KøbenhavnsKirkesag_1912-15

I B

i;®?!!«

iiPÎ

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

Udgivet af Det københavnske Kirkefonds Forretningsudvalg.

Redigeret af

Chr. S e i d e l i n .

6te Bind Aarene 1912—1915

København D u p lex-Trykkeriet, Køb mag ergade 52 1916

0 9 .27é> X f lb 1912-15

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Side

Aarsberetninger fra vore Kirker .•„ F ilip s, N azai'et ............................................................ , ................ A ld ersro, D avid s ........................................................................... G ethsem ane, A postel, F rih a v n s , . ... .............. N ath an aels og B ethleh em s ................................................... K apern aum s, Anna, E lias ........................................................ F red en s .............................................................................................. Sim eons I og II ............................................................ .............. E lias ................................................................................................... N azaret, R o sen væ n get................................................................. D avids, F ilip ................................................................................ Anna, A postel ................................................................................ F red en s, K apern aum .....................................<......................... N athanaels, A ldersro ................................................................. Aarsoversigter: A aret 1911 ............................................................................................................. R egn skabet 1911................................................................................................... A aret 1912 ............................................................................................................ R egn skabet 1912 • .............................................................................................. A aret 1913 ............................................................................................................ Rettelse til A arsoversigten 1913 ............................................................ A aret 1914 .............................. ............................................................................ R ettelse til A arsoversigten 1914 ................................................... Artikelserier: A rb ejd et ved K irkefo n d ets K irker: I. B ethlehem s K irken . Chr. Seidelin .................................... II. L idt om N azareth K irke og M enighed. C. J. H o lt.. III. G ethsem ane K irke. H. N. Hansen .................................... IV . K apern aum s K irke. P. Skak Barfod ............................... V. N ath an aelskirken . Alfr. Frantzen .................................... V I. F red en s K irke. Fritz W eltzer ...................................... V II. B ro rson s K irke. Vilh. Kold ................................................... V III. A p o stelkirken . F. Friis Berg .............................................. IX . Sim eons K irke. Frithiof Frandsen .................................... X. E sa ja s K irke N. Juhl ............................................................ X I. F rih avn s K irke. Carl Jespersen .................................... X II. B laagaard s K irke. Otto Schrøder .................................... X III. F ilip s K irke. Hans Dreiøe ...................................................

94 95

106 118 129 174 190 202 203/

1912

222 223 239 240

1913

66 138 166 191 254 276

11 20 38 56 81

127 134 161 169 183 197 217 232

”4 C?C O

Side

H in drin ger for K øb en havn s E rob rin g fo r K ristus ...................... 119 D et sociale Spørgsm aal. Hans Dreiøe ......................................... 122 A lk oh o l som en H indring fo r Gudis Rige i K øben havn. Marius Th. Nielsen ...................................................................... 154 P ressen som en H indring fo r Guds Rige i K øben havn. H. 0 . Lange ......................................................................................... 167 V iden skaben . Georg Jochim sen ............ 195 Artikler: H. 0 stenfeld: K øb en havn s K irk esa g og M enigheden ................. 1 Harald Westergaard: K øb en h avn s K irkesa g ............................... 2 Chr. Seidelin: P a sto r Johs. M øller, K irkesagen s B egyn delse . . 5 E. Thaning: E n L an dsbyp ræ sts In d tryk a f K irkelivet i K øb en ­ h avn ................................................................................................-.. . 7 Frithiof Frandsen: Den n ye S im eon skirke ......................................... 14 Chr. Seidelin: H vad M an dtalslistern e fo rta lte os ........................... 16 Hans K och : K øb en h a vn s K irk e fo n d — endnu engang ............ 26 Chr. Seidelin: F a a r vi Præ sten ød1? ....................................................... 29 Chr. Seidelin: M enigheden og Præ sten s Læ sn in g .......................... 37 Anton Skettrup: E t Sogn uden K irk e .................................................. 59 Ada Y. Kunning: R evalsgade ved A ften stid e .................................... 61 Ferd. Munck: S kovsh oved K irke ............................................................ 69 Ch. Nielsen: E r der iStilstand eller F rem gan g i det aandelige L iv i K øb en h avn ? ...............................1 ........................................ 73 Vilh. Kold: P astor Koldis T a n ker om Stilstand eller F rem gan g 76 K irkesagen udenlands. Ø stlondon K ir k e fo n d .................................... 90 Chr. Seidelin: De n ye P lan ers G ennem førelse ............................... 97 K irken s N ød i Sogne p aa 10,000 M ennesker .................................... 9<8 E t H alvtred saars Jubilæ um . B iskopp en a f L on d on s F o n d (1863 — 1913) 109 D en tru en de P ræ sten ød og A arsagen dertil .................................... 125 Anna Friis Hansen: M eddelelse om A n n a K irken .......................... 158 Chr. Seidelin: V ed N y taarssk iftet .......................... 165 E n K irkefon d s B isk o p ..................................................................... 171, 184 Chr. Seidelin: Et K irke-A rb ejd sko rt over K øben havn ................. 206 Chr. Seidelin: Den 12te M aj 1889 ....................................................... 208 Chr. Svelm øe-T hom sen : B ethleh em skirken 1889— 1914 ............ 209 Chr. Seidelin: H eraus aus der K irchen n ot ......................•............. 230 Chr. Seidelin: K irkefon d et og K rigen .................................................. 237 Anton Skettrup: L u th er K irken ............................................................ 244 ./. W aidtløw : A nna K irken .......................................................................... 245 Alfred Th. Jørgensen: V i og vore F attige un der V erden skrigen 247 Th. Leth: S øb org K irke. K irken s T ilb livelsesh istorie ............ 249 Chr. Seidelin: K øben havns Ind re M ission 1865— 1915 .............. 277 A. Quistgaard: H ans T avsen s K irk e paa Islands B rygge. P ræ ­ sternes K irke ...................................................... 279 Chr. Seidelin: D en troende Ungdom og K irkesagen ...................... 292 Richard Thom sen: G ethsem ane K irke .................................................. 294 Fritz B ock: Nutid1— F rem tid ..................... 305 Carl Borgen-. G am le M inder ..................................................................... 309

