S_FørOgNu_1918

Farten saa til det ene, saa til det andet Sted, har det sikkert ofte været følt som et Savn, at han ikke havde en mere direkte og kortere Forbindelse med Landet, end Tilfældet var. Og med den tilsigtede Flytning af Volden kunde den tillige gøres bredere — tidligere havde den jo været saa smal, at to Personer ikke kunde gaa hinanden forbi —- ja, bred nok til, at man kunde køre paa den. Faa Aar før han tog fat paa at flytte Vestervold ud, lagde han derfor en Bro, hvilende paa Stenpiller, over Sundet mellem Slots­ holmen og Byen. Den blev .1628 overbygget og forsynet med Tag og fik derfor Navnet Løngangen og førte fra Staldbygningen bag Slottet (omtrent ved Springvandet paa den nuværende Ridebane) over til Dæmningen mellem Vandkunsten og Kalvebodstrand. Da Volden blev opført paa Dæmningen og den nye brede Vestervold var bleven færdig, kunde Kongen nu køre eller ride ad Løn­ gangen over til Volden og oven paa denne hen til Vesterport. Da senere, under Christian V, Søndervold blev sløjfet og kastet ned i Møllebækken og Mølledammen, da denne forsvandt og blev til et lille Torv, der beholdt Navnet Vandkunsten som et Minde om, hvad der engang havde været, tog den nye Gade, der sam­ tidig blev anlagt delvis paa Møllebækkens Opfyldning, Navn efter den gamle Bro, som havde ligget for Enden af den, og blev kaldt Løngangsstræde. Var Christian IV glad over sin nye Kørevej bag ud fra Slottet, var Københavnerne det derimod ikke. Den bidrog til at hindre Strømmens frie Løb gennem Sundet, og de mente, sikkert med Rette, at den fremskyndede Havnens Tilsanding.. Og det var vel ogsaa en af de medvirkende Aarsager til, at Christian IV omkring 1623—25 begyndte at tænke paa Havnens LTdvidelse mod Nord ud i Sejlløbet. Men den 10.—11. Februar, da Carl X Gustavs Tropper over Isen i Kalvebodstrand skjulte af Sneen og i Nattens Mørke mylrede frem mod Byen, da reddede Christian IVs Løngang København fra Undergang. Ti det var mod den, det første voldsomme Stød blev rettet, og havde den ikke ligget, hvor den laa, som en spærrende Bom, havde Fjenden paa Isen kunnet gaa lige ind til Højbro og staaet i Byens Hjærte, inden den ret var vaagnet. Men Løngangen var spækket med Kanoner og Musketter og besat af kamplystne Folk. Det første og sværeste Stormløb blev afslaaet, og da Fjenden brød af og vinkelret paa sin tidligere Stormmarche kastede sig imod Søndervold og Gyldenløves Bastion (Hjørnebastionen) kunde Ka­ nonerne fra Løngangen beskyde ham fra Siden og bidrage til hans Nederlag ogsaa her. Derfor er Navnet Stormgade og Løngangsstræde uløselig knyt­ tede til Mindet om hin stolte Nat, ligesom „Højenhald“, Navnet paa det lille med 8 Kanoner bestykkede Skib, der laa indefrosset ude i Isen og som Forpost tog imod de første fremstormende Fjender. Belejringen 1658—1660 havde afsløret Befæstningens Svaghed paa disse Kanter, og Frederik III paabegyndte Opfyldningen af det store Terrain, som ligger mellem Løngangsstræde og Havnen, og som fik Navnet Frederiksholm, uagtet den aldrig har været nogen Holm. Inden den Tid skyllede Havets Bolger frit og uhindret fra Køgebugt gennem Kalvebodstrand mod Slotsholmens Kystlinie, skar sig under Løngangen ind mellem Byen og Slots­ holmen og brød mod Stranden, der gik op over den østligste Del af Tivoli. I Slutningen af Frederik III’s og Begyndelsen af Christian V’s Tid blev der fyldt op, saa Slotsholmen blev landfast paa Vest­ siden og Vestervold blev fortsat fra Gyldenløves Bastion ud for Vartov lige ned til det Sted, hvor man senere fandt Riisenstens Badeanstalt. Den gamle Havn eller Sundet mellem Byen og Slotsholmen blev lukket omtrent paa det Sted, hvor Løngangen havde ført derover. Alen af Frygt for, at den Stank og deraf følgende Usundhed, som det stillestaaende Vand truede med at foraarsage, blev der i 1681 gravet en Kanal fra Svinget, hvor Vandet fra Mølledam var ført ud i Havnen. Frederiksholms Kanal fremstod, og Strømmen kunde nu atter, naar den med visse Vind- og Vejrforhold fandt for godt, følge sit gamle Løb gennem Hav­ nen, om end med et betydeligt større Knæk end før, hvor det fra Kalvebodstrand satte lige ind. Samtidig var Møllebækken i hele sin Længde bleven opfyldt, og kun en Rende, som ældre Folk endnu vil kunne mindes, ned gennem „Filosofgangen“ blev tilbage for at føre den Smule Vand, der endnu kunde samle sig i det gamle Leje, ud i Havnen. Vester­ port blev flyttet ned for Enden af St. St. Clemensstræde, Halm­ torvet fremstod, Stormgade, Ny Kongensgade og Ny Vestergade 26

