S_FørOgNu_1918

Lille Købmagergade var paa Østsiden bebygget med Smaahuse uden Gaardsplads, der med Bagsiden vendte ud til de foran om­ talte store Adelsgaardes Haver mellem Landemæ rket og P uster­ vig. Vestsiden derimod var bebygget med Adelsgaarde. Ved Midten af det 17. Aarhundrede laa her nordligst, op mod Rosen- gaarden, Lene Ruds Gaard og sønden for den Vincens Bildes. Lige over for Regensen laa i dens første Ungdom Marsvinernes Gaard, som B irgitte Marsvin, salig Frederik Ulfeldts, 1622 solgte til Christian IV. Da det snart viste sig (se foran), at Regens- kirken, der skulde søges af alle Akademikere, var meget for lille, besluttede Christian IV i 1636 a t bygge en større K irke Vest for Regensen, men i 1637 bestem te han sig for Grunden mod Øst. Anno 1637 d. 7. Juli

Studenteraanden, det var Æstetiken. Typen „den danske Stu­ dent“, den friske, glade, frejdige Svend, som vi kender ham fra Livet og fra Literaturen før 1870, skabtes i de bevægede Aar 1812—1814, og Regensianeren Poul Møller var hans nærmeste Op­ hav. Yil man se Repræsentanter for to forskellige Tidsaldre fra Regensen, tænke man sig blot Sten Stensen Blicher, den fattige Præstemand, der har kendt og følt Trykket, som fra gammel Tid hvilede paa „de Sorte“, og som man kunde finde hos mangen „sølle Adjunkt“ endnu efter Aarhundredets Midte, i Modsætning til „den krøllede Frits“ med det friske Humør og det lyse Blik paa Livet. Ligesom „Studenterforeningen“ udgik fra Regensen, — det var

paa en smuk Sommer­ aften 1820, man første Gang hørte Christian Winthers „Her under Nathimlens rolige Skygge vil vi, o Frihed, dit Tempel opbygge“, hvorpaa man skred til Værket og byggede „Templet“, d. v. s. stif­ tede Studenterforenin­ gen — saaledes stam­ mer ogsaa Studenter­ sangen fra Regensen. Det var A. P. Berg- green, der — selv Re­ gensianer — indøvede den firstemmige Sang under Linden — under hvis Grene Christian Winthers, Poul Rytters og Hostrups Sange se­ nere har lydt for før­ ste Gang. Men Juli-Revolutio­ nen kom, og Politiken tog alle fangen. Stu­ denternes gamle Borg blev de nye Tankers Fristed. Her politise­ rede man, og her de­ monstrerede man. De første skandinaviske Sammenkomster orga­ niseredes herfra, og Demonstrationer mod Frederik VI.s landsfa­ derlige Regimente ud­ gik herfra. Regensen blev Uroen i Frederik VI.s stilfærdige Køben­ havn og forskellige Øjne i Europa fulgte opmærksomt, hvad der gik for sig paa Re­ gensen. Den Tid er forbi.

blev den første Sten lag t til K irken under T aarnet af M. Jørgen Scheffel, Murmester fra Bern, og 1651 d. 7. Juli blev den sidste Sten indsat i Hvælvingen af M. Anders Frech, Mur­ mester fra Breslau. Den nye Kirke skulde afløse den gamle Stu­ denterkirke i Regensen og det Taarn, der skul­ de rejses ved Kirken, skulde ikke være blot til Pynt, men Viden­ skaben, og da særlig Astronomien, som efter Tyge Brahes Bortrejse havde fristet kummer­ lige Kaar, til Gavn. Det skulde med andre Ord kunne benyttes som Observatorium og byggedes for bedre at kunne modstaa Rystel­ ser paa en bredere Ba­ sis og mere solidt end K irketaarne i Alminde­ lighed, og fik det offi­ cielle Navn „Den kgl. københavnske S tjerne­ borg“. Det ejendomme­ lige Rundetaarn med sin Snegleopgang, der præ senterede sig som den naturligste Løsning af Spørgsmaalet om Trappe i en Bygning af denne Form, stod fæ r­ digt i sin fulde Højde 1642, længe før Kirken, der blev indviet 1656, og her indrettede straks efter den lærde P ro­ fessor Longomontanus det københavnske Ob­ servatorium, et af de

Hum oristisk-satirisk Tegning af Fritz Jiirgenseu, den berømte Tegner, som levede fra 1818—1863. A f og til i Aarenes Løb har det været en yndet Sport for Selvmordere at springe ud fra Taarnets Platform hvis Gitterværk i den A nledning er bleven betydeligt forhøjet.

Men Provst Hvids gamle Lind staar endnu. Den blev p lantet 12. Maj 1785, og paa Fødselsdagen stikker den endnu, undertiden i sit vaargrønne Skrud, en behandsket Haand ud for at tage imod Gratulation. Den har sam let mange af de Mænd, der regnes til de bedste i Danmark, under sin Krone, og rundt om fra en Mængde Præstegaarde og andre Embedsboliger i Landet gaar der stadig mangen venlig Tanke tilbage til Linden og til „den røde Gaard“. Ved Martin Borchs Restauration og delvise Ombygning af Re­ gensen i 1908 blev der raadet Bod paa tidligere Tiders Forsyn­ delser mod Regensen og skabt moderne og bekvemme Forhold for dens Beboere. Og for at imødekomme den stadig stigende Trang til bedre Færdselsforhold i den netop paa dette Sted saa stærkt indsnævrede Gade, blev der i Kirkefløjens nederste Stokværk byg­ get en Passage for Fodgængere, fra Krystalgade til Kannikestræde, med aabne Arkader ud til Gaden.

første offentlige Observatorier i Europa. Det blev senere om- ygget og forsynet med nye Instrum enter af den berøm te Ole Rømer; men baade disse Instrum enter og Tyge Brahes, af hvilke nogle var havnede her, gik til Grunde ved den store Brand 1728, der ogsaa fortærede Universitetsbiblioteket, som havde faaet Plads paa Kirkens Loft. Christian IV, der led af Gigt og Podagra, forstod som en p rak ­ tisk Mand at drage Nytte af den bekvemme Sneglegang i Taarnet. Naar Kongen vilde derop og se paa Observatoriet eller glæde sig ved Udsigten, blev der sagt nogle føre Karle til for at bære ham derop i Bærestol. P eter den Store red som bekendt derop i 1716, medens hans Gemalinde kørte i Vogn med Heste for. I vore Dage har en Cyclist ganske fordunklet disse Begivenheder ved at cycle derop, ligesom det ogsaa har væ ret vor moderne Tid forbe­ holdt at opvise et Kunststykke i modsat Retning, nemlig at lade en Dreng falde ned inden i Taarnets indvendige, hule Cylinder,

66