Side

H. O. Lange: E t a f K irkesagen s vigtigste R e s u lta te r ...................... 312 Öhr. Seidelin: H vad er der n aaet i H ovedstaden i de 25 A ar? 325 E. Sivertsen: B egejstring-— N ø g te rn h e d ............................... 326 K irkesagen i N orge og Sverige ............................................................... 392 Bestyrelsesm øder: 1912 i . 50,54 1913 119, 131, 136, 137, 158 1914 222, 242 1915 ........................................................................................... 345 Bidragslister: K irkefon d et 1912 .............................................. 22, 35, 38, 51, 64, 70, 71 K irkefo n d et 1 9 1 3 95, 96, 107, 108, 120. 131, 132, 163, 164, 175 K irkefo n d et 1914 ............ 191, 204, 223, 224, 250, 251, 252, 264, 276 K irkefon d et 1915 288, 303, 3 11, 312, 320, 397 D et køb en h avn sk e K irkefo n d s 5-aarige Ind sam ling i K ø b en ­ h avn— F red eriksb erg ................................................................................ 107 Joh an V. A d olph s D riftsfo n d ................................................................. 51. 72 St. Bededagsikollekten 1912 vedlføjet.S ................................................... 38 St. B ed ed agskollekten 1913 v ed fø je t.S ................................................... 134 St. B eded agskollekten 1914 ved fø jet S. ............................................. 238 St. B ed ed agskollekten 1915 v ed fø jet.S ................................................... 316 Dødsfald: K on g F red erik V III.......................................................... l ................................. 25 P. K rag. Harald W estergaard ..................................................... 45 Grev A dam M oltke. Harald Westergaard ......................................... 80 Dr. phil. Jens N ørregaard. Harald W estergaard ................................ 100 N iels P eter B æ k. Harald W estergaard ................................. 100 O tto L aw aetz. Harald W estergaard ............................................. 229 O verretsp rok u rator F . W . Stein thal ............................................. 242 K o n feren sraad Ø llgaard og P ro vst F r. Zeuthen. Harald W ester­ gaard ................................................................................................................. 290 Grundstensnedlæggelser: S im eon skirken . Harald W estergaard ................................................... 38 L u th erk irken s G runds tensnedlæ ggelse .............. 238 H ans T avsen s K irk e s G rundstensnedlæ ggelse. P. Skak Barfod 291 N edlæ ggelsen a f G rundstenen til den n ye G ethsem ane K irke. R. T ...................................................................................... 307 Gudstjenester og M øder: T o F estd age fo r Sim eons M e n ig h e d ...............................■...................... 34 F estgu dstjen este .............................................................. 51 K irken og Mændene .................................................................................... 68 M ødet m ed P ræ stern e ved K irkefo n d ets K irker ........................... 79 M øder fo r K irkesagen i 1912 .............................................................. 84 Stilstand eller F rem gan g i K ø b en h avn ! . . .. 104 Præ sten øden og Læ gm an dsarhej det. Chr. Seidelin. .. . 119, 131, 133 O ffentligt M øde fo r K øb en h avn s K irkesag ................... 136 Ved K irkefon d ets A arsm øde den 29de O kthr. 1913: Biskop H. Ostenfeld: K irken og A rb ejd ern e .......... 139 P rofessor Harald Westergaard: K irken og de dannede . . 144

P rofessor Valdemar Ammundsen: K irken og de unge .. 147 De unge og K irkefon d et. H. P .................................................................... 188 M ødet m ed P ræ stern e ved K irkefo n d ets K irker og deres H u­ struer 1914 188 M indefesterne fo r B ethleh em skirken .................................................. 219 P ræ stem ødet den I lte Jan uar 1915 ....................................................... 281 Kirkeindsamlinger: A n n a K irken ...................................... 130 L u th er K irken ................... 163 K irkein d sam lin ger ....................... 174 2 n ye K irker paa V esterbro ..................................................................... 188 K irkein d sam lin ger ......................................................................................... 201 Igen en n y K irkek om ité ........................................ 214 Jubilæum, K irkefondets 25 Aars: V ort Jubilæ um i 1915. Chr. Seidelin .................................................. 19 Store n ye F rem stød. Chr. Seidelin ....................................................... 32 V ort Jubilæ um i 1915. de 4 K om itéers A rbejde ............................... 49 Ju b ilæ um sp lan er ............................................................................................ 297 Jubilæ um sdagenes F o rlø b .......................................................................... 308 Ju b ilæ um sn yt ........................................ 313 T akkegu d stjen ester i K irkefondets. K irker ......................................... 317 H vo rfo r vi h old er Jubilæ um . Chr. Seidelin .................................... 321 Ju b ilæ um sn yh eder .............. 329 T a k kegu d stjen ester i K irkefon d ets K irker ......................................... 330 A d gan gskort til K irkefon d ets Bethesdiamøder ............................... 332 K irkefon d ets 25 Aars Jubilæ um i 1915 (udførligt Referat) . . 333 Kirkegrunde .......................................................................... 129, 171, 212, 229, 296 Kirkeindvielser: E sa jask irk en . N. Juhl ................................................................................... 17 E sa jask irk en . Valdemar Kondruj) ................................. 41 E sa ja sk irk e n s Indvielse ................... 42 T ale ved Indvielsen af E sa ja s K irken den 29de Septbr. 1912. H. Ostenfeld ; .......................................... 43 Den nye Sim eons K irke. Magdahl Nielsen ....................................... 177 Sim eons K irkes Indvielse ............................................... 179 T ale ved Sim eohs K irkes Indvielse 1ste M arts 1914. H. Osten- feld ................................................................................................................ 179 L u th er-K irk en s Indvielse. Julius Smith ............................................. 255 L u th er-K irken s K irkesals Indvielse. AntonSkettrup .................... 258 V ed Indvielsen a f L u th er-K irken. T ale a f H.O s te n fe ld 260 Søb org K irke. Alf. Jørgensen ................................................................ 265 Søb org K irk es Indvielse. Th. Leth ....................................................... 266 Indvielsen af Søborg K irke. T ale a f H. Ostenfeld .......................... 268 A n n as K irkesal. P. V. Jensen Klint ....................................................... 270 F ra Anna-Kirkens. Indvielse. J. Waidtløw ........................................ 274 V ed Indvielsen a f A n n a-K irken . T aleaf H. Ostenfeld ............... 274 K irkein d vielse ved Jubilæ et ..................................................................... 324 S kovsh oved K ir k e ............................................................................................. 327 H ans T avsen s K irkes Indvielse ................................................................ 333 Side

