S_FørOgNu_1918

gades Udvidelse. Endelig har Udvalget beskæftiget sig med Ud­ videlsen af Kristen Bernikovsstræde, hvorom Betænkning blev af­ givet den 8. Juni 1899 og samme Aar den 3. Juli tiltraadt af Forsamlingen. Der skulde nu hengaa nogle Aar, før Brøndstræde-Sagen stak sit ildevarslende Hoved frem igen; men denne Gang skulde det dog lykkes at faa Bugt med Uhyret. I Borgerrepræsentationens Møde den 9. Januar 1905 stillede Overretssagfører Carl Becker, Korpslæge, Dr. med. P. J. Bondesen, Ingeniør E. A. Foss, Murer­ mester P. Gram, Havnebygmester H. C. V. Møller og Redaktør H. Witzansky følgende Forslag til Beslutning: „Forsamlin­

Tanken om en Ombygning af Brøndstræde-Kvarteret er meget gammel og har til Stadighed været fremme. Efter Koleraepide­ mien i 1858 var Spørgsmaalet atter oppe., uden dog at føre til noget. Der skulde hengaa nogle og tredive Aar, før Sagen atter kom frem, denne Gang som et Lovforslag, indbragt i 1886 i Folketinget af dettes socialdemokratiske Medlemmer, gaaende ud paa, at der fra Statens Side kunde ydes Hjælp til Kommu­ nerne til Ombygning af usunde Kvarterer. Forslaget resulterede i Lov af 29. Marts 1887, gældende for 10 Aar. Den fik dog ingen Betydning, grundet paa den begrænsede Tid for Andragenders Indgivning — disse skulde for at komme i Betragtning være ind­

leveret inden Udgangen af 1889. Den 26. Fe­ bruar .1898 fremkom en ny Lov, der gjaldt til Udgangen af 1907 og som stillede 2 Milli­ oner Kroner til Raadighed for Kommunerne mod en Rente af 3 pCt. og 1 pCt. Amortisa­ tion samt gav Kommunerne Ret til Ekspro­ priation af Ejendomme i saadanne Til­ fælde, hvor mindelig Over­ enskomst ikke kunde opnaas. Fremkomsten af denne Lov foranledigede efternævnte Medlemmer af Borgerrepræ­ sentationen i 1898: Arkitekt V. Ingemann, Slagtermester W. Juul, Hav­ nebygmester H. C. V. Møller, Snedkermester K.Rostrup, Pro­ fessor, Dr. juris C. Torpp og Dr. med.H.P.Ørum til i Forsamlin­ gen at frem­ sætte Forslag til Beslutning om Nedsættel­ se af et Fæl­ lesudvalg an- gaaende en Ombygning af

gen beslutter at opfordre det under 23. Maj 1898 nedsatte Fæ lle su d- v a lg angaa- ende Ombyg­ n ing af u sun­ de B y d ele til for Tiden sær­ lig at koncen­ trere sin Virk­ somhed paa Omby gn in ­ gen af Brønd- str æde-Vogn- m a g e r g a d e - k v a r te r e t og R e g u le r in g af F æ rd se ls­ lin ie r n e i d e tte , samt til snarest at fremsætte For­ slag desangaa- ende.“ Ovenstaaen- de Forslag til Beslutning vak­ te ved sin Fremkomst en Del Opmærk­ somhed, ikke alene i Borger­ repræsentatio­ nen, hvor det affødte en læn­ gere Debat, men ogsaa i Pressen. „Soci­ aldemokraten“ tog sig for at behandleSagen i en Række meget varme og meget ind- gaaende Artik­ ler. I Borger­ repræsentatio­ nen bemærke­ de Grosserer Eskild Salo-

Fot. „Før og Nu“ Ted E lfelt (1918). Den nye Gade „Sjæ leboderne“ fra V ognm agergade til G othersgade, som ses i Baggrunden tilligem ed „K ongens H ave“. Belysningsvæsenets nye Bygning, som altsaa Indenfor Plankeværket findes en endnu ikke bebyg- begrænses af denne Gade, Gothersgade, Bøn- get „Carré“, som altsaa begrænses af Sjæleboderne, porten og Yognmagergade. Gothersgade, Møntergade og Yognmagergade. Husrækken i Baggrunden tilhøjre er Kronprinsessegade.

Brøndstræde-Vognmagergade-Kvarteret med Regulering af Færd­ selslinierne samt en Forlængelse af Sølvgade til Store Kongens­ gade. Dette Udvalg, der blev nedsat den 28. Maj samme Aar, fik imidlertid andre Ting end netop Brøndstræde-Kvarteret at be­ skæftige sig med. Allerede samme Aar blev Sagen kædet sam­ men med Spørgsmaalet om, at Kommunen forsøgsvis opførte Ar­ bejderboliger, ligesom Udvalget fik til Opgave at tage „Spørgs­ maalet angaaenae usunde og uheldigt bebyggede Kvarterer og om Tilvejebringelsen af forbedrede Færdselslinier paa de Steder i Byen, hvor saadanne tiltrænges, under Overvejelse og eventuelt fremsætte Forslag til disse Spørgsmaals Løsning.“ Af andre For­ slag, som Udvalget fik med at gøre, kan nævnes Forslagene om Frederiksberggades Udvidelse, Adelgades Forlængelse og Kejser­

mon, at det hidtil ikke havde været Skik og Brug, at Forsam­ lingen saaledes ved et højtideligt Forslag til Beslutning opfor­ drer sine egne Udvalg til at arbejde, idet de, hvem man har betroet en Sag, maa antages at behandle den paa den Maade, de finder forsvarlig og rigtig i det givne Øjeblik. Han kunde da ogsaa have tænkt sig en nemmere Maade for Forslagsstillerne at fremme Sagen paa, nemlig ved simpelthen at opfordre det Med­ lem i Udvalget, som hører til deres Gruppe, til at foranledige sammenkaldt et Møde, hvor man da kunde have fremsat sine Tanker, hvis man havde nogen. Det vilde have stemmet mere med Traditionen og tillige, om han saa maatte sige, været mere kollegialt og mere passende. Forslagsstillerne har imidlertid villet fremsætte deres Forslag for at faa det stort og bredt behandlet og delibereret

112