S_FørOgNu_1918

Det allermæ rkeligste er, at Kongen fra sit Sovekammer ved Hjælp af Kæder og T allier kan lade en Vindebro — som er ret langt borte — gaa op og ned. Haven er om trent lige saa stor som Tuillerie-Haven i Paris,

ven, saairem t Hr. Gesandten vilde forføje sig derud. Kl. 2 tog han altsaa ud til Haven med fire af sine Ledsagere og blev mod­ taget af Kongens Sønner Christian og Hans Ulrik. Kongen spad­ serede alene i Haven og gik Hr. Gesandten i Møde. Denne hilste

'S £ S 2 O Td <3

°3

¿3 P4 rf} r-

£ bo 11 ri "i 'C cS Æ GO TO fe I

ham med en dyb Bøjning, som Kongen besvarede. Kongen satte derpaa sin Hat paa Hovedet, og Hr. Gesandten ligesaa. Da Kon­ gen saa, at vi (de fire Ledsagere) nærmede os, tog han Hatten af for os. Hr. Gesandten benyttede sig af det italienske Sprog og sagde, at dette var en lykkelig Dag, da han havde faaet sit (Fortsæ ttes Side 147.)

men uden dennes lange og prægtige Alleer. Den danske Have synes mere at skulle tjene en fornuftig Husfader til Nytte og Bekvemmelighed, end til a t vise kongelig d. v. s. overflødig Pragt. Den 7. September lod Kongen vor Gesandt vide gennem Corfitz Ulfeld, at han efter Middagsmaaltidet vilde være at finde i Ha- „Før og K u“. 4de A arg. Nr. 7. 14 5