Side SI. B ed ed ags-K ollekten s F o rn yelse ...............' ■ ‘ .................................. 195 Store B ededag. Harald W e ste r g a a r d ......................................... Store B eded ag sk oli ekt en i K øb en havn ...................................................... 230 St. B eded agskollekten ........................................................................................ 238 St. B ededag. H. 0 . Lange ............................................... St. B ed ed agskollekten i K ø b e n h a v n ......................................... St. B eded agskollekten i 1915 ...................................................................... 819 Udnævnelser og Afskedigelser: 1912 1913 83, 105, 119, 174 1914 Billeder: Den n ye Sim eons K irke ................................................................................ 13 E sa jask irk e n ...................................................................................... 1‘8 B illedet over A lteret i A po stelkirken ................................................... 32 D et indre a f den n ye E sa ja sk irk e ................................................................ 41 Søborg. K irk e ........................................................................................................... I * 0 Anna K irken ........................................................................................................... 139 Den n y e S im eon s-K irke ................................................................................... 1 ^ P lan a f S im eon s-K irken ................................................................................... l^ 8 D et in d re a f S im eon s-K irken ......................................................................... I89 G rundrids a f A n n ak irk en .............................................................................. 299 D en foreløb ige D el a f A n n ak irk en .................................... B ethleh em skirken ................................................................................................. 299 Den fu ld fø rte A n n ak irk e ............................................. Præ stern es K irke paa Islands B rygg e ...................................................... 214 G rundrids a f Præ stern es K irk e .................................................................... 215 A lterp artiet i B la aga ard s K ir k e .................................................................... 218 L u th er-K irk en s G rundplan ........................................................................... 250 L u th er-K irk en .......................................................................... L u th er-K irken : den in d vied e M enighedssal ............................................ 201 S øborg K irk e .......................................................................................................... 205 Søborg K irk es Indre ....................................................................................... 207 An nas K irke ................................................................................................ • • • 271 Anna K irkes Indre .................................................................................... • • 272 K irken paa Islands B rygge ......................................................................... 280 G rundstensnedlæ ggelsen paa Islands B rygg e ....................................... 292 Den gam le G ethsem ane K irke, set m od A lteret .............................. 295 G ethsem ane K irk e ............................................................................................ 298 Den nedrevne G ethsem ane K irke ............................................................... 299 K ristusstatu e i S o lb jerg K irke .................................................................... 314 1915 * • 3 11, 318

205

899

187,202,235,244,2

291

2

St. B ededags'koltektensiVæ kst 1890— 1915, grafisk frem stillet, ved 317 Den n y B la aga ard s K irke, F aca d e m od B la aga ard s P lad s . . . . 319 H ans T avsen s K irk e ...................................................................................... 324 S k ovsh o ved K irk e ............................................................................................ 328

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

Januar.

1912.

Nr. 1.

Københavns Kirkesag og Menigheden.

»At gøre sig gældende«, »at faa Indflydelse«, hvilken Aandsbevægelse ønsker ikke det? Det ønsker Afholdsbevæ- gelsen, »de unges Stemmeret«, politiske og sociale Partier af alle Afskygninger. Det ønsker ogsaa den kristne Menig­ hed, det er der ingen Tvivl om; den ønsker, at kristelig Sæd og Skik kan præge Folkelivet, den ønsker de bedst mulige Kaar under sit Arbejde for at vise Mennesker Frel­ sens Vej og føre dem til Gud. Hermed er imidlertid ikke sagt ret meget. Der gives nemlig to helt forskellige Maader, paa hvilke man kan skaffe sig Indflydelse og gøre sig gældende. Den ene er denne, at man træder frem med Kravet paa at herske og give Tonen an og fordre, at alt andet skal vige for det Syn og den Livs­ anskuelse, man selv repræsenterer. Dette er den Tanke­ gang, som er raadejide i de politiske Partier, og som præ­ ger de Kampe, som udkæmpes mellem disse; man forlanger Førsteretten for sin egen Mening, hvad enten denne nu er af en rent personlig Karakter, eller den nærmest fremtræder som Partiets Mening. Den anden Maade, hvorpaa man kan gøre sig gældende, er, naar man skal udtrykke det kort: ved at tjene. Man gaar ud fra, at det, man har at bringe, er noget for Mennesker værdifuldt, ja uundværligt, derfor kommer man og tilbyder det. Man stiller Krav til Menne­ sker — det er sandt, men man begrunder ikke dette Krav ved at sige: »det er nu mit, som jeg bringer, og derfor maa I modtage det,« men derimod ved at sige: »her er noget, som I ikke kan undvære, og som I savner; men jeg kan kun bringe eder det paa Betingelse af, at I bøjer eder der­ for; jeg vilde egentlig gerne gøre Modtagelsen saa let som mulig; men det kan ikke hjælpe, at jeg gør den saa let, at selve Gaven tager Skade derved.« Det er ganske klart, at det var denne sidste Maade at gøre sig gældende paa, som Jesus Kristus anvendte, lian, som ikke kom for at lade sig tjene, men for selv at tjene.

o

Det var det, som prægede hans Ord til Mennesker og hans Omgang med Mennesker. Den modsatte Fremgangsmaade er den verdslige. Det kan imidlertid ikke nægtes, at den verds­ lige Tankegang og tildels Fremgangsmaade vil snige sig ind i Kristi Menigheds Optræden overfor den Verden, som den er omgivet af, det har været Tilfældet i Fortiden, og Nutiden er vel ikke kommen ud over denne Fare, thi det er en Fare. Hver Gang nemlig Kristi Menighed i sit Forhold til Omgivelserne falder ind paa Herskervejen, ja, saa bliver det Nederlag, thi det er da Verden og dens Tankegang, der kom­ mer til at raade, men hver Gang den slaar ind paa Tjener- vejen, som vel kan synes langt lavere og besværligere, da gaar det til Sejr. Derfor elsker jeg Københavns Kirkesag, thi i det Ar­ bejde er Menigheden slaaet ind paa Tjenervejen. Her ar­ bejdes der paa, at Evangeliet kan blive tilbudt Mennesker paa en personlig og forsvarlig Maade. Her er ikke Hersker­ nykker; thi naar det kan se ud, som om Kirkesagen og Kirke­ fondet undertiden har opstillet Krav til Myndighederne og dem, der har at raade for vor Folkekirkes Rammer, ja, saa er disse Krav aldrig begrundede i Lyst til at herske, men udelukkende bestemte af Sagen selv: at Menigheden gennem sin særlige Organisation, som oftest Kirkefondet, maatte have en vis Indflydelse paa Anvendelsen af den Indsats af Personer og Midler, som den vovede; her krævedes intet paa Forhaand, men Tilbudet om Hjælp var ledsagel af visse i Sagen selv liggende Betingelser. Derfor er Kirkesagen Menighedens eget Barn, den er et Udslag a f den Maade, hvorpaa Menigheden gør sin Gerning. Endnu skal kun tilføjes, at denne Sætning, at »Kirke­ sagen er Menighedens eget Barn«, kan ogsaa hente sin Be­ grundelse fra det Omraade, hvor Kirkesagen arbejder. Her arbejdes mellem døbte Mennesker. Det er Menigheden, som har meddelt dem Daaben, men saa er den ogsaa skyldig at lære dem at holde alt, hvad Herren har befalet. Thi Herrens Befalinger skal vi ikke efterkomme halvt, men helt. H. Ostenfeld. Københavns KirKesag. Den Sag, vort lille Blad gerne vil bringe Bud om til Me­ nigheden i vor Hovedstad, har ofte været Genstand for Mis- forstaaelser. Derfor er det ikke overflødigt med faa Ord at sige, hvad det er, den tager Sigte paa,

