S_FørOgNu_1918

for, a t det var vanskeligt for dem a t faa deres Ret over for de stæ rk t begunstigede gejstlige Mænd. Syd for Kirken, mellem nuværende Dyrkøb og Nørregade, laa Kapitlets S k o le , som oprindelig havde til Opgave a t uddanne Præ ster. Mellem Skolen og K annikegaardene paa Dyrkøbs Øst­ side var der kun en smal Aabning, som hed V o r F r u e K ir k e ­ r i s t efter den Jernrist, der laa her foran Indgangen til Kirke- gaarden for a t hindre Svinene, der havde frit Spil i Byens Gader, fra a t komme ind paa K irkegaarden og rode Jorden op. En Sten over Frue K irkes nordre Dør berettede, a t Aar 1316 genopbyggedes K irken paa ny, efter fire Gange tilforn a t være ødelagt ved Brand, første Gang, som om talt, i 1248 og fjerde Gang ved Vaadeild 24. Juli 1314, de to andre Gange kender vi ikke noget til. Men det skulde ikke blive derved. 1368, under Krigen mellem Valdemar A tterdag og Hanseforbundet, erobrede Lybækkerne Byen paa ny og ødelagde den tillige med Borgen og K irkerne i Bund og Grund. Men da disse Københavns aldrig hvilende Fjender kom igen 1427 og 1428, havde Piben faaet en anden Lyd. I 1416 havde E rik af Pommern gjort sig til Herre over Staden trods Roskilde­ bispens Indsigelser. Borgerne i Kongens København synes at have slaaet bedre fra sig end Borgerne i Bispens Stad, og Ly­ bækkerne blev slaaet tilbage med Glans. Og nu gaar Byen en ny og mere straalende Tid i Møde. Christjern I. og alle senere Konger efter ham indtil Enevælden lod sig krone i Københavns Frue Kirke. En Menneskealder senere, 1. Juni 1479, fejredes med stor Høj­ tidelighed U niversitetets Stiftelse i Frue Kirke. Det laa lige Vest for Kirken, paa H jørnet af den Gade, som efter „Studie- gaarden“, det oprindelige Navn paa U niversitetet, fik Navnet Studiestræde. Tidligere hed det Raadhusstræde efter at Byens Raadhus var flyttet herhen fra sin første Plads i Klædeboderne, nu Skindergade. Den fromme Kong Hans vilde ikke undlade at vise sin sønlige Æ refrygt for Kirken, og 1483, et P ar Aar efter sin Tronbestigelse og Kroning, begyndte han Opførelsen af Frue Kirkes Taarn, hvis sidste Fuldendelse, Spiret, først blev sat op 1517 under hans Søn og Efterfølger. Netop i 1488, samme Aar som T aarnet blev grundlagt, fødtes i Eisleben den Mand, der skulde ryste den hele katolske Kirke i sin Grundvold, og som 1517, det Aar, Spiret var fæ rdigt, begyndte Reformationen med Opslaget paa W ittenberg Kirkedør, sine be­ røm te Theses. 1522 blev Christjærn II.s Fortrolige, Didrik Slagheck, som for­ an om talt, brændt paa Gammeltorv, og A aret efter forlader den tungsindige og lidenskabelige Konge Hovedstaden. Og snart efter indeslutter Frederik I med sine Holstenere København. Det har væ ret urolige Tider for Kannikerne og i øvrigt for alle Beboerne af det lærde Kvarter. Ti paa Toppen af Murværket under Spiret havde Statholderen H e n r ik G ø y e ladet lægge Ka­ noner, der gjorde dygtig lyst i Holstenernes Rækker i deres Stillinger noget inden for Vester Farimagsgade, og det er n atu r­ ligt, a t Frue Kirke har væ ret e t søgt Maal for A rtilleristerne i Kongens Hær. Men de Kugler, der ikke bed i T aarnet, slog ned i K varteret omkring det, som i alle senere Belejringer, til liden Glæde for Beboerne. Men da der endelig blev indledet Freds­ underhandlinger, var det i det lærde Kvarter, paa Degnegaarden, der laa ved Siden af Bispegaarden, paa det nuværende Universi­ tetsbiblioteks Plads, a t Møderne fandt Sted. De lykkelige Tider var forbi for et langt Aaremaal. Efter 1526 tog Reformationsbevægelsen voldsom Fart, og Splittelsen mellem det katolske og det lutheranske P arti voksede fra Dag til Dag. St. Nikolai var den første Kirke, hvor den nye Lære blev præket, da Hans Tausen blev dens P ræ st 1529. Allerede Aaret efter forkyndtes den i St. Peders og St. Klemens, og alle Byens Klostre blev ophævet Vor Frue K irke blev Katolikernes sidste faste Borg. Men i Juli 1530 m aatte de, trods Bispens Modstand, dele den med Lutheranerne, der af Kongen fik Lov til at rejse et A lter midt i Kirken, hvor der holdtes Gudstjeneste efter luthersk Ritus, medens der ved det gamle H øjalter og ved de mange Sidealtre stadig holdtes Gudstjeneste og læstes Messe paa katolsk. Det var ikke hyggelige Tider for den gamle Læres Mænd. De m aatte saa vidt muligt holde sig inden lukkede Døre; og nødtes de til at gaa ud, m aatte de have mandsstærk, væbnet Ledsagelse og agte det for en Lykke, „naar man kun brugte Munden imod dem og lod Hænderne hvile".

