S_FørOgNu_1918

byrd derom var, at de fleste Forretningsfolk lukkede deres For­ retninger. Selv Københavns Børs blev lukket. For at hindre Trængsel og U lykker blev Volden afspæ rret fra Nørreport til Østerport og paa Exercerpladsen var der udkomm anderet ikke mindre end 300 Soldater for a t holde Orden. Ballonen havde nogle Dage forinden væ ret udstillet i det mu­ sikalske Akademis Sal paa Kongens Nytorv. Den var af Form som en Melon og saa høj at den ikke kunde vise sig i sin fulde Højde inde i Salen. Det mæ rkelige Luftfartøj, med hvilket Kø­ benhavnerne for første Gang skulde se et Menneske foretage en Luftrejse, blev beset med Interesse. Den havde kostet 1800 Da­ ler a t fremstille, var sammensyet af 120 Alen gult og grønt Taft

met. K atten var im idlertid i sidste Øjeblik bleven by ttet om med en Hane i Bur, der dog blev reddet baade fra Ildens og fra Luftens Farer. U rberg selv m aatte redde sig ud af en Bagdør, ti Folk var bleven forbitrede, og nu skulde han have Klø. Den Flænge i Ballonen, som havde foraarsaget hele Ulykken, var ikke revet af Ondskab, som han paastod, af en Mand i en hvidagtig Frakke, men den havde han selv lavet, sagde de, for a t dække over sine Svindlerier, og nu kunde det være nok med de N arre­ streger. En Ven af U rberg syntes, at han træ ngte til Oprejsning efter den Historie, og fik d. 2 . Marts 1787 indrykket følgende poetiske Udgydelse i „Morgenposten“. Det melder sig udtrykkelig som beregnet paa

og overtrukket med et Silkenet. Gondolen var flettet af Kurve­ vid ier og drape­ ret med rødt Klæde. Gassen blev udviklet i en Række Tøn­ der, der var fyldt med V itriololie og Filspaan. Fyldningen be­ gyndte Kl. 4 om Morgenen og var tilendebragt Kl. 11 til stor Jubel for Tilskuerne, der allerede Kl. 9 begyndte at fylde Pladsen og saa med Undren paa Ballonens svulmende Vækst. Den var dog ikke større, end at otte Mand var i Stand til at holde den. De der alle­ rede havde givet Møde Kl. 9 har vist fundet Ti­ den lid t lang og Underholdnin­ gen noget ens­ formig. Opstig­ ningen var fast­ sat til Kl. I 1/», og lidt før den Tid ankom Kon­ gefam ilien og tog Plads paa Altanen paa Ka­ sernens M idter­ pavillon, i Fre­ derik IV’s Tid Lysthuset med de fire Knapper, som var festlig

udenbys Læsere, hvilket synes at tyde paa, at Hr. Urberg frem tidig vil lade sit Lys skinne i Provin­ sen: U træ ttet Flid og Kunst udmær­ kede de Evner, vores Urberg gav. — Hans Vid udmærker sig, og man ham vil­ lig nævner en Mand, hvis Kunst selv med N aturen fører Strid . .. Men denne V ennetjeneste blev nærmest en B jørnetjene­ ste, idet den ind­ viklede Hr. U r­ berg i en Avis­ fejde, som ikke var til hans For­ del. Faa Aar senere afgik han ved Dø­ den under ret mærkelige Om­ stændigheder. Da det hverken gik med Skue­ spilleriet eller med Ballonvæ­ senet, havde han slaaet sig paa Bjørne træ kk eri, og i Sverige købt sig et P ar Bjør­ ne, som hanlæ rte at danse og gøre Kunster. Paa en Kunstrejse i N aturen

R aadhusbibliotlieket.

Adelgade set fra Dr. Tværgade mod Nyboder, i Baggrunden ses St. Paulskirken.

Melclenborg, hvor han drog om med sine Dyr fra By til By, maa det have væ ret smaat med Fortjenesten og derfor smaat med Føden. Bjørnene fandt de fik for lidt, og en Nat, da han havde søgt N attely i en Bondes Lade, gik Naturen over Optugtelsen og den næste Morgen var deres Herre halv fortæ ret. Saadant Endeligt fik fhv. kongelig Skuespiller og Aérostatiker Iver Hesselberg Urberg. Først tyve Aar senere fik Københavnerne en virkelig Ballon- Opstigning at se. 1 . Oktober 1806 gik Professor Robertson, Da­ tidens mest bekendte og mest erfarne Luftskipper, der i Udlan­ det havde foretaget talrige Luftrejser, op fra Rosenborg Exercer- plads i en gasfyldt Ballon. Længe i forvejen havde Københav­ nerne været optaget af denne Begivenhed, der blev imødeset med stigende Forventning. Da selve Dagen kom, var Spændingen saa stor, a t Folk ikke tæ nkte paa andet end Ballonen. Et Vidnes­

prydet med guldgalonerede røde Tæpper. Det talrige udsøgte Publi­ kum blandt hvilket man saa baade Statens og Stadens højeste Em- bedsmænd i Gala, var i fuldt Puds, medens Voldens Træer, Mølle­ vingerne paa Voldmøllerne og alle Vinduer, Tage og Taarne, hvor­ fra der var Udsigt til Pladsen, var fulde af Tilskuere. Og som i gamle Dage havde Folk mange Steder taget Tagstenene af Læg­ terne og stukket Hovederne ud for at kunne se det mærkelige, der forestod. Endelig nærmede Ø jeblikket sig. Kongefamilien begav sig ned paa Pladsen, og Professoren, der med sindig Ro havde anbragt sine forskellige Apparater og sit Rejsefoder i Gondolen, bandt nu en Faldskærm med en levende Hane fast ved et af Tovene. Han lod dernæst en Prøveballon, ved hvilken der var bundet et hvidt Flag ined Kongens Navnetræk, gaa op i en Snor til en vis Højde, hvorpaa, han bukkede for Overhofmarskallen, den for sin Kyndig-

164