3

Dens Maal er, og har bestandig været at dygtiggøre Me­ nigheden til samlet Arbejde indenfor Folkekirkens Rammer, for Guds Riges Fremme i den store Ry. Dertil kræves løist og fremmest, at Rammen er i Orden, at Sognene er tilstræk­ kelig smaa til, at et virkeligt folkekirkeligt Arbejde kan ord­ nes Gud har i saa Henseende vist os forunderlig Naade, idet Kirke har rejst sig ved Kirke i de sidste 20 Aar. Endnu mangler adskilligt, og Refolkningens stærke Vækst og Spred­ ning ud mod Ryens Udkanter stiller stadig nye Krav; men vi stoler paa, at Menighedens Offervillighed ikke skal sagtne. Men Kirkehusenes Opførelse er kun Midlet, ikke Maalet. Det er den aandelige Opgave, det gælder om at fæste Øjet paa. Ud fra de enkelte Kirker skal der udgaa et kraltigt maalbevidst, vel ordnet Arbejde for Sjælenes Frelse. Ogsaa paa dette Omraade er der meget at sige Tak tor. Rundt om i de enkelte Sogne rører der sig et Menighedsliv, der inde­ holder mange Forjættelser. Det har sin store Betydning at styrke dette Menighedsliv og hjælpe til, at de Erfaringer, der høstes el Sted, kan komme andre Menighedskredse til gode, det gælder 0111 at fremme Samarbejdet og den gen­ sidige Forstaaelse, saa at det kan blive Sandhed tor de kø­ benhavnske Menighedskredse, hvad Paulus skriver i Brevet til Filipenserne, at de staar »faste i én Aand og strider at én Sjæl for Evangeliets Tro. # Vel er det kun en lille Del af den store Befolkning, der i dette Øjeblik kan fylkes til et saadant Arbejde; men naar det gøres i Tillid o g ‘ Tro til den store Sjælehyrde, da har det rige Forjættelser. »Den lille skal blive til Tusinde og den ringe til et vældigt Folk« (Es. 60, 22). Maatte det lykkes den københavnske Kirkesag at bringe Menigheden hen imod dette store Maal. Harald Westergaard. Aarsoversigt over 1911. Januar: »Københavns Kirkesag« gaar ind; »Plovfuren« ud­ gives i dets Sted. Brorsons Kirke holder 10 Aars Fest. Forhandlingsmøder: Menighedens Ordning og Liv. Februar: Tilladelse til St. Bededagskollekten fornyes paa 3 Aar. Kirkesalen i Bergs Allé indvies. Marts: Pastor Seidelin ansættes som Sekretær, forhand­ lingsmøde : Samarbejde mellem Præst og Lægfolk. April: Kammerherre Bornemann, Medlem af Bestyrelsen, dør. Maj: St. Bededagskollekten: 34,939 Kr. 42 Øre. »Foreningen til Opførelse af smaa Kirker i København« lioldei -o

4 Aars Jubilæum. Dr. Brodersen i Lyngby, Medlem af Bestyrelsen, dør. Juni : Grosserer Joh. V. Adolph dør. Joh. V. Adolpsfondet stiftes. Juli: Admiral Garde, Medlem af Bestyelsen, dør. August: Biskop Madsen, Bestyrelsens Formand, dør. September: Provst H. Ostenfeld bliver Sjællands Biskop og dermed Formand for Bestyrelsen. Oktober: Kirkefondets Bestyrelsesmøde. November: Dr. Ch. Mourier, Medlem af Bestyrelsen, dør. Apostelkirken holder 10 Aarsfest. Desuden har Kirkefondet været repræsenteret i Maj ved Alm. dansk Præstekonvent paa Fanø, i Juni ved Indre Mis­ sions 50 Aars Jubilæum i Holbæk, i Juli ved Hillerødsmødet, i August ved Præstekursus’et i Ry og ved St. Johannes Kirkes 50 Aars Jubilæum, og i Oktober ved de københavnske Præ­ sters Møde i Frederiksværk. Land og By. Tanken om at indbyde Delegerede Ira Me­ nighederne paa Landet har slaaet godt an. Mange køben­ havnske Menigheder har meldt sig som Værter. Adolphsfondet naar ved Aarets Slutning: 12,543 Kr. 21 Øre. Bidrag modtages fremdeles. Jubilæumsfond. Til et Jubilæumsfond i Anledning al Kirkefondets 25 Aars Jubilæum i 1915 er nu indbetalt den at Biskoppen paa Bestyrelsesmødet omtalte Gave: en Obliga­ tion paa 1000 Kr. Møde med Udsendinge fra Menighederne agtes afholdt Onsdag den 28. Februar Kl. 8 i Bethesdas Billedsal. Bladet udgives alf Det københavnske Kirkefond med Se­ kretæren som Redaktør og udkommer i mindst 6 Nr. om Aairet. Det uddeles gratis ved Kirkedørene. Kirkefondets Sekretariat (aabent 10 — 4) og Kassererkontor (aabent 10 — 2) er Badstuestræde 17, 1. Sal. (Telf. Byen 3788. Sekretæren træffes paa Kontoret daglig undtagen Onsdag. Vedrørende K irkefondets Legat- og Tontineforening (Overta­ gelse af Gravsteders Vedligeholdelse sam t Anbringelse i Tontinen) bedes m an henvende sig paa Kirkefondets Kontor til Kapt. Del- banoo, bedst fra Kl. 12— 2 (Telf. Byen 3 78 8 ).

Udgivet af »Det københavnske Kirkefond“. Redigeret af Pastor Chr. Seidelin. Duplex-Trykkeriet, København K.

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

Pastor Joh s. Møller.