tage deres Habengut og nmatte derefter gaa om Bord i tre lva- nonbaade. Eskorterede af Briggen „Lougen" sejlede de af Sted med Ordre til at landsæ tte Forbryderne i Rostock eller i Lybæk, hvorhen Vinden faldt gunstigst. Men denne taabelige Landsforvisning var kun Olie i Branden. Nu gjorde Svendene i alle de andre Fag fælles Sag med Tøm­ rerne og nedlagde A rbejdet over alt. Men den videre Udvikling af Sagen har ingen Forbindelse med Tømmerkroen i Adelgade. Vi gaar nu over til Beskrivelsen af K varteret Vest for Køb- magergade, mellem Strøget og Volden, det Kvarter i Byen, der væsentlig har faaet sit Præg af Frue Kirke, Helligaands — eller som den i gamle Dage Helliggeistes Kirke og U niversitetet — det læ rde Kvarter. Vor Frue Kirke bliver Hovedpunktet i K varteret, den der har sam let Husene omkring sig som en Høne sine Kyllinger. Om Kirkens ældste Forhold hersker der nogen Tvivl. Det hævdes, a t A b s a lo n først har bygget en T rækirke paa Toppen af den Bakke, paa hvis Skraaning ned mod Havnen det nye K ø b m a n n e h a v n voksede op og til sidst smeltede sammen med den gamle By H a v n ved St. N ik o la i K irk e . Inden sin Død skulde Absalon saa have paabegyndt Opførelsen af en Stenkirke paa samme Sted, som blev fortsat og fuldendt af hans E fterføl­ ger paa Bispestolen, P e d e r R u n ese n . Men da denne udtrykkelig kaldes Kirkens „ f u n d a to r " , d. e. Grundlægger, skulde man tro, at det er bara, der virkelig har grundlagt Kirken. Om denne ældste Kirkes Udseende har vi ingen E fterretning. Den maa antages at have h aft nogen Lighed med den sam tidig og af samme Bygherre opførte romantiske K irke i Roskilde, og dens Fundamenter ligger utvivlsomt under Murene i den Kirke, som staar endnu. Taarnløs har den været, ti dens Klokker hang i en Klokkestabel Nordvest for Kirken over ad St. Peders Kirke til. Det maa erindres, at det var Roskilde-Bispen, der var Herre i København, og ikke Kongen — et Forhold, Byens Borgere var meget misfornøjede med, hvad ofte kom til Udbrud. For at kun­ ne optræde med Myndighed i Staden og repræsentere Bispestolens Herredømme paa fyldestgørende Maade, gjorde Bisp Peder Vor Frue Kirke til en Kollegiat-Kirke til Hovedkirken: Domkirken i Roskilde, og oprettede en Kollegiat-Kapitel, hvilket skulde tjene til at give Gudstjenesten mere Glans. I Spidsen for Kapitlet stod en D e k a n u s og under ham en K a n to r og en Række K a n n ik e r med deres V ik a r e r , Kannikerne, der i Reglen var Sognepræster ved Byens andre K irker eller ved de Landsbykirker, der laa under disse, havde mindre med Præstevirksomheden at gøre end med A lter- og Messetjenesten ved Kirkens mange Altre. Og a t denne nok kunde lægge Beslag paa en stor Del af deres Tid, vil man forstaa, naar man hører, at der efterhaanden vok­ sede henved 50 A ltre op i Kirken, og af der 1432 af E rik af Pommern blev skænket K apitlet en Pengesum, for at Kannikerne, to og to. Dag og Nat, skulde læse Davids Psalmer med 9 Lektier efter hver Psalme, n aar der ellers ikke blev sunget Tider eller holdt Messe I Kirken. F ra 1432 til 1533 forstummede Sangen derfor aldrig i Frue Kirke. Alle Kirkens Mænd boede i dens umiddelbare Nærhed. Bi­ skoppens Gaard, hvor han tog ind, naar han ikke var paa Borgen, laa paa H jørnet af Nørregade og Universitetspladsen og optog om trent den vestlige Halvdel af Universitetsfirkanten. Øst for Bispegaarden laa Kantorens Gaard, paa Firkantens østlige Halv­ del. Øst for denne igen laa Dekanus- eller Degnegaarden, den nuværende Stiftsprovstebolig, og hele Kannikestræde igennem paa Sydsiden og det meste af Nordsiden laa Kannikegaardene, der har givet Gaden Navn. 1 Degnegaarden og en af Kanmikegaar- dene holdtes der af og til vigtige politiske Møder. Gejstligheden i København var Roskildebispens Mænd, saa at sige hans Garnison i Byen, hvor Borgerne kun nødtvungent bøjede sig under Krumstaven. Men at de kunde optræde sotn virkelige Krigere, fik de Lejlighed til at vise, da Lybækkerne i 1248 ero­ brede Byen og plyndrede og brændte åen og dens Kirker. Ti da det i Krøniken siges, a t mange Gejstlige toges til Fange, har de sikkert som Mænd søgt a t forsvare deres By. At K irkens Mænd ikke var Held-Ører, fremgaar af, af Byens Borgere i 1258 fandt sig foranledigede fil a t hænge en Degn paa hans egen Dørstolpe. Han havde gjort sig skyldig i Røveri, sand­ synligvis fra nogle af Byens Borgere ; men naar disse saa vold­ somt tog sig selv tilrette, er det e t a f de mange Udtryk, vi finder