paa den omtalte Dæmning, der endnu i Slutningen af Christianits Regering udgjorde Byens Værn paa denne Kant. Fundamenter al dette Taarn er fundet paa den nuværende Plads Vandkunsten ud for Nr. 3. Da Christian IV i 1615 flyttede Vestervold længere ud, lod han lægge en Hvælving i Volden omtrent ud for det Sted, hvor den gamle St. Clemens Kirke havde ligget, omtrent paa det sydlige Hjørne af nuværende Frederiksberggade og tvang ved Hjælp af et 30 Fod svært Murværk, en „Kam“, lidt længere nede, Vandet fra Stadsgraven og Peblingesøen ind under Volden og gennem sit gamle Leje ned til Vandkunsten. Det kom saaledes nu til at løbe inde i Byen, inden for Volden, medens det tidligere løb udenfor. Stadsgraven var saaledes fyldt med fersk Vand indtil „Kam­ men“ eller Muren, som afholdt det fra at løbe ud i Stranden og tvang det gennem Hvælvingen ind under Volden. Kammen bar som Prydelse — og for at hindre Fjenden i at kravle over Graven paa den — to malede Statuer. Neden for Kammen var Graven fyldt med salt Vand fra Stranden. I selve Vesterports yderste Porttaarn lod Christian IV indrette en Vandmølle, og paa Strækningen ned til Vandkunsten blev der anlagt flere Møller. De Farvere og Ølbryggere, der har givet Farvergade og Gaasegade — af Gos eller Gaas, en meget yndet Slags 01 — har netop bosat sig her, hvor de fandt det til deres Næringsdrift nødvendige Vand. Møllerne dreves indtil 1668, da „Kammen“ 2. Juledag styrtede sammen og Vandet banede sig Vej lige ud i Stranden. Paa Vartovs Grund, Øst for det foran omtalte Hjørnetaarn „Køge Barfred“, havde Frederik II anlagt et Farveri og en Klædemølle tæt op til Taarnet, der paa J. van Wycks Billede fra 1611 viser sig som et rundt, delvis nedbrudt Fæstningstaarn. Det gik imidlertid ikke rigtigt med Farveriet, og i 1589 fik Tyge Brahe, der ejede en Gaard i Gaden, Skøde paa Gaarden og fik tillige til Laans af Byen „den Skanse af Sten, som stødte næst op til Volden“ — Skansen af Sten er det gamle Fæstningstaarn — „samt et lille Stykke af Volden op til hans Stakit ved Porten, da han vilde opsætte en Bygning paa denne Skanse, som kunde være brugelig til den vidt berømte astronomiske Kunst“. Med andre Ord Tyge Brahes første astronomiske Observatorium i København blev indrettet i „Køge Barfred“, og hans Berømmelse lyser ud over Verden ikke blot fra Uranienborg paa Ilveen, men ogsaa fra det gamle Fæstningstaarn paa Vartovs Grund. Det var i det gamle Farveri og i Klædemøllen, at Christian IV begyndte det store industrielle Anlæg, der senere blev flyttet op til Helligaandskirken under Navne af Tugt- og Børnehuset. Vi har en Beskrivelse af ingen ringere end Christian IV selv af Byens Værn paa disse Kanter i hans Ungdom. „Byens Be­ fæstning i gamle Dage“, skriver han i 1641, „bestod fra Vesterport indtil Farvergaarden i en Mantelmur med en ringe Vold bag. saa at to næppe kunde gaa hinanden derpaa forbi, som endnu nok­ som kan eragtes af de Haver, som ligger langs Graven indentil (d. v. s. inden for Møllebækken). Fra Farveriet indtil Vandkun­ sten bestod Fæstningen i et Plankeværk, ligesom det er, hvoraf endnu et Stykke findes oppe imod Vandkunsten“. Andetsteds fra veed vi, at denne Vold og Mur har fulgt Hus­ rækken paa nuværende Raadhusplads’s. vestlige Side saa tæt, at der kun lige har været Plads til en ganske smal Smøge, i Reglen fuld af Uhumskhed, mellem Husene og Volden, hvilket forklarer dennes ringe Bredde. Da Christian IV i 1615 lagde Volden længere ud mod Vest, omtrent til den Linie, der endnu fulgtes af Christian Vs Befæst­ ning, som vi har set blive sløjfet i vore Dage, blev der bedre Plads inden for Volden. Der løb først Møllebækken, sandsynlig­ vis i den tidligere Stadsgravs Leje, og mellem den og Husrækken blev der anlagt de Haver, som Christian IV nævner i sit ovenfor citerede Brev. En ny Bastion eller Skanse blev anlagt ud for Vartov med sit Hjørne omtrent paa Overformynderiets Grund og en Vold 7 Alen høj og med et Brystværn paa 3 Alens Højde blev ført fra Hjørnebastionen paa Dæmningen (paa Sydsiden af Løngangs­ stræde) hen imod Vandkunsten, hvor den efter Kongens Ord slut­ tede med et Plankeværk. Der havde altid været daarlig Forbindelse mellem Slottet og Landet, nemlig kun over Højbro. Og Kongerne har sikkert stadig følt det som en besværlig og tidsspildende Omvej, at de, hvergang de vilde ud i Landet, mod Vest eller Syd, var nødt til at drage over Højbro og gennem Byens Gader. For Christian IV, der mere end nogen af sine Forfædre laa paa Rejser og uafladelig var paa