Kirkesagens Begyndelse. Tirsdag den 25. Maj 1886 holdtes det første af de Be- thesdamøder, som i en Aarrække samlede Guds Folk fra By og Land til Bøn for og Drøftelse af Menighedens Op­ gaver i Danmark. Ved delle Møde indledede daværende Pa­ stor Schepelern en Forhandling om: »Arbejdet for de van­ tro' Masser i Hovedstaden«. Han samler det om disse 3 Punkter: 1) Benyttelsen af Pressen til Modvirkning af den vantro og samfundsopløsende AgiLation, 2) Oprettelsen af en kirkelig Fattig- og Sygepleje og 3) Genoptagelsen af den gamle Diakon-Institution. Af disse 3 Punkter er det 3die endnu i sin Vorden, det 1ste vil sikkert inden ret længe blive et stærkt benyttet og virksomt Middel til Angreb mod Van­ troen; kun Punkt 2 har naaet til en sand og virkelig Ud­ foldelse igennem de samvirkende Menighedsplejer og den hertil knytiede Sygepleje ved faguddannede Kvinder. Men førend dette kunde ske, maatte først rejses den store Bevæ­ gelse, der er gaaet ud paa at dele de store Sogne og derved muliggøre det for Præsien at komme i Forbindelse med den enkelte. Det var denne Tanke, som den første Taler under Dis­ kussionen, han, hvis Navn staar over disse Linier, førte frem; og derved gjorde han delle Møde til det, det blev til, saa det aldrig skal glemmes, saa længe der findes levende Tro i København. Hans Ord lød i Udtog saaledes: »Det vigtigste, naar man vil arbejde for de vantro Masser, er at hindre, at de vedbliver at være Masser. Ved de af den fore- gaaende Taler angivne Veje naar man ikke Maalet: at brin­ ge Evangeliet til Masserne. Derfor mener jeg, der maa tages fat paa en hel rnj Maade; der maa bygges mangfoldige smaa Kirker, 60— 70; Sognene maa deles stærkt. Lad, for at vi kan komme ind paa den rette Vej, blot en enkelt Mand begynde i et enkelt Sogn, lad ham af Sognepræsten

(>

faa afstaael en Firkant, begrænset af 4 Gader, og lad ham faa sig en lille Trækirke eller anden Bygning i en Baggaard at tale i. Eksemplet vil virke; her er noget for unge Mænd at tage fat paa. Den, som begynder derpaa, vil faa det smaat, men jeg er vis paa, han ikke vil komme til at sulte. Paa den Vis kan han have Haab om at naa til den enkelte og vinde dem til levende Sjæle i Samfundet.« Dette Forslag fik en ret god Modtagelse paa Mødet; men det var jo kun et enkelt ved Siden af de mange andre, der fremkom. Dog mente Provst Vahl, at det var »altfor praktisk til, at man kan vente det gennemført«, hvorimod Indlederen fandt det »for upraktisk til at gennemføres«. Tiden har vist, at det var et Sædekorn fra Herren med Livets Spirekraft i sig. Nede i Salen sad 2 unge Piger, Frk. Schiøler og Frk. Neergaard. De var ved Arbejde i Søndagsskole og Fattig­ pleje kommen ind i mangt et fattigt Hjem og havde der­ ved faaet at se, hvor umuligt det var for Kirken under Datidens kæmpemæssige Sogneforhold at røgte sin Gerning paa forsvarlig Vis. Men hvad skulde der gøres? Jo, nu her paa dette Bethesdamøde havde Johannes Møl­ ler sagt dem det: Kirker skulde der bygges, Præster skulde ansættes. 60— 70 Kirker! her var noget at tage fat paa. Og saa byggede de Kirker. Og videre: Johs. Møller havde sagt: riv den enkelte ud af Massen og gør ham til et levende, arbejdende Medlem af Samfundet! det blev de Mænds Opgave, der senere kom til at danne det københavnske Kirkefond, og hvoraf i alt Fald én var til Stede den Dag: Professor Harald Wester- gaard; maaske flere. Den 18. Marts fyldte Pastor Johannes Møller 80 Aar. Siden hin Dag i 1886 har 34 nye Kirker rejst sig i vor Hovedstad; om hver af disse findes levende Menighedssam­ fund, hvis enkelte Medlemmer er revet ud af Massen én for én, og som næsten alle er besjælede af Iveren for at faa endnu flere frem ad den samme Salighedens Vej. Disse Kirker og Samfund staar som et levende Vidnes­ byrd om, at hans Ord var fra Gud. Til Kirkens Herre bringer vi vor inderlige Tak for, at han gav sin Tjener al tale paa hin Dag, som han gjorde, og for Tjeneren, Præsten Johannes Møller, ønsker vi Herrens rige Velsignelse og Naade over hans Livs Aften, saa han en Gang maa samles der hjemme med de mange, der fandt Frelsen ved de Mid­ ler, som han paa hin Dag gjorde sig til Talsmand for. Chr. Seidelin.

En Landsbypræsts Indtryk af Kirkelivet i København. Af Sognepræst E . T h a n in g i Nordrup. For nogle Søndage siden overværede jeg en Børneguds­ tjeneste ude i Kingoskirken paa Nørrebro. Mit Øje faldt paa Alterbilledet i den yndige lille Kirke. Det var et Maleri af Kunstneren Erik Henningsen. Man ser Jesus med et Barn paa sin Arm. Barnet er vistnok Kunstnerens eget. Jesus er den kendte jødiske Type. Men det karakteristiske ved Billedet, der i Kompositionen minder om den tyske Maler Uhdes Kunst, er Baggrunden, hvorpaa Kristusskik- kelsen ses. Det er Storbyen med dens mange Fabriksskor­ stene i blaalig Taage og Dis. Dette Alterbillede symboliserer en smuk Tanke, som for­ resten tillige er en glædelig Kendsgerning. Det vil være Kirke­ sagsvennerne Landet over almindelig bekendt, hvad jeg sig­ ter til — den vidunderlige Forandring, vor Hovedstads Kirkefysiognomi har gennemgaaet de sidste tyve-tredive Aar. De store Kæmpesogne er bievne slaaede i Stykker, og Kirke ved Kirke har rejst sig rundt omkring i de fattige Forstads­ kvarterer, som før kun kendemærkedes af Fabriksskorste­ nenes Røg og Taage. Overalt i Storbyen hører man nu Kirkeklokkerne ringe, snart med deres dybe Malmrøst, snart med deres skingre Staalklang'e, et højlydt Vidnesbyrd om, at Kristendommen har faaet Mund og Mæle i den store By. » Kirkesagen « betyder nemlig ikke blot et vældigt Kirkebyg­ geri, men et nyt Fremstød af Kristendommen selv i Dan­ marks Hovedstad. Guds Ord forkyndes nu overalt i den store Stad, hvor store og smaa vil høre. »Kristus prædikes paa enhver Maade«, for at bruge Paulus’ Udtryk. Frelser­ skikkelsen tegner sig skarp og lys og trodsigt imod Fa­ brikernes Taage og Dis. Der er aandeligt Liv og Røre i Kø­ benhavn, saa det kan mærkes derinde. Jeg har selvfølgelig ikke været ukendt med alt dette. Alligevel har jeg længe haft Lyst til f. Eks. i en halv Snes Dage at følge »Livet? derinde paa lidt nærmere Hold. Det gjorde jeg da Alvor af i Fastelavnsugen. Jeg gik rundt i Menighederne, Aften efter Aften; besøgte en »Blaa Kors« paa Østerbro, en K. F. U. M. paa Vesterbro og en Søndagsskole paa Nørrebro, for­ uden meget andet, og havde megen Glæde og Velsignelse deraf. Jeg skal nu have Lov til at meddele nogle Indtryk i sammentrængt Form.

