S_FørOgNu_1918

gift med Kgl. Majestæts Ober-Landbygmester Johan Cornelius Krieger, og derved blev Moder til den endnu blomstrende Kriegerske Slægt, medens den anden, Mette, ægtede Ulrik Kaas, der blev Admiral og Stiftamtmand i Bergen. Hendes Sønnedatter Johanne Henriette Valentine blev gift med Christian Sophus Danneskjold- Samsøe, hvorved Søren Matthiesen opnaar den for en Klokker ret svimlende Højhed at blive Tip-Tip-Tip-Oldefar til Kejserinden af Tyskland. Uden at trykkes af nogen Viden om sin Slægts kommende Storhed passede Søren Matthiesen sit fede Klokkerembede og sine Regnetimer og lagde Skilling paa Skilling, saa han blev en hol-

Navnet paa den gamle, kendte Vinkælder er saaledes efter Branden 1728 — der lagde hele Købmagergade i Aske, med Und­ tagelse af Strækningen mellem Silkegade og Østergade paa Øst­ siden og de nederste fem-seks Gaarde mod Amagertorv paa Vest­ siden — gaaet over paa det efter Branden genrejste Hus. I 1689 ejedes det af Hollænderen Peter de Hemert, hvis Søn og Sønnesøn Joost og Peter blev Chefer for det københavnske Hemertske Han­ delshus, der senere ejede Vaisenhusets Gaard paa den anden Side af Gaden. 1 1722 boede en Vintapper Jens Brænniche i Hemerts Kælder, og nu — 200 Aar derefter — finder vi E. G. Brænniches Efterfølger som Indehaver af den gamle Vinkælder.

Det kgl. Bibliothek. Den kgl. Porcellæ nsfabriks Bygning paa K øbm agergade (nuv. Nr. 50), nedrevet 1885. Ligesom ved Nr. 44 studser man over Nødvendigheden af Sløjfningen af denne elegante Facade for Opnaaelsen af den Facade, Efterfølgeren fik, som ses paa næste Side Men Navnet Capo de bonne Esperance synes desværre at være sat til i Tidens Løb.

den Mand, hvilket vel ikke — dette være sagt uden Forkleinelsi for Jomfru Mette og hendes Søster — har været uden Betydnini for de tvende Damers fornemme Giftermaal. Og det maa tage bogstaveligt, at han lagde Skilling paa Skilling, selv om der Offer og Accidens kunde løbe lidt større Pengestykker med. Th Søren Matthiesen havde som Klokker ved Trinitatis Kirke Nøgle: til dens Taarn og oppebar Indtægten af at lade Folk komme o] paa Rundetaarn. Og fra Claus i „Barselstuen“ ved vi, hvad de kostede: Claus: „Ach, kære Troels! Veksle mig en Toskilling for ti Enesteskillinger.“ Troels: „Hvad vil Du med de Enesteskillinger?“ Claus: „Jeg vil give en for at komme op paa det Rund* Taarn“. 56

Af Gæstegaarde paa Købmagergade nævnes endnu i Slutningen af det 17. Aarhundrede: „Den forgyldte Svane“, „Nøglen“, „Det lynske Herberg og „Stadt Lybeclc“, uden at man dog kan paa­ vise deres Plads i Gaden. Af Vintappere forekommer omtrent samtidig Mogens i „Cappadocia , som laa oppe ved Rundetaarn, hvor man ogsaa fandt Kælderen „Paris“ og i Nr. 30 Otto Alle- welts Vinstue. Længeie oppe i Gaden, i den store Gaard mellem Skindergade og Kannikestræde, boede i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede den navnkundige Klokker ved Runde Kirke, Søren Mathiesen, Regnelærer og Fader til den i lange Tider benyttede Regnebog’. Men han var ogsaa Fader til to Døtre, af hvilke den ene ble°v