S_FørOgNu_1918

dybde nok mellem denne Holm og Byen for Datidens lette Skibe, til at lægge til Bolværk her. Men efterhaanden som Bebyggelsen voksede og en stedse større Mængde Affald blev kastet i Aaen, samtidig med at Strømmen blev standset og Vandets Løb blev hæmmet, sandede Sundet til mellem Holmen og Land. Ladbro forsvandt i Begyndelsen af 1400-Tallet og Skibenes Losse- og Ladeplads fulgte med den nye Kystlinie og rykkede samtidig længere og længere mod Øst, forbi Højbro og til sidst under Christian IV ud i den store Strøm. Holmen blev landfast og Naboløs fik baade Naboer og Genboer. Det var en

(d. e. ved Enighed kan der af Smaat blive noget stort, ved Uenig­ hed bliver store Sager til intet). Af en gammel Opskrift fra 1592 faar man kortelig Besked om Husets Bestemmelse: „Udi dette Kompagni er holdt i mange Aar Hellig Trefoldigheds Laug og Broderskab, Juledrik, Pinsedrik og Papegøjekonges Gæstebud indtil Aar (Aarstallet er ikke tilføjet), da er og siden holdt de fornemste Brylluper derudi. .1676—1679 blev det brugt til Svenske Fanger“. Før Reformationen kunde man paa forskellige Festdage se Brødrene

gaa i Proces­ sion fra Kom­ pagnihuset med tændte Lys til Vor Frue Kirke el­ ler Helli gaands Kirken. Og lidt af den gamle Glans og de gamle Dages Lystighed var der endnu over Fastelavnsgil­ det, hvor der blev spist og drukket i Kom­ pagnihuset,me­ dens hele Byen „løbFastelavn“ i Mummeklæ- der og Haand- værkssvendene mødte formum­ mede paa Kom­ pagniets store Sal og drak deres medbrag­ te 01, medens der blev dan­ set en gammel symbolsk Dan­ seleg, der fore­ stillede Vaa- rens Herredøm­ me over Vinte­ ren. Ved Majfe­ sten red de yngre Brødre ud f'raKompag- nihiiset med spraglede Bnand og Flit­ terstads for at hente „Maj“, d. e. grønne Gre­ ne, hjem til at pynte Kompag­ nihusets Sal med. Men Borg­ mestre, Older­ mænd og nogle af de gamle

Selvfølge, at de københavnske Købmænds Ho­ vedkvarter „Det Danske Kompagni“ fik sin Bygning i Nærheden af Skibsbroen.Det laainuværende Kompagnistræ­ de Nr. 16 og gik ud med si­ ne Bagbygnin­ ger til Brolæg­ gerstræde (Nr. 5). „Det Danske Korhpagni“ var et Gilde, et Broderskab — det blomstrer endnu som det kgl. Danske Skydeselskab og København­ ske Broderskab — og ved høj­ tidelige Lejlig­ heder aabnede det gæstfrit si­ ne Døre for By­ ens godeMænd, der ogsaa kun­ de byde højt- staaende Em- bedsmænd, Adelige Herrer, ja selve Kon­ gen og Dron­ ningen til Fest. Bygningen om­ tales første Gang under

Christopher af Bayern, men har utvivlsomt været mange Aar ældre. En Indskrift, der blev anbragt paa Huset i 1592, berettede med sær Foragt for en­ kelte Ords Køn: Denne Hus kaldis den Danske Compagni For Broderskab som boer der udi. Hellig Trefoldigheds Laug kaldis det oc med Ære, Derfor bør ingen u-ærlig der at være. Gud giffue dennem alle, som her gaa ind oc ua, At elske hverandre af Sind oc Hu. Den ombyggede Ejendom Nr. 20.

Ejendomm en Købtnagergade Nr. 18, Fot. „Før og N u“, som opførtes af Direktør Dejenen i 1897 og hvor Firmaet Scliucani & k Forta fremdeles fortsætter Forretningen.

Majgreverskulde ride ud fraHoben ogkejse entil Majgreve, som ikke havdeværet det tilforn, og hans Hat blevtil Tegn paa hans Værdighed smykket med en gylden Krans til en Værdi af 2 Rdl. Og alle Brødre skulde mode med deres Hustruer og Døtre og gøre sig glade med deres Majgreve, ja det kunde hænde, at Kongen selv „forydmygede sig“ og kom til Majgrevegilde ligesom til andre af Borgernes Gilder paa Kompagnihuset. Det var f. Eks. ved et bor­ gerligt Bryllup paa Kompagnihuset 27. Februar 1613, at Christian IV saa den Bremerholm Skriver Anders Hansens smukke Datter Karen og blev saa forelsket i hende, at han tog hende med over paa Slottet med det samme, —■Løngangen var jo heldigvis allerede farbar. Nybrogade eren af de faa Gaderi København, der har bevaret sitgammeldagsPræg. Huset paadetvestligeHjørne af Keabro-

CONCORDIA RES PARVÆ CRESCANT DISCORDIA MAGNAE DILABUNTUR 1591

41