8

Mit første Indtryk gjaldt den rige og udmærkede Or­ ganisation af Arbejdet, de faste Rammer, som Kirkelivet der­ inde var spændt i. Noget for alle! Og hvert til sin Tid! Og hver Arbejder sit! Man hører ofte indvende, at det er altfor meget, der bydes paa i Menighederne i vore Dage. Der er ingen Ro over Sindene, ingen Fred i Hjemmene, et evigt Rend til Møder og Foreninger! Naturligvis, der er no­ get om det! Men det er dog vist mere Menneskenes Skyld end Mødernes. Man kan jo fordele sig lidt mere og ikke alle gaa til alt. Men een Ting faar staa fast. Organisation er en Nødvendighed, ogsaa for den kristne Kirke. Organisa­ tionen er ikke Livet selv, men dets Ledegren, »Vinlræet«s Rækværk, kunde man sige. Uden denne Organisation vilde Kirkens Arbejde forlængst være druknet i Hovedstadens Mylder og Larm, uden detle Rækværk vilde »Vintræets Gre­ ne« være traadt sønder og sammen af Hovedstadstravlhe- den, og uden denne faste Plan, denne bestemte Metode i Ar­ bejdet, vilde Guds Riges Gerning ikke kunne have mod- slaaet Trykket af Storbyens verdslige Konkurrence. Men nu arbejder den kristne Menigheds aandelige Mekanisme støt og taktfast gennem Uger og Maaneder, uden at vige Plad­ sen for alt det andet, som Verden byder paa; og det siger sig selv, at et saadant Kæmpearbejde kan ikke være for­ gæves. Det er jo et Forsøg paa at naa ud i alle Refolknin- gens Samfundslag, og et saadant Arbejde maa sætte sine dybe Spor, hvad det faktisk ogsaa har gjort. Mit næste Indtryk standsede ved de saakaldte » Sam­ fundsmøder «. Enhver Virksomhed, som arbejder i stor Stil, har et Centralværksted, hvorfra saa at sige hele Virksom­ heden dirigeres. De Centra, hvorfra den aandelige Virk­ somhed i Hovedstadens Kirke ledes, er de mange, smaa eller store, Menighedssamfund, som findes rundt omkring i de københavnske Kirkesogne. Det er godt nok med de lov­ befalede Menighedsraad, som vi sikkert faar igen, og som vel ogsaa er berettigede i en af Folket opretholdt Statskirke. Men der er noget, der er større og vejer mere i Guds Rige, det er frivillige Menighedssamfund, troende Mænd og Kvin­ der, som frit har sluttet sig sammen i en Menighed og om dens Præst for at støtte ham med Forbøn og hjælpe med i * Arbejdet. Det er vidunderligt at vide, at saadanne Samfund er skjult til Stede i den store Ry, ligesom smaa Hjerter, hvor­ fra Livet pulserer ud og gør sin stille, men mærkbare Ger­ ning rundt om i Sognene og Distrikterne. Jeg var en Aften til Stede ved et saadant Samfundsmøde i et af Københavns fattigste Sogne og fik et ejendommeligt Indtryk af noget sluttet, samlevet og oflervilligt ----- Ude i min Have slaar

9

nu Vintergækkene i spredte Grupper. De nikker saa sødt i Vinden med deres smaa, hvide Klokker, som ringede de Sommeren ind ved Vintertide. Mon ikke disse smaa, levende Samfund engang ved Guds Naade skal ringe »Sommeren« ind over den store Stad, saa »de øde Vange blomstrer som en Rosengaard«? Mit tredie og sidste Indtryk drejede sig om » Lægmands­ bevægelsen «. Jeg sigter til den Kendsgerning, at Hundre­ der af kristne læge Mænd og Kvinder er i Arbejde derinde i Hovedstaden, baade med Ordets Forkyndelse og Kærlighe­ dens Gerninger. Travle Hverdagsmennesker, som sent om Eftermiddagen vender hjem fra deres borgerlige Gerning, spredes om Aftenen til Menighedens Arbejde, til Bladmis­ sion, Husbesøg, Tjeneste ved Møderne og i Foreningerne. Og det er ikke smaa Ofre, der bringes af disse Mennesker, baade i Tid, i Kraft og i — Penge. Det gaar selvfølgelig mange Gange ud over Hjemmenes Hygge og Fred — ak, men den kan jo ogsaa spildes andre Steder, paa Varietéerne eller Værtshusene, for at nævne det værste. Men Guds Ri­ ges store Gerning kræver ogsaa Ofre, som griber dybt ind i Hjemmenes udvortes Fred. Det haster med den store Konges Ærinde, og Herren har jo selv sagt noget om at »for­ lade Fader og Moder« og gaa, at forkynde Guds Rige. Og er der vel noget mere velsignet? Det bringer jo Kraften ti­ fold tilbage til Hjemmenes indre Liv. Det var et glædeligt Indtryk at se det kristne Lægfolk arbejde. Jeg saa dem jo i Virksomhed, hver paa sit Sted og paa sin Maade — baade Klokkeren, Urtekræmmeren, Overbetjenten og Assistenten, foruden Kvinderne, som ikke var de ringeste. Og saa at høre Lægmanden prædike, ikke blot den juridiske Professor og Overbibliotekaren, men Klok­ keren og Urtekræmmeren! Er det ikke dejligt, for det før­ ste for Præsien ikke altid at skulle høre sig selv — men ogsaa for Menigheden? Der er visse konservative Menne­ sker og strengt højkirkelige Kristne, som vil betragte Læg­ mandsforkyndelsen som et Indgreb i Præstens Rettigheder. Kun den ordinerede Mand er i Stand til at prædike Guds Ord. Andre vil for deres Part hævde, at de Lægfolk er saa kedelige at børe, de gentager sig selv i det uendelige! Men de, der tænker saaledes, er alligevel bag ud for deres rI id. Vi staar i Lægmandsbevægelsens Tegn, og Styrken i Læg­ mandsvidnesbyrdet skal nok hævde sig ved den Jævnhed og Enfold, der gør Guds Ord dobbelt indtrængende og kraf­ tigt. Ja, det er Nutidens Løsen — som ogsaa kom saa stærkt frem paa et Kirkefondsmøde i Belhesda, jeg havde faaet Adgangskort til — »Lægfolket frem!« Rustet med Troens

