens Ind­ førelse i Orlogs­ skibene var en­ hver ægte Ny­ boderskone en Gru. Nu kun­ de man jo slet ikke faa Grund i Tøjet mer —“ men ogsaa den stinkende Gar­ verbark, som brugtes til Brændsel. Den­ ne Bark lod man Bilægger­ ovnen fordøje, og desuden Begkager, Trangrever og andet sligt, uden at man brød sig om lidt slem Lugt. Havde man det Uheld, at Spe- delysene slap op før Tiden, tændte man i Stedet en Fe- depind eller „en Spik“, som man stak ind i Muren ved Ovnen. Lejlig­ heden blev slemt tilsodet ved dette Be­ lysnings æmne, men det maat- te man finde

Overlæge H alks Sam ling. Parti af B orgergade fra Nr. 13 til Hj. af H elsln gørsgade. N r. 15 (det høje H ns) købtes i sin T id og nedreves af K omm unen for at give Plads for en Indkørselsport til den elektriske L ysstation i G othersgade (se næ ste B illede).

Samme Parti som paa oven staaen de B illede, — 1 1918.

F ot. „Før og N u“.

mere end rimeligt, at disse gjorde Gengæld og værnede om deres Hustruer, naar det kunde blive nødvendigt. En Nybodersmand, hvis Kone sad paa Hjørnet af Adelgade og Dronningens Tværgade

sig i. Hønsene skrabede over alt, hvor de mente at kunne finde nogen Næring, og Ænderne snadrede velbehagelig i Rendestenen. Børneflokken, som udgjorde over en Trediedel af Befolkningen,

178