S_FørOgNu_1918

G ittervæ rk med løvrige, dækkende Slyngplanter et System af vildsomme Gange, som man m aatte kende nøje for — uden at fare vild paa Vejen — at naa ind til Lysthuset i Midten. Trem­ m evæ rket blev sat op af 3 Tømmermænd i Sommeren 1610. Ved Siden af L abyrinten har Springvandene sik k ert udgjort den moderne Haves største Tiltrækning. At saadanne ikke kunde mangle i Kongens Have, var en Selvfølge. Der var næppe nogen, der havde fulgt Opstillingen og Indretningen af de niirnbergske

Havens Grænse, og mod Nordvest skilte et Plankeværk, der gik fra Rosenborg Port ud til Østervold og over om trent til det nord­ lige Hjørne af Rosenborggade og Gotersgade, Haven fra „Den gamle Dyrehave“. Det er ikke usandsynligt, a t Christian IV, inden Haven blev indplanket, fra sit første Lysthus herude har kunnet glæde sit Øje ved Synet af den gamle Dyrehaves Vildt, som hen imod Af­ ten søgte ned til Stadsgraven for at drikke. Men at han omgiver

F o t. „Før og N u “ ved E lfelt (1918). B ette B illede viser K ristenbernikovgade efter at den totale Om regulering og N yopførelse var fuldført. M an ser tilvenstre A ntoniegade, som A ntoniestræ de er omdøbt til, dernæst K vindernes B ygn ing. I Baggrunden ses Chr. IX s Gade.

Haven med et Plankevæ rk og saaledes afskærer Dyrehavens tid ­ ligere Bestand fra Terrainet, er betegnende. Det er ikke en Park, han har anlagt, det er en Have, en Have med sirlige Bede, med B lom sterkvarterer og kunstige Anlæg, Det mærkeligste af disse Anlæg var som ovenfor berørt „Krum­ springet“ eller „Trøjborgen“, Labyrinten, i hvis Midte „Det o tte ­ kantede Lysthus“ laa. Hjørnerne af dens mangfoldige Gange var m arkeret af Træer; mellem disse bestod Anlæget af Vægge af Tømmerværk, der var beklædt med Slyngplanter og dannede som

Mestres Fontainer paa Kronborg og Frederiksberg med saa megen Forstaaelse og Glæde som Christian IV selv. At der først sent forekommer Betegnelser som Fontainer eller Springvand, maa ikke lede til den Opfattelse, at der ingen saadanne fandtes i Kongens Have. De skjuler sig blot under den beskedne Beteg­ nelse Brønd eller Brøndværk. Christian IV skriver saaledes i sin Almanak for 1608 under 8 . Oktober, at Klaus Billedsnider i Kol­ ding har paataget sig a t „skære en Brønd af Træ, hvilken som siden skal støbes af Kobber“. Naar vi ser, at der i 1606 og 1607 140