10

Enfold og dygtiggjort ved en alvorlig og systematisk Ind­ trængen i Bibelen — jeg fik jo ogsaa Lejlighed til at over­ være et »Bibelkursns« — vil denne fremrykkende Hær af aktivt vidnende og arbejdende Lægfolk betegne en ny Epoke i Danmarks Kirkehistorie: Menigheden vil erobre Folket! Naar jeg nu tænker tilbage over mine Besøg i de lokale Menighedskredse i Forstadssognene — da var det egentlig ikke Talmajestæten, der imponerede mig. De ugentlige .Søønedagsmøder var ikke overvældende stærkt besøgte. Det er nok til Hovedforeningerne med de store »Programmer«, at Strømmene gaar. Københavnerne er ogsaa Mennesker og drages af det, som falder i Øjne og Øren — de store Rum, den skønne Sang og Musik og de »bekendte« Talere. Nej, det var noget helt andet, som betog mig i disse lokale Kredse. Det var den Trofasthed og Inderlighed, som præ­ gede Arbejdet, og den Bønnens og Naadens Aand, som hvi­ lede over Møderne. »Ikke ved Magt eller Styrke, men ved min Aand, siger Herren.« Lad mig slutte med et Citat — det er nogle Linier af den berømte svenske Digter Viktor Rydbergs storslaaede Digt: »Klockringning«:

Hører du, hører du K lokkernes Klang, Sølverklokkernes Sang, Sølvertonernes Melodi med en Verden af Toner i! H ør, hvor de gjalde, gjalde, gjalde ud i Natten, klar og kold, medens H im lens Dybder alle fyldes af en Stjernevold. Hør, hvor de klemte, klemte, klem te! Tiden, Tiden selv gi’r Agt, gaar i Takt til de svingende, klingende, . . ringende Klokkernes, Klokkernes rytm iske Magt!

Her er just, poetisk, sagt, hvad »den københavnske Kirkesag« vil. Den vil fylde vor Hovedstad med Klokke­ klang. Den vil ringe Evangeliets dybe, stille, stærke, milde Toner ud i alle Byens Hjørner og Ender. Den vil tvinge Ti­ den selv til at lytte og give Agt paa Guds Ord. »Hører,Him­ le, lyt, Jord, thi Herren taler.«

11

Og Menighedens Arbejdere derinde længes efter at opleve den Stund, da Folket, Masserne, de ledende Mænd begynder at »gaa i Takt« efter Evangeliets levende, frelsende Magt. Gud lade det ske! Arbejdet ved KirKefondets KirKer. I. Bethlehems Kirke. Bethlehems Kirke var den første lille Kirke, der indvie­ des i København, den 12. Maj 1889, indenfor den Bevægelse, vi kalder Kirkesagen i København. Allerede af den Grund vil den have Krav paa alle Kirkevenners Interesse. Men den betød tillige et nyt System indført i Kirkelivet i Køben­ havn: nu skulde de store Sogne slaas i Stykker, saa at Folke­ mængden i Sognet ikke kunde staa som en Hindring for, at Præsten igen kunde komme i aandelig Berøring med den enkelte i sit Sogn. Dette burde skaffe Bethlehemskirken alle Kir.kevennernes Kærlighed. Alligevel har Menighedssamfundet derude haft trange ydre Kaar at arbejde under. Kirken ligger i en Baggaard, hvorved Tilslutning af Mennesker vanskeliggøres. Gang paa Gang maatte de se, at Sogne med faste præstelige Indtægter og med fine Kirkebygninger blev oprettede, mens de selv endnu kun danner et Distrikt og næppe nok det, og ingen faste Indtægter har til Præst og Klokker, hvorved Kirkedrif­ ten fordyres og Maalet: Selvunderhold, vanskeliggøres. Det maatte vel være saadan: Kirkens Nød var jo skrigende rundt om i de andre Bydele, mens der her dog var baade Præst og Kirke og Menighed. Præst gik, og Præst kom; nu for nylig rejste Pastor Emil Westrup, udnævnt til Sognepræst i Melby, efter i 10— 11 Aar at have udført sit Arbejde derude i Troskab og Udholdenhed. Menighedssamfundet tæller nu ca. 100 Medlemmer med et Aarsbudget paa 3000 Kr. 300 Børn samles i Søndags­ skolen, ca. 30 unge Piger i K. F. U. K. og ca. 40 i Yngste- afdelingen. Søndagsbladet udgaar i ca. 700 Eksemplarer ved ca. 20 Uddelere. Endvidere er der Syforening, Sang­ forening, Hedningemission og en Kreds for Indre Mission. Altergæsternes Antal var i 1911: 953. K. F. U. M. har de fælles med de andre Sogne i Nordvestkvarteret. Blaa Kors er fælles for hele Hellig Kors Sogn med ca. 300 Medlemmer og en Børneafdeling paa 180. Deres Ønsker gaar ud paa at blive et selvstændigt Sogn og taa en ny, stor Bethlehemskirke; det første maa Kirkefondet

12

hjælpe dem til, det sidste beder vi den Forening tage sig af, som i sin Tid skaffede København dens første lille Kirke. Den 12. Maj 1914 holder de 25 Aars Jubilæpm; maatte de se deres Ønsker opfyldle inden da. »Jeg kender din Udholdenhed,« siger Herren til en af Menighederne i Aabenbaringens Bog. Jeg tror, at Udholdenhed karakteriserer Bethlehems Me­ nighed. Chr. Seidelin. »Københavns K irkesag og Menigheden«, der gerne vil bringe Bud om Kirkesagens Udvikling i Hovedstaden til Venner og Interesserede i By og Land, redigeres af Kirkefondets Sekretær og udkommer i mindst 6 Nr. om Aaret. Abonnementet er gratis og tegnes ved Henvendelse til Kontoret. Venner af Sa­ gen, der gennem Postvæsenet faar nærværende Numer af Bladet i Hænde, behøver dog ikke at tegne sig som Abonnenter, men vil ogsaa i Fremtiden faa Bladet tilsendt. Vor Billedbog. I disse Dage udkommer »Københavns Kirkesag i Bil­ leder«. Den indeholder Billeder af alle de Kirker, der er byggede i København siden St. Johannes Kirke opførtes i 1861. Billederne er ordnede sognevis, saa at man hurligt kan se, hvormange og hvilke Sogne, der nu er udskille fra det oprindelige Hovedsogn. Under Billedet af hver Kirke findes korte Oplysninger om Beliggenhed, Indvielsesdato, Præster, Samfundsmedlemmernes og Allergæsternes Anlal, Størrelsen af de frivillige Pengegaver, hvem Kirkens Ejer og Arkitekt er, samt Sognets Størelse. En kort Oversigt over Kirkesagens Udvikling i København i det 19. Aarhundrede saml Register findes foran i Bogen. Denne nytlige lille Bog, der indeholder ca. 60 Billeder af Kirker i vor Hovedstad, sælges for 25 Øre fra vort Kontor. Den kan ogsaa bestilles skriftligt og vil da mod Indsendelse af 30 Øre i Frimærker blive tilsendt portofrit. INuHOLD: Pastor Johs. Møller, af Chr. Seidelin. — En Landsbypræsts Indti yk af Kirkelivet i Københ vn, af Sognepiæst E. Thaning i Nordrup. — Arbejdet ved kirke- fondets Kirker. I. Bethlehems Kirke af Chr. Seidelin i — „Københavns KiikcSag og Menigheden". — Vor Billedbog. Kirkefondets Sekretariat (aabent 10— 4) og Kassererkontor (aabent 10— 2) er B a d slu eslræ d e 17, 1. Sal. (Tclf. Byen 8788.) Sekretæren IræiTes paa Kontoret daglig undtagen Onsdag. Vedrørende Kirkefondets Legat- og Tonlineforening (Overta­ gelse af Gravsteders Vedligeholdelse samt Anbringelse i Tonlinen) bedes man henvende sig paa Kirkefondets Kontor til Kapt. Del- banco, bedst fra Kl. 12— 2 (Telf. Byen 3788). Udgivet af „Det københavnske Kirkefond“. Redigeret af Pastor Chr. Seidelin. Duplex-Trykkeriet, København K.

