KøbenhavnsKirkesag_1912-15

186

En ikke ringe Del af Dr. Walsham Hows Tid gik med at faa Vest-London, Oxford og de højere Skoler interesserede i Øst-London. Utallige var de Møder, han holdt i Kirker, Dagligstuer og Haver i Vest-London; han fik saadanne Sko­ ler som Eton til at tage et Arbejde op i Øst-London, og han var med til at grundlægge Settlementet Oxford House i Bethnal Green. Imidlertid nærmede hans Arbejde sig dets Slutning. I Januar 1885 døde Biskop Dr. Jackson; hans Efterfølger, Dr. Temple, ønskede ikke, at Walsham How skulde indskrænke sit Arbejde til Øst-London alene, men ogsaa arbejde i den øvrige Del af Stiftet. Dette pinte Walsham How i høj Grad, og skønt han kort i Forvejen da Manchester Bispestol blev ham tilbudt, havde sagt: jeg har givet mit Liv og Hjerte til Øst-London, jeg kan ikke f 01 lade det, sagde han dog ja, da Lord Salisbury i Februar 1888 tilbød ham at blive Biskop over det nysoprettede Wake­ field Stift. Med Sorg skiltes Øst-London fra sin Biskop; men han havde givet et godt Eksempel og blev efterfulgt af Mænd som Ingram, Lang og Paget, der i mange Stykker gik i hans Spor og derfor blev til Velsignelse for Øst-London. *iai 1 de s^ ste Aar hos de ledende Mænd indenfor n kelondet været en Følelse af, at den københavnske Kirke­ sag var kommet noget paa Afstand af den opvoksende krist­ ne Ungdom, og en Længsel efter, at de Tanker, der havde giebet det ældre Slægtled med saa stor en Magt, i højere Grad, end Tilfældet er, maatte blive taget op og ført videre af de unge. Ikke blot for Kirkesagens Skyld, men lige saa meget, fordi de unge ellers vil gaa Glip af noget meget værdi­ fuldt i deres kristne Livsudvikling. Som det er blevet sagt, den kristne Ungdomsbevægelse maa have Vinduerne slaaet op ind til Menighedens Liv, det maa være klart for de unge, at deres Plads, naar Manddomsaarene kommer, er i Menig­ hedens rorsamling og Arbejde, og det maa staa for dem som noget glædeligt, de har i Vente. Allerede ved Kirkefondets Bestyrelsesmøde i Oktober var nogle af disse Tanker fremme, og nu i Begyndelsen af Aaret har Forretningsudvalget søgt at føre dem ud i Livet. v u TT 0 1 xb ; n f e l s e T ,.m e d de hnstne Studenterforeninger og onn ' * T 'kefondet indbudt en snævrere Kreds — ,Ca' a ti oende unge indenfor disse Foreninger til tre paa hinanden følgende Onsdagsmøder. Det Budskab, Kukefondets Mænd havde at bringe de unge, lød maaske al­ vorligere end det, de fleste plejede at høre, men det var De unge og KirKefondet. tt ’