KøbenhavnsKirkesag_1912-15

Det var nu forøvrigt ikke Kirkefondet — men en Kreds af velstaaende Mænd Landet over med en Komité, som Kammer­ herre Barner stod i Spidsen for, der rejste Kirken og skænkede den til Kirkefondet (indviet 24 . Novbr. 1901 — selvstændigt Sogn 1. April 1905 ). Det var afdøde Pastor Friis Hansen, der fik Ideen, og der er meget af det, Gud elsker: den glade Given, der knytter sig til Opførelsen, der paabegyndtes 1899 . Det begyndte allerførst med bøjede Knæ i Bøn til Gud af to troende Mænd, der senere fik en tredje med. Og den første, de hen­ vendte sig til om Pengehjælp, svarede med et hjerteligt: »Sig mig, hvor meget Herren vil have dertil fra mig — saa skal I faa det!« Men i Januar 1901 — da Kirken var sin Fuldførelse nær, samledes Kredsen paany overfor den store Vanskelighed, at der manglede de sidste 44,000 Kr. Der var givet, hvad enhver syn­ tes, han kunde give — saa talte man frem og tilbage om at henvende sig til Folk, der dog vidstes ikke at staa med Kærlig­ hed til Kirken. En enkelt Riøst antydede ganske stille: »Saa var det bedre, at vi selv betalte det hele« — men det blev ikke hørt. Almindelig Raadvildhed. »Kunde man ikke laane Pengene?« »Bankrenten er for Tiden 7 pCt.,« svaredes der. Atter Raadvild­ hed. Endelig siger én: »Jeg kunde nok skaffe Kapitalen til Veje og altsaa yde Laanet, men hvem betaler mig igen?« En anden siger: »Naar hver af os skaffede 5000 Kr., havde vi Sagen kla­ ret.« En af de Mænd, som var med allerførst, sagde stille: »Det bliver vist for meget for den enkelte.« »Den Mand har lært Be­ sindighed, siden han først fremsatte Sagen for os; thi da mente han, at 5 eller 10 Mand kunde overkomme hele Sagen.« Efter nogen almindelig Samtale bemærker én: »Skal vi saa hver især svare til 5000 Kr.?« »Ja, jeg tager 5000 .« »Og jeg andre 5000 . »Jeg tager ogsaa 5000 « — og i faa Minutter var der af dem, som havde ydet mest, under almindelig Glæde tegnet 9 Gange 5000 og et Par Bidrag paa 1000 Kr. I den almindelige Glæde over, at de havde faaet Mod fra Gud til selv at klare det udbrød en af Giverne glædestraalende: »Dette er, som naar mine Børn hjemme skal fejre Fars Fødselsdag, saa giver jeg min Dreng en Tokrone, for at han kan købe en Gave til Far.« Et Par Mænd, der ikke hørte til Bidragyderne, sagde efter Mø­ det til hinanden: »Dette er en stor Dag i Kirkesagen, saadanne Dage bærer Sagen sejrrigt frem.« »Aldrig har jeg oplevet no­ get saadant« sagde den anden stille — »ikke just det, at de gav deres Penge, men den Glæde, der var over Gaven. Det var jo, som der timedes dem en Lykke, de maatte takke Gud for.« Pastor N. C. Hansen gjorde et trofast Arbejde i det vanske­ lige Sogn i 8 Aar som Sognepræst, hvorefter Andenpræsten Friis Berg i 1909 blev Sognepræst. Naar det først var i 1912 , Kirken blev selvunderholdende, maa dette tilskrives, at der jo ikke her