KøbenhavnsKirkesag_1912-15

39 Kirken hører til de midlertidige, der skal afløses af mere tidssvarende, hvad den ogsaa i høj Grad trænger til. Den er opført af Jernbindingsværk og er meget tarvelig; i Sognet kaldes den ofte spottende for »Kostalden«. Det er heller ikke praktisk at bygge en saa tarvelig Kirke i et fattigt Kvar­ ter; der kommer derved let noget frem af dette: »det anses for at være godt nok til os«, og den Omstændighed, at alle de andre Kirker paa Vesterbro er smukke, anselige Kirker, gør kun -Sagen værre. Og der kræves større og større Re­ parationer, som dog kun bliver Lapper paa et gammelt Klædebon. Taarnet er prægtigt, er bygget i Landsbystil og har kostet ca. 20,000 Kr., der er skaffet til Veje ved lutter frivillige Bidrag; men at bygge en ny Kirke er over Evne for dem, der slaar Kreds om Kirken og Arbejdet, der ud- gaar derfra. Menighedssamfundet bestaar hovedsagelig af Smaafolk, og Sognet maa anses for at være det fattigste i hele Køben­ havn. Arealet er 17 Tdr. Land, og her bor over 10,000 Mennesker; saa han enhver selv regne ud, hvor smaat de fleste af dem er stillede, der saaledes er stuvede sammen. Men der bringes store Ofre, for at Kirken kan være selv- underholdende, og saa maa der desuden ydes meget til Me­ nighedsplejen, der naturligvis betyder særlig meget i et saa fattigt Sogn. Den er derfor delt i 2 Distrikter med 2 Søstre, da Arbejdet er ganske uoverkommeligt for en enkelt, om det i nogen Maade skal gøres forsvarligt. Hver Præst har ligeledes sit Distrikt, ikke efter Principet: »del, saa kan du herske,« men: »del, saa kan du tjene,« det er jo ogsaa det store Kirkefondsprincip. Arbejdet gaar sin Gang som ellers ved Kirkefondets Kir­ ker med Bladmission, Blaa Kors, Søndagsskoler, K. F. U. K., Missionskredse, Frivilligt Sangkor, Indremissionskredse, Sy­ foreninger o. s. v., men det lider meget ved, at Folk flytter saa meget, og vi har ogsaa Mangel paa frivillig Arbejds­ kraft, da de fleste kun har lidt Tid tilovers fra deres eget Ar­ bejde. Dog »hidindtil har Herren hjulpet«. Men hvem vil give os en ny Kirke og derved bedre Kaar for Arbejdet? Der er ingen Tvivl om, at det vilde bevirke et stort Fremstød. H. N. Hansen. Til trætte københavnske Præster stillede en troende Købmand i Helsinge sin Villa i Raageleje til Disposition for den nu forløbne Sommer. 3 Præstefami­ lier, der hver især trængte til en Sommerferie, tilbragt ved den friske Strand, har nydt godt af denne Kærlighed.

Made with