S_FørOgNu_1918

ved kgl. Ordre af 13. December 1670 være revet ned, men det skete alligevel ikke dengang. I 1816 bestem tes det, at en Del af '„Guldhuset“, hvilket Navn iøvrigt benyttedes for alle Klæde- m anufakturets Bygninger, skulde omdannes til et m ilitæ rt Syge­ hus, som blev ta g e t i Brug 1818. Og Navnet „Guldhuset“ overlevede som et Minde om den mærke­ lige Mand, der havde bygget det, alle andre Betegnelser og kan høres endnu af og til hos gamle Folk, for hvem det var gængs i Barn­ dommen; det hæ ftes stadig til en af Garnisons Hospitals Bygninger lige ud for Balsamgade, paa den Plads Burrhis havde indtaget. Om trent sam tidig med Guldhusets Anbringelse her blev der bygget et Hus paa den anden Side Jordgade op mod Volden som „Stokhus“ for Slaverne, der tidligere havde h aft til Huse i Jær- mers Taarn. Men kort efter fandtes dette ikke tilstræ kkeligt, og Frederik IV opførte et nyt Stokhus paa Jordgades andet Hjørne, bag Guldhuset og bag den K irkegaard for Holmens Folk, der blev in d re tte t her under Pesten 1711, hvor det ligger endnu. Stokhuset har sit Navn af den prim itive og billige men for de paagældende meget ubehagelige Indretning, hvorved man forhin-

under Christian V fik den østligste Del af Kirkegaarden, op mod Jordgade, til Benyttelse. K irkegaarden benyttedes im idlertid baade som Exercerplads for Soldatesqven, som Voldplantage for Træbeplantningen paa Vol­ dene, hvilken først begyndte i 1714, som Græsningsplads for Dronningens Køer og endelig som Losseplads for alskens Affald, hvilket ikke var ganske lovligt. Den første Bebyggelse, man finder paa Stedet, var i 1668 Generalmajor Riises Plads som (d. v. s. hvor) den runde Kirke stod, med fire Vaaninger samt en vidtbegreben Plads“. Til denne vidt begrebne Plads var det, at Frederik III.s be­ rømte Guldmager Burrhi i 1669 lod henflytte sit Laboratorium, der oprindelig var opført nede bag Børsen. Herom hedder det i Bordings „Danske Mercurius“ :

Det Hus, som Borri før bag Børsen lod oprette, til sine Kunsters Brug i Værk og D rift at rette, det kan til Skibs og Lands, ret ligesom det stod. hen ud. mod Østerport ubrudt forflytte lod.

Parti af N yboder i 1914. Gaden er Store K ongeusgades F orlæ ngelse m ed dc N ybygninger, som byggedes paa Grunden af den nedrevne H usarkasernes A ffutageb ygning ved denne D el af G rønningens Sløjfning i 1890erne. Han efter Bygnings-art (hvad kan ey Kunst paafinde?) saa sær en Ligevægt derindeni lod binde, saa det af Nokkerne, hvor langt man førte det, ey gik med mindste Pind, men stod alt rank og ret.

drede dem i at løbe deres Vej. Fangerne blev slu ttet i en Stok, to svære Stykker Rundtømmer med udskaarne halvcirkelformede Fordybninger i Overkant og Underkant. N aar de blev lagt, det ene over det andet, kom Fordybningerne til a t svare til hinanden som cirkelformede Huller. Og i disse blev Fangen anbragt med begge Ben, et i hver sit Hul, om der ikke var for mange, men kun med eet Ben, naar der skulde skaffes Plads til mange Fan­ ger. Noget bekvem t N atteleje var det næppe, men Bekvemme­ lighed og meget andet m aatte en Stokhusfange give Afkald paa. Stokhuset, i hvilket der var en Konventsstue, et Køkken, Løjt­ nantens Logemente, Vagtstuen, A rrestkamm eret eller R ytterkam ­ meret, den liden mørke, den store mørke og to smaa mørke Kæl­ dere, var Stadens m ilitære Arresthus. Soldaterne trakteredes her med Spidsrod og andre Behageligheder og de til Fæstningsarbejde dømte Slaver holdtes i Forvaring her under en Stokmesters Tilsyn. Og her havde den frygtede Inqvisitionskommission, oprettet i 1686, sit Lokale. Carl Bruun giver i sin Bog om København føl­ gende Beskrivelse af Inkvisitionen. Procesmaaden var meget summarisk: Generalgevaldigeren stæv­ nede de Mistænkte, som kortelig blev forhørte; vilde de ikke be­ 188

Det har altsaa væ ret et Bjælke- eller et Bindingsværks Hus, som den snilrige Italiener til Københavnernes store Forbavselse lod køre og sagtens flaade paa en Ponton- eller Tømmerflaade ud til St. Anne Bro og atter derfra rullet op paa St. Anne K irke­ gaard. Allerede Aaret efter m aatte Burrhi forlade Danmark. Huset blev en kort Tid benyttet som „Kvæsthus“, d. v. s. Militærhospital, men 1683 overladt Industrien som et Manufakturhus. Og her ind­ rettedes Aaret efter af Christian W erner fra Lybæk et U ldmanu­ faktur, d. v. s. K lædefabrik, og snart efter et Silkemanufaktur. K lædefabriken bestod til den nyeste Tid som det militære Klæde­ m anufaktur i Rigensgade, i hvis umiddelbare Nærhed det m ili­ tæ re Klædedepot endnu som Arv fra Fortiden har sin Plads. Burrhis Hus, der af Københavnerne blev betrag tet med sky Æ refrygt som H jemstedet for den italienske Lærdes forborgne og Gud næppe velbehagelige alehym istiske Kunster, skulde allerede