KøbenhavnsKirkesag_1912-15

1 2 2

til Køb af Kirkegrunde og til at støtte de Komitéer til Op­ førelse af de nye Kirker, som enten er eller i den nærmesle Tid vil blive nedsat. Med hjertelig Tak for Menighedens trofaste Hjælp bande i Forbøn og ved store Ofre. København i September 1913. Conrad Bangert. Carl Borgen. C. J. Il oli. P. D. Kocli. E. Sivertsen. Henry Ussing. Harald Westergaard. Gaver og Tilsagn om Gaver modtages af Kassereren, Bad- si iieslranle 17, København K. Hindringer for Københavns Erobring for Kristus, I. Det sociale Spørgsmaal. Det véd vi, at Kirkens Arbejde sinkes og hemmes — tidt indtil det virkningsløse — af utaalelige sociale Forhold. Men vi kommer ogsaa til at indrømme, at disse sociale Hin­ dringer er saa meget mere afgørende, fordi der til dem er knyttet en stor Forargelse, nemlig denne, at Kirken er den store medskyldige i disse Forhold. Saaledes overbeviste er jo de Titusinder, hvem vi skulde være Præster for. Disse Titusinder har taget Forargelse af os, og det er bl. a. denne Forargelse, der har sat os udenfor og saa at sige gjort vort Arbejde rodløst — folkelig set. Jeg vil hellere omtale denne Forargelse nærmere, end paany at søge at opregne de mange Ting om Boligvanskeligheder, smaa Lejligheder, Sammen- pakning af Mennesker, daarlige Arbejdskaar, ringe Lønfor­ hold og Arbejdsløshedens Utaalelighed — i og for sig til Hobe afgørende Hindringer for Guds Riges Modtagelse og Udvikling herinde. Altsaa Forargelsen! Naar denne Forargelse udtrykkes i parlamentariske Ven­ dinger (det er jo ikke altid), siges der omtrent saaledes: »Kirkens Medskyld er dens Passivitet. Hvad har Kir­ ken gjort? Det, den kunde have gjort, den, hvis Vaaben ■er Ordet, gjorde den ikke: den paatalte aldrig Uretfærdig­ heden; den syntes ikke at lide med den voksende Nød. En­ ten det nu var af Naivetet, eller fordi den bevidst hyklede, henviste den altid til Guds Trøst her og Himlens Salighed