S_FørOgNu_1918

Frederik III var straks efter sin Tronbestigelse optaget af P la­ ner om at fortsæ tte sin Faders Bebyggelse af „Ny København“, det ved Fæstningsværkernes Udlægning til den nuværende Boule­ vard indvundne Terrain. Men medens det hos Christian IV. havde væ ret udelukkende maritim e Interesser, der havde gjort sig gæl­ dende, synes det hos Frederik III. a t være baade commercielle og agrariske Interesser, og en Tid saa det ud til, at Nyboder vilde blive stæ rkt beskaaret og ganske forandret. Der er endog Antydninger af, a t Kongen en Tid har tæ n k t sig helt at ned­ lægge Sømandsbyen heroppe og flytte Beboerne længere ned mod Stranden. . I Frederik III.s Bebyggelsesplan af 1G50 finder vi det hele nye Terrain gennemkrydset af et System af parallele Gader, der skæ rer hinanden under rette V inkler. Hovedlinien er den nye Kongensgade,

de kom billigst fra det, fire andre blev radbrækkede og lagt levende paa Hjul. Men medens Hans Rorman m aatte ligge og lide i to Dage, inden ban kom af med Livet, viste Dronningen de andre den Naade, da de havde ligget saaledes en Time, at give Ordre til, at Bøddelen skulde gøre det af med dem. Det er et Spørgsmaal, om den fromme Dronning har vidst, paa hvad Maade denne Naade blev vist dem. Den bestod deri, a t Bøddelen kvalte dem, hvilket, som et Øjenvidne beretter, „var gyseligt at se“. Og det er troligt nok. Men det vil forstaas, a t denne Begivenhed satte et dybt Mærke i Nyboders Befolkning. Og Sagnet om M ytteriet paa „Havman­ den“ har endnu i Mands Minde væ ret levende derude. En anden Begivenhed, der gjorde størt Indtryk herude, var

Toget til Hørs­ holm i 1771, da indrullerede Matroser og Holmens Folk jog en saadan Skræk i Blodet paa Struensee, a t hans Fjen­ der tog Lære deraf. Det var ikke første Gang, Søfolke­ ne havde maat- te t vise Tæn­ der for a t faa den enevældi­ ge Konge til at udbetale dem deres Løn; men det var ikke altid, at der blev slag­ te t en „For­ soningsokse“ i den Anledning, som T ilfæ ldet var her, Mek- kels Aften ude paa Frederiks­ berg, hvor der ikke blot van- kede^Oksesteg, men D rikkeva­ rer i Overflod. Mindre Glæ­ de vakte For­ tæ llingerne om den Aften, da K rudttaarnet i 1779 „sprang i L uften“. Det stod paa Grøn­ land, ved Øster- vold, og ved Explosionen blev Nyboder „næsten mine­ re t“. Bygnin­

nu Gothersga- de, der lægges paa den gamle Østervold og Grav, med sin Fortsæ ttelse ned til S tran­ den, lodret paa Strømmen. Fra den skulde ud- gaa: 1 ) Ri gensga­ de, der dog ved Anlæget ikke blev ført gennem Kon­ gens Have, som paatæ nkt, men kom til a t ud- gaa, som nu fra Sølvgade til Pladsen in­ den for den nye Østerport, der i Begyn­ delsen af Fre­ derik IV.s Tid blev flyttet længere hen mod Kastellet. 2) Herregade, der skulde dan­ ne Fortsæ ttel­ se af Mønter­ gade, altsaa svarende til nu­ værende Kron­ prinsessegade og føres gen­ nem Nyboder ud til Grøn­ land, hvor vi senere vil træ f­ fe den. 8 ) Adelgade, der svarer til den nuværen­ de, men var

K aadhusbibliotheket.

„ , D ronningens Tvæ rgade set m od K ronprinsessegade, .. ^

i Baggrunden K ongens H ave (1860erne), tilhøjre ses Store K on gen sgad e; dette P arti er tild els uforandret til D ato, nogle enkelte O m bygninger har dog fundet Sted, m en H jørneejendomm en og de efterfølgende Ejendom m e i D ronningens Tvær­ gade, som ses paa B illed et, er dog bevarede. Ejendom m en paa det m odsatte H jørne, hvoraf tilhøjre i B illed et ses en m indre Part, er nedrevet og erstattet af en m oderne Ejendom .

gernes Skade vurderedes til 40,000 Rdl. Beboernes Tab ved Ødelæggelse af Bohave m. m. til 8,500 Rdl.! — det var jo fa t­ tige Folk alle sammen. 47 Mennesker blev saarede og 7 blev dræbt ved Explosionen, der naturligvis satte en Mængde mere eller mindre fremragende Digteres Penne i Bevægelse. Naar K rudttaarnet ogsaa blev bygget her — det blev iøvrigt opført paa ny og først nedlagt 1872 — var det fordi Grønland i hin Tid betragtedes som et øde og afsides Sted, hvor ingen Men­ nesker kom. Derfor benyttedes Pladsen til Gerninger, som ikke taalte Dagslyset, f. Eks. til Dueller. Herom mindes vi af Apinus i „Den Vægelsindede“. „Est Du en honnet Cavalier, saa møder Du mig i Aften Kl. 8 paa G rønland!“

planlagt ført i lige Linie gennem Nyboder for sammen med 4) Borgergade at udmunde i et regelmæssigt firkantet Torv paa Grønland, der skulde bære Navnet Gothers Torv og benyttes som Oksetorv, medens 5) Gothersgade, nuværende Store Kongensgade, skulde udmunde i et andet um iddelbart op til Gotherstorvet liggende Venderstorv, der skulde benyttes som Hestetorv. P aa den til dette Torv plan­ lagte Plads vil man nu finde Monumentet for Sejrherren fra Hel­ goland, Admiral Suenson. Gothersgade, der blev fortsat i Sles- vigsgade fra Prinsens Kanal til Danmarks Torvet (se nedenfor), skulde udgaa fra det nye Kongetorv, ligesom 6 ) \ endersgade, der midt imellem Gothersgade, nuv. St. Kon­ gensgade, og Norgesgade (Bredgade) skulde føre til Prinsens Ka­ nal, et Vandbassin, der var uddybet i den gamle Bugt indenfor 184