S_FørOgNu_1918

opførte Christian III. i Flugt med dette Kollegiums Gavl ud til Vor Frue K irkegaard en ny Bygning, der i Modsætning til Kollegiet med sine kam takkede Gavle og spidsbuede Vinduer, viser svejfede Renaissancegavle og Renaissancevinduer. Tanken var oprindelig, at den skulde tjene til Bolig for Studenterne, men det blev op­ givet og paa 1. Sal blev der in d rettet et Bibliotek, — senere blev den benyttet som Museum — medens underste Stokværk først blev taget i Brug som Auditorium, senere som Anatomisal, hvor­ efter Bygningen fik N avnet Domus Anatonica. Dette Hus var ved en Brandmur med Port skilt fra det ældste Kollegium. I Forlængelse af dette og ligesom det med Facade ud til Nørregade laa en Bindingsværksbygning, opført af Christian III., forsynet med et T rappetaarn, der ligeledes var af Bindings­ værk. Dette Hus tilhørte

der paa Alter og Vægge, Korstole og Epitafier. M idterskibet med dets 60—70 Fod høje Hvælvinger var ved 7 Piller paa hver Side skilt fra Sideskibene. Hvælvingerne var malede med Tidens hele brogede Kunst, Christian III.s og Dronning Doroteas Vaaben og Rigsvaabenet fandtes der ogsaa. Oppe under Korets Hvælvinger og i St. Rochi Kapel hang erobrede Faner fra Svenskekrigene og fraDitmarskerkrigen, ogi Kirkegulvet laa Sten ved Sten og dækkede overRigets Mænd, deroftest varhugget i Stenene eller i Marmorplader, som stod tilMinde omdem langs Væggene. Ved Hovedindgangen under det mægtige Orgel stod „Løvekarret“, maaske det gamle Vievandskar, og midt i Kirken flammede om Vinteren (indtil 1607) et mægtigt Baal paa „Ildpanden“, at Folk dog kunde faa en Smule Varme i Kroppen under den lange Guds­ tjeneste. Men i Maj, naar Skoven var bleven grøn, blev K ir­ ken „m ajet“, d. v. s. pyntet med Bøgeløv og Blomster,

Kommunitetet og 1. Sal blev benyttet som Spisesal for de Studenter, der „nød Kongens Kost“ som det hed. Da Kom­ m unitetet tid ­ ligere havde haft til Huse i det gamleGraa- brødre Kloster, flyttedes Klo­ sternavnet med Studenterne i 1570 over paa den her om tal­ te Bindings­ værksbygning. I 1627 flytte­ des Kommuni­ te tet ind paa det ældste Kol­ legium paa H jørnet af Kir- lcegaarden, og kort efterfl 641) brændte Huset ned. En ny S tu ­ denterbolig blev opført i Aarene 1600— 1601 af Chri­ stian IV paa det Sted, hvor vi nu finder Festsalsbyg­ ningen. Men Studenterne fik a tter Lov til a t vente, ti Trangen til Au­ ditorier eller Forelæsnings­

for dog ogsaa at være med, naar N aturen holdt sin P in­ sefest i blom­ stervirket Smykke. Og fra K ir­ ken maaltes Tiden ud i det daglige Liv, be­ gyndende med Vagtklokken, derefter 10 Klokken, Mid­ dagsklokken, Vesper- eller 5 Klokken og Af­ tenklokkerne Kl. 7 og Kl. 0. Saa kom om N atten Kuren frem øverst op­ pe i T aarnet og raabte til Underretning for „Husman­ den“ længere nede i Taarnet og siden for Gadevægterne, hvad Klokken var slaaet, be­ gyndende med: „Hov, Vægter! Klokken er sla­ gen . . . “ o. s. v. Paa Christian IV.s Tid end­

F ot. „Før og N u “ ved E lfelt. Ejendomm en Borgergade 14. Over Indgangsdøren ses den paa Side 190 om talte T avle m ed Indskriften: „Landgreven Nr. 93. 91. 1789.“

nu var det „Husmanden“, d. v. s. Taarnblæseren, som med sin Skalmeje eller senere sin Trompet blæste en Salmemelodi ud fra hver Side paa Taarnet, men senere inddroges Taarnblæseren, og nu blev det Vægterne nede i Gaden, der sang Vægterversene, til ogsaa denne smukke gamle Skik blev afskaffet som ikke længere svarende til Tiden. Frue Kirke var paa alle Sider undtagen mod Vest ud til Nørre­ gade omgivet af Kirkegaarden, der ved en Mur var afspærret fra denne Gade og — som foran om talt — ved en Port og Rist ud til Skindergade. Gaden paa Sydsiden af den gamle Kirkegaard, fra Skindergade til Nørregade hedder endnu Dyrkøb. Her laa, længst henne mod Skindergade lige til 1807 den lærde Skole, M etropolitanskolen; men den Bygning, der har givet Gaden Navn laa længere mod Øst, paa Hjørnet af det lille Stræde eller Smøge, som i Fortsæ t­ telse af Skovbogade under Navn af K irkestræde førte ned til

sale var saa stor, at Bygningen m aatte tages i Brug hertil. Stu­ denterne fik ikke noget eget Hus, før Regensen blev bygget (se foran). Den tidligere Universitets-Bygning, hvor nu Biskoppen flyttede ind, var kun halv saa lang som den nuværende Bispegaard med kam takkede Gavle. Den blev udvidet af Christopher Walkendorf i 1583 og fik den Skikkelse, den havde indtil den store Brand 1728. Indtil da saa man ogsaa Vor Frue Kirke her, højtidsfuld og alvorlig i hele sit middelalderlige Skrud. En herlig gotisk Kirke­ bygning, — „denne skønne K irke“, som det hedder i middelalder­ lige Breve, — med sin Rigdom paa Kapeller, over hvilke Side­ skibene hævede sig; men højt over disse rejste sig igen Højskibet og det prægtige 876 Fod høje Taarn. Kirken har da mindet noget om Domkirken i Aarhus, men været noget mindre, med en Rigdom, trods Reformationens Forstyrrelser, paa udskaarne Bille-

195