S_FørOgNu_1918

Heri har Digteren nu næppe Ret. Skulde Mangelen af Skjorte paa et Billedværk have været anstødelig for Datidens fornemme Herskaber, maatte sikkert de aller fleste af Havens Positurbørn have faaet deres Afsked paa graat Papir. Trods de Fortrædeligheder, Rostgaard som Foged havde med Gartneren i

I en a f L ystkvarterets Afdelinger blev der endelig anbragt en astronomisk Mærkværdighed: en stor Halvglobe af Kobber, der indvendig forestillede Himmelhvælvingen, og hvori Stjernebille­ derne var hugget ud. Af et Par Mand kunde denne Globe ved Hjælp af et Maskineri drejes i Løbet af et Døgn, saa man ind­

vendig fra ved fuldt Dagslys kunde faa et levende Bil­ lede af S tjer­ nernes Gang over Himmel­ hvælvingen. Rundt om i Haven, særlig i Kavallergan­ gen, der førte hen til „Det blaa Lysthus“, og omkring „Det o ttek an ­ tede Lysthus“, stod der en Del B illed­ huggerarbej­ der og ikke mindre end 77 ^Positurbørn“. De fæ rreste var af Metal eller Sten og langt de fleste af Gibs eller Ler. De er da ogsaa gaaet al Kødets og Lerets Gang, og kun to af Positur bø rn e­ ne er tilbage, nemlig Herku­ les og Marts paaMurpiller- ne ved Døren til „Grønne Bro“.

Haven, mener Thura, at han paa Rosenborg jo dog paa lutter Roser gik. Kommer der en Ven, synger Thura til Rostgaard, saa er det- første „Her er et Himmerige, han faar at høre straks,“ og her saa sandt at sige Du lever som en Prins, — hvad kan Du ønske mer ? Paa Rosen­ borg Natur og Kunst tillige ler. Se hist hvor Svanen ned i smæltet Sølv sig dukker! Se hvor P o - m o n a der sig dybt mod Jorden bukker! Se blot hvor pyntelig og

D et k gl. liib lio th ek . Reformert Kirke (Facaden til Gothersgade). „Reformert K irke“ (tysk-fransk) Hj. af Gothersgade, Rosenborggade og Aabenraa, skylder den stærke Indvandring af Kalvinister i Slutningen af 17. Aarhundrede sin Tilblivelse. Den 20 . April 1688 ned- lagde den reformerte Dronning, Charlotte Amalie, Grundstenen. Dronningen havde skænket 11,000 Rdl. til Kirkens Opførelse og skænkede senere 5,412 Rdl. til Præsteboligens Opførelse i Aabenraa. Grunden var skænket af Kongen (Chr. V). Oktober 1689 var Kirken færdig, og blev indviet den 10 . November 1689. — Ved Byens Brand 1728 gik K irken op i Luer, men opførtes paany (indviedes 4. April 1731) for Menighedens egen Regning og ved Indsamlinger i Udlandet; den opførtes i om­ tre n t samme Skikkelse, som før Branden og hvori den nu staar. — Af R estaurationer kan nævnes en i 1870erne, da T aarnet helt nedtoges og opforgyldtes, og en i 1889, baade ind- og udvendig, der kostede 22,000 Kroner (under Ledelse af Professor L. Knudsen). K irkegaarden, der indviedes 1695 og nedlagdes 1851, er nu en indhegnet Plads, om hvilken der i 1903 er anbragt et nyt Jerng itter (14,000 Kr.). Der findes flere Ligstene, af hvilke vi nævner den over V iceadm iral Joh. O lfert Fischer (f 1829). — Ved K irken er ansat en tysk og en fransk Præ st; sidstnævntes Bolig er i Aabenraa, bag ved Kirken, førstnævnte i den tyske Menighedsbygning i Gothersgade (se Billedet Side 154), opført 1886. (Prof. L. Knudsen).

nipper F lo r a

staar! Kong Salomon ej selv i Skønhed hende naar! Se der en liden Lund, en Pris for alle Skove, hvor rosomt er at gaa og stundom sødt at sove, Se her en liden Høj, ved Kunsten net ført op, ej ulig Helicon og Pindi Bjærge- Top! N aar andre rejse langt en N a tte r­ gal a t :høre, har Du det Sukker- Næb ret lige ved dit Øre. Solsort og Finke med Musik paa Linde-Top,

Ogsaa Stenfigu­ rerne kunde blive mærkede af Tidens Tand eller maaske af Kaadhed og Øde­ læggelseslyst. En

„Bachus paa Tøn­ den“ — et af Tidens mest yndede „Posi­ turbørn“, var bleven noget skamferet, og i sin Naade skæn­ kede Frederik III den omtr. 1654 til Fogeden i Haven, der senere under Belejringen skulde gøre sit Navn be­ rømt, Hans Rost- gaard, som lod den stille op i Abildha- ven ude paa sin Gaard Krogerup ved Humlebæk. Her faldt senere Poeten Laurits Thura i Begejstring over den: Det kgl. B ib lioth ek .

senere Billede af Reformert Kirke.

saa tid t Du er til Bords, frivillig varter op! Hvad Lyst og Aanderum Monarken mellem Stunde, af Rigets Byrder træ t, i disse køle Lunde forfrisker Sindet med, har Du saa tid t Du vil, — og aarlig faar endda af Kongen Penge til!

Hvor Bacchus, gjort af Sten, er paa en Tønde sat, og har i højre Haand en dejlig Drue fat. Om denne Bacchus jeg mig haver ladet sige, at han fra Rosenborg til Side maatte vige, endel af Aarsag, han var stødt paa Haand og Fod, men allermest fordi han uden Skjorte stod.

152