S_FørOgNu_1918

rød af Danske, Norske og Svenske Mænds Blod, mødtes de nor­ diske Folk i fredelig Kappestrid. Og saa rejste sig endelig fra 1892—1905 Københavns nye state­ lige Raadhus her paa Grænsen af det gamle København, som var og er og det nye, som kommer. Opfyldningen af det store Terrain Vest for Slotsholmen ud Syd for „Dronningens Enghave“ — det nuværende Tivoli — tog lang Tid, og Bebyggelsen endnu længere, selv om Henrik Gerner, den heltemodige Birkerødpræst og senere Biskop i Viborg, allerede 1685 slaar sin Lyre til den nye Bydels Pris:

statelig Gaard paa Hjørnet af Ny Vestergade og Frederiksholms Kanal, paa den største Del af den Grund, der nu optages af Prin­ sens Palais. Nabogrunden mod Nord blev bebygget af Dr. Henrik Moinichen. I Vigant Michelbechers Gaard, efter hvilken nuværende Ny Kongensgade en Tid kaldtes Vigantsgade, kunde der allerede 1. November 1685 indvies en stor Sal, der var lejet af den refor­ merte Menighed, til foreløbig Kirke. Dronning Charlotte Amalie, der selv var Calvinist og hvis Foretagsomhed det skyldtes, at Menigheden endelig her fik sit eget Guds Hus, var tilstede ved Indvielsen, der ogsaa overværedes af Feltmarskalken, Grev de Roy og af den Engelske og den Hollandske Gesandt. Der kom uheldigvis en Kurre paa Traaden mellem de høj fornemme Herrer. Hendes Majestæt havde om Formiddagen, da der holdtes Guds­ tjeneste paa Tysk, udtalt Haabet om atter at se dem om Efter­ middagen, da der skulde prækes paa Fransk. Den Engelske Ge­

En lækker Bygnings By man Vesten ser for Slottet, der Kallebo før var, —- han havde bleven spottet, som havde villet sagt, at inden tyve Aar paa den vilde Plads en prægtig Bygning staar.

U dsigt fra Nikolaj Taarn over Kvarteret „Syd paa“ — B ørsen, Christianshavn. Privatbanken, Holmens Kirke.

Børsen.

Nationalbanken.

Ilavnegade.

Børsgade.

Christians Kirke (Strandgade). Admiralgade.

Vor Frelsers Kirke.

sandt havde allerede om Formiddagen fundet sig meget ilde be­ rørt ved, at Grev de Roy paa den for de fremmede Minisres Bænk havde sat sig paa den øverste (og fornemste) Plads, uagtet han mente at være selvskreven til at sidde øverst. Nu da han kom igen om Eftermiddagen, sad Grev de Roy og Overhofmarskalk Biilow allerede paa de fornemste Pladser tillige med den Hol­ landske Gesandt. Men denne, som aldrig havde gjort Forsøg paa at tage Luven fra Englænderen, veg høfligt sit Sæde i den For­ mening, at Overliofmarskalken ogsaa vilde vige sit. Men denne blev rolig siddende tæt ved Siden af Franskmanden og sang af samme Salmebog som han, saa den stolte Englænder „maatte træde dem bægge forbi og placere sig under dem“, hvorover han følte sig saa piqueret, at han lovede sig selv aldrig mere at komme dær i Kirken mere. Da Peter den Store blev anmeldt paa Besøg i København i 1716, kom man i stor Forlegenhed med at finde en Bolig til ham. Kongen vilde nødig have ham til at bo paa noget af sine Slotte, ti man vidste, at alt hvad der var af kostbare og gode Ting blev ødelagt af de russiske Gæster. I sidste Øjeblik fandt man paa at (Fortsættes Sido 39.)

Dær fordum Fladvand var, moradsigt, uanseligt, der var ej ryddet Grund, der var ej meget renligt, men før den Grund blev klar og Bunden blev bered, det kostede vel mer, end nogen tror og veed. Før man fik gennemgaaet Søbunden og opnaaede den faste Blaalers Grund og fandt den rette Maade det sigend’, salte Vand at hindre i sin Gang, det kostede Umag og megen Pengeklang. Der vel den Bygning er, hvis Fødders Undersaale har meget mere kost’, end Værten kunde taale, det er dog dyre Sko, som mere koste kan end Klæder til en Krop, med Hat og Hattebaand. Dog hvad det haver kost, maa man nu ej fortryde, man ved den gode Havn Oprejsning god skal nyde, de Bygninger og selv er af den Pris og Værd at dertil Købmænd faas, som nok er uforfærd.

En af de „uforfærdede Købmænd“, Henrik Gerner her tænker paa, var den rige Skibsreder og Negociant, tidligere Kongens Kammerskriver, Vigant Miehelbecher, der havde opført en stor og

31