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

1912.

April.

Nr. 3.

Store BededagsKolleKtens Betydning for Kirkefonden. Naar Københavns Kirkefond i Anledning af St. Bededags­ kollekten som sædvanlig vender sig til den danske Menig­ hed med Bøn om dens Støtte, er det med dyb Taknemlig­ hed for den store Hjælp, der ved denne Kollekt i en Række af Aar er kommet den københavnske Kirkesag tilgode. Den­ ne Indtægt spiller en meget stor Rolle i Kirkefondets Aars- regnskab; uden denne aarlig tilbagevendende Gave vilde Ar­ bejdet hæmmes i en overordentlig Grad. Den dækker, hvad der aarlig maa tilskydes til de »ikke-selvunderholdende« Menigheder, saadanne Menighedskredse, der ikke endnu har kunnet paatage sig Byrden ved at udrede Præstelønninger og andre Driftsudgifter. Skulde Kirkefondet selv skaffe Dæk­ ning for disse Udgifter, maatte Arbejdet for at tilvejebringe nye Kirker for en stor Del gaa i Staa. Det er vort Haab, at de enkelte Menighedskredse inden altfor mange Aar skal kunne naa saa vidt, at de ikke behøver en saadan Hjælp; men indtil da er Indtægten af Kirkekollekten en Livssag for Kirkefondet. At de Ofre, der saaledes er bleven bragt til Arbejdet for Evangeliets Fremme i vor stor Hovedstads Befolkning, ikke har været forgæves, derom haves der mange Vidnesbyrd. Selv om man ikke vil lytte til de mangfoldige samstemmende Udtalelser om, at Befolkningens Tillid til Kirken er vokset i en overordentlig Grad i de sidste 20 Aar, saa at der nu ei langt bedre Arbejdsbetingelser end tidligere, saa er det dog en uimodsigelig Kendsgerning, at der igennem de lokale Me­ nigheder er kommet betydelige Hjælpekilder frem til Gavn for de smaa i Samfundet. Ved alle Kirkefondets Kirker er der eh vel planlagt Menighedspleje, der søger at lindre Nø­ den i saa stor Udstrækning som muligt. Enhver ny Kirke, der bygges, betyder, at en Mængde fattige og nødlidende kan faa Hjælp, som tidligere maatte undvære den. Man kan ikke gennemblade Aarsberetningerne fra de enkelte lokale Menigheder uden at faa et meget stærkt Indtryk deraf.

16

til Kirkesagen, el Vidnesbyrd om, hvad en levende, trofast Menighed af Smaafolk med indbyrdes Kærlighed, Samfunds­ følelse og Offervillighed kan udrette. Gud alene Æren. Frithiof Frandsen, Sognepræst ved Simeons Kirken.

Hvad Mandtalslisterne fortalte os. Den 1 ste Februar 1911 var her Folketælling i 'Hoved­ staden. Den foregaaende Tælling i 1906 viste, at den stærke Vækst fra tidligere Tider var aftaget ikke saa lidt, saa at man indenfor Københavns Kirkefond mente, at Rammerne vilde være saa nogenlunde i Orden, naar vi nu i 1911 fik endnu fik 4— 5 nye Kirker. Saa kom Resultatet af Folke* tællingen: Der fandtes 5 Sogne med over 20,000 Menne­ sker, og desforuden 22 Sogne med fra 10— 20,000. Saaledes som København i Øjeblikket ser ud, er der I rang til 2 nye Kirker paa Vesterbro, 1 i St. Andreas Sogn, 1 i St. Jakobs, 1 i St. Stefans, 1 i Hellig Kors (som Af­ løser af den midlertidige Bethlehemskirke), 1 i Sundbyerne, 2 å 3 paa Frederiksberg og 1 i Sion—Hellerup Sogne og mindst 1 ved Islands Brygge. Desuden trænger 5 midler­ tidige Kirkebygninger til at afløses af varige Stenkirker, for­ uden Esajas Kirke, der er sin Fuldendelse nær, og Simeons Kirke, paa hvilken man ikke har kunnet begynde med Ar­ bejdet paa Grund af den langvarige Jord- og Betonarbejder- strejke. Til de to sidste haves Pengene. Det bliver 16— 18 nye Kirkebygninger foruden de 2 , hvortil der er Penge, for at riaa en tilfredsstillende Ordning af den nuværende kirke­ lige Situation. Selvfølgelig har denne store Kirkenød ikke sin Grund alene i Byens Tilvækst i de sidste 5 Aar. Denne har været paa 50,000 Mennesker og vilde altsaa kræve for sig 5 nye Kirker. Men dels var jo Maalet slet ikke naaet i 1906, da den sidste Folketælling fandt Sted; i 1905 krævede Friis- Hansen 14 nye Kirker for at kunne tilfredsstille det øje- blikeklige Krav; af disse fik vi i 1905— 10 de 1 1 ; dels er der foregagtet store Forskydninger i Befolkningen bort fra de usunde indre Dele i Københavns Centrum ud til Lyset og Luften paa Broerne. Trinitatis Sogn er saaledes gaaet ned med 2594, Garnisons med 1104 og flere Sogne med nog­ le Hundreder. Men paa Broerne har vi Stigning i Tusinder, f. Eks. St. Jakobs Sogn med 3237, Simeons med 2449, Ka-