S_FørOgNu_1918

saa gennemgribende Forandring, idet Byggeselskabet „City“, til hvem Fisker og Volmer havde afstaaet Ejendommene Kristen- bernikovstræde 2 — 22 , nedrev hele denne Række samt Østergade 26—30 og paa Tomten opførte de af A rkitekterne E r ik S c h iø d te og Ch r. A r e n tz e n tegnede store Forretningshuse. Planen om Citygades Forlængelse til Ny Østergade hviler sta­ dig, men er dog vistnok ikke opgivet.

ta lt med Kongen i et Par Timer, udtalte han sin Ængstelse for a t træ tte Hs. Majestæt med en saa lang Underholdning, men Kongen forsikrede ham flere Gange om det modsatte, og da Hr. Gesandten endelig tog Afsked, bad Kongen ham frit komme til sig, hvis der skulde møde ham nogenVanskelighed under hans Forhandlingermed Ministrene.Med disse Ord fulgte han Hr. Gesandten til Salens Dørogtrykkede ham flere Gange i H aan­ den. Davi gik ned ogsteg til Vognsi Forhallen foran Døren, lødstadig — sagtens efterKongens Befaling — den ovenfor om­ talte,underjordiske ogusynlige, meningenlunde ubehagelige Musik for vore Øren. Christian IV

(Fortsat fra Sido 145.) Ønske opfyldt, at komme Kongen i Tale. Kongen svarede paa Latin, paa hvilket Sprog Samtalen blev fortsat. Vi holdt os til­

bage, og Kon­ gen førte Hr. Gesandten ind i et lille Lyst­ hus, der rundt om var forsy­ net med Vin­ duer (det o tte ­ kantede Lyst­ hus i Krum­ springet). Her stod paa et Bord af Sten en Del Bag­ værk, som Kon­ gen bød Hr. Ge­ sandten. Der- paa førte han ham ind i en firkantet, m a­ leriprydet Sal (i „Det blaa Hus“), under hvilket han plejede at stil­ le sine Musi­ kanter. Da vi kom, hilste Kongen a tte r paa os med stor Naade og blev selv staa- ende m idt i Salen tillige­ med Hr. Ge­ sandten. Paa engang lod en fuldtonende Musik sig høre, baade in stru ­ mental og vo­ kal, hvilken pludselige og uformodede Nydelse vi alle hørte paa med Forbavselse. Lyden kom op til os gennem forskellige Lydhuller og syntes snart ganske nær og snart længere borte. Hr. Ge­ sandten u d tal­

boede hyppigt paa Rosenborg, langt hyppige­ re, end det er optegnet i hans Dagbøger, af hvilke man kun faar Underret­ ning om hans Ophold her­ ude, naar der var særlig An­ ledning dertil, f. Eks. naar han havde stør­ re Gilder her­ ude, og naar han holdt Ret paa Slottet. Havde hans Dagbog for 1632 været til — men den hører desværre til de forsvund­ ne —, vilde vi vel i den have fundet en Op­ tegnelse om den ulykkelige Hændelse, der indtraf herude om Aftenen den 5. Novem­ ber, da hans Svigersøn Frants Rantzau faldt fra Vol­ den paa den nordøstlige Del af Slots­ holmen ned i Slotsgraven og druknede. Det­ te, at han faldt i Vandet fra et højtliggende

Sted, forklarer baade, at han kom til at sid­ de saa fast i Mudderet, at han var død, inden der kun­ de komme Folk til, og a t Kongen, der var først paa Stedet, ved at lægge sig ned og søge at drage ham op, selv var nær ved at glide ud. Mandag d. 21 . Februar drog den gamle Konge for sidste Gang ind paa Rosenborg. De sidste Par Uger havde han følt sig ilde til Pas ude paa Frederiksborg, hvor han havde holdt Jul. Om Søndagen havde han faaet Følelsen af, at det lakkede mod En­ den, og Dagen efter forlangte han trods V interkulden at blive ført ind til København. Uagtet der kun laa liden Sne, blev han dog i sin Seng bragt ud paa en Slæde, forspændt med otte Heste. Det kunde næsten se ud, som om man var bange for, at Døden

F ot. KaadTiusforvaiteren. S ilk eg a d e se t m od P ile str æ d e (i B a gg ru n d en ). Tidspunktet er omkring 1898, forinden Nedbrydningen af Pilestræde paabegyndtes i Anledning af Opførelsen af det nye City-Kvarter. Frøken Jordans bekendte Iiejebibliothek.

te begejstret sin Beundring over denne nydelige Opfindelse, som skyldtes Hs. Majestæt selv, og naar Kongen af og til saa hen paa os, søgte ogsaa vi ved vore Blikke at lægge vor Beundring for Dagen. Under Pauserne gik Kongen op og ned med Hr. Gesandten og talte hele Tiden med ham, som om Latin havde været hans Modersmaal. De begyndte med ligegyldige og spøgefulde Ting, men kom til sidst ind paa de alvorlige og vigtige Sager, som vedrørte Ambas­ saden. Bl. a. sagde Kongen, hvad Hr. Gesandten senere fortalte mig, at han i høj Grad misbilligede Hertugen af Orleans’ Op­ træden over for Kongen af Frankrig . . . Da Hr. Gesandten havde

147