KøbenhavnsKirkesag_1912-15

6 2

har en friere Tumleplads end i den lille, skumle Gade med de kedelige ensformede Huse. Gaar man ved Titiden igennem denne Gade, ligner den alle de andre i Nabolaget ved det Folkeliv, som rører sig. Halvvokne Knøse staar i Klynger sammen og griner; fra Gadedøre og Porte hører man Hvisken af de unge Mænd og Piger, der øver lidt for megen Flirt; hist og her gaar en Mand halvfuld hen mod det Hjem, som han ved sin Druk­ kenskab er godt paa Vej til at faa ødelagt. I denne Gade blev der forrige Aar i al Stilhed begyndt et lille kristeligt Arbejde. Nogle faa yngre Akademikere slut­ tede sig sammen for efter engelsk Forbillede at danne et Kri­ steligt Studenter-Settlement. De lejede en lille 3 Værelsers Lejlighed og begyndte derfra et Arbejde. Man begyndte at arbejde for de Gamle i Kvarteret, dels ved Husbesøg og dels ved at samle dem om Aftenen i Lej­ ligheden. Snart begyndte man ogsaa at arbejde blandt Dren­ gene. En Aften om Ugen fra 7— 9 samledes gennemsnitlig 40 Drenge. Underholdningen bestod i Fortælling, Højtlæs­ ning og lignende. Kl. 8 fik hver en Kop Te og et Par Boller og Aftenen sluttede med Bøn. Det andet Aar er lige nu begyndt. Arbejdet for de Gamle og for Drengene fortsættes som hidtil. Det er dejligt at se, hvor glade de er for atter at komme der. Nye Arbejdsgrene føjes imidlertid til. Blandt Pigebørnene i 10— 14 Aars Alderen er der begyndt et lignende Arbejde som det for Drengene. De samles hver Fredag Aften fra 7— 9. Den første Time gaar med forskellige Lege og Spil. Kl. 8 drikkes der Te med Wienerbrød til, hvorefter der bli­ ver læst højt. Aftenen slutter med en lille Andagt. Dette Ar­ bejde, som kun har varet i 2 Maaneder, samler alierede c. 25 Børn hver Gang, og det kan udvides til at omfatte c. 40 Børn. 6 kvindelige Studenter virker her. Andre nye Arbejder venter paa at blive tagne op. Naar vi, der arbejder derude, gaar hjem om Aftenen gennem disse Gader, er det med Bøn og Haab til Gud om, at vi snart og­ saa maa føle os stærke nok til at tage et Arbejde op blandt de voksne Mænd og Kvinder. Der er her en Arbejdsmark; og vi beder alle unge Akademikere, der gaar med Tanken om engang at drage ud til Hedningelandene, komme herud og prøve deres Kræfter; men ogsaa de mange kristne Stu­ denter, der er socialt interesserede, har vi Brug.; for. Kom og hjælp os med at løse Opgaverne! Pengene, der bruges, kommer for største Delen fra Aka­ demikerne selv, men ogsaa andre har været os til Hjælp. En bekendt Tehandler giver os saaledes gratis Te, og en anden har givet 100 Kr. til Arbejdet blandt Drengene.

Made with