S_FørOgNu_1918

Resten — toogtyve Personer — blev indkvarteret hos forskellige andre Borgere. Men som en beslutsom Mand, der ikke agtede at lade sig noget sige, sendte Hr. Sten Eriksen nu sine egne Bud ud i Sjælland for at opsøge Kongen, faa det begærede Pas og med det begive sig til Gjedser for at støde til Gesandten og hans Følge der, ti han agtede næste Morgen at drage videre fra Kø­ benhavn. Det var heller ikke efter Johan Friis’s Hoved, og med Opbud af al sin Veltalenhed fik han Hr. Sten til at love a.t blive rolig i København den 19. over. Han forpligtede sig paa sin Side til, hvis der ikke var indløbet Svar fra Kongen med det attraaede Pas, frit at lade dem rejse og sende Passet efter dem. Den L9. gik; der kom intet Pas, og d. 20. om Morgenen fik Kans­ leren i al Hemmelighed Bud fra Marcus Hess, at Svenskerne gjorde rede til Opbrud og vilde af Sted. Johan Friis talte a tte r bevægede Ord til Hr. Sten og fore­ stillede ham, hvilken Spot det var for Kongelig Majestæt, at et

frem end den ældre Husrække mod Nord og Halmtorvet, som Pladsen hed før, fremstod. Det var i det 16. Aarhundrede endnu Byens Borgere, der selv forsvarede deres By — i Krigstid ved Hjælp af lejede Tropper og som i Fredstid selv bevogtede Adgangene til Byen. Det var derfor en af Magistratens fornemste Pligter at sørge for Bypor­ tens forsvarlige Bevogtning og føre nøje Tilsyn med alle, som passe­ rede ud af og ind i Byen. I Aaret 1563 blev der ved Vesterport Spektakler med et Svensk Gesandtskab, der blev en af Aarsagerne til Udbruddet af den nordiske Syvaarskrig. Forholdet var spændt nok i Forvejen, da der d. 16. Februar nævnte Aar kom to fornemme Svenske Herrer over Helsingør til København, nemlig Hr. Gabriel Oxenstierna og Hr. Johan Fincke. Da Byen dengang ikke synes at have haft Gæstegaarde, der var indrettede paa saa fint Besøg, lagde de to Herrer, der lejste standsmæssigt med ikke mindre end fjorten Tjenere, sig ind hos

H øjbroplads i 1860erne, i Baggrunden C hristiansborg Slot o g Slotspladsen forinden Statuen af Frederik den 7de blev op stillet (1871). en af Byens Borgmestre, Anders Skriver i Vimmelskaftet, og hen­ vendte sig straks efter Ankomsten til Kansleren Johan Friis for at faa Pas for sig og øvrige endnu ikke ankomne Svenske Her­ rer. De skulde gaa gesandtvis til Tyskland, forklarede de, og ønskede Tilladelse til at drage gennem den Danske Konges Land og faa Færger, hvor Behov gjordes. fremmed Lands Gesandter drog ud og ind af hans By uden lians Tilladelse. Men Hr. Sten var meget fast. Han tog mere Hen­ syn til sin egen Konge og hans Villie end til den danske Konge, og nu kunde han ikke ligge længere her og vente. Nu rejste han med hele sit Følge, men han vilde blive liggende i Køge og vente paa Passet.

Men det huede ikke Hr. Kansleren. Han var bange for, at Ge- sandskabets egentlige Maal var at slutte Forbund med fremmede Fyrster imod Danmark. Han vilde altsaa nødig lade dem drage videre, inden han havde faaet Budskab fra den Danske Gesandt i Sverige om deres Rejses egentlige Maal. Han bad derfor meget undskylde, men Kongen alene kunde give den attraaede Tilladelse, og han var ulykkeligvis borte fra Byen. De maatte derfor sende deres Andragende til ham, Kansleren, fra hvem det ufor­ tøvet skulde blive sendt med Bud til Hs. kongelige Majestæt. To Dage senere kom Gesandtskabets første Mand Hr. Sten Eriksen Lejonhufvud med Resten af Følget og blev meget op­ bragt over, at Pas-Spørgsmaalet ikke var ordnet og han saaledes blev opholdt. Han lagde sig ind hos Borgmester Marcus Hess i Kompagnistræde med sine elleve Tjenere og fire Drenge, medens

Dertil mente Kansleren, at saa kunde han jo lige saa gerne blive liggende i København. Men derom vilde Hr. Sten intet høre og gav Ordre til Opbrud. Sidste Lørdag, hedder det i den gamle Beretning, er Hr. Sten kommen ridende til Vesterport (altsaa op over Torvene, forbi Raadhuset og gennem Vestergade) med tre—fire Svende forud (d. v. s. i Forvejen). Dog kendte Vagten ham ikke og vidste ikke, hvad det var for Folk. Paa Vagtens Spørgsmaal til Svendene, hvor de vilde hen, svarede de, at de vilde ud, og gav ellers ingen Besked, hvorfor Vagten svarede: I kommer ikke ud, uden I har Besked fra Borgmester og Raad. De (Svendene) vendte tilbage til Hr. Sten, som derpaa red frem og sage: Vi skal ud i tusind Djævles Navn. Da Vagten atter svarede, at de ikke kom ud uden efter Ordre fra Borgmester og Raad, raabte Hr. Sten: Jeg