KøbenhavnsKirkesag_1912-15

17

pernaums med næsten 3000, Valby med 2300, Brønshøj med ca. 1600, Nathanaels næsten 3000, Hellerup ca. 2000. Hidtil er der blevet bygget gennemsnitlig 3 Kirker hvert- andet Aar; selv med en saa stærk Fart i Byggeriet vil der gaa en Række Aar, førend det nuværende Behov af nye Kirker bliver tilfredsstillet, og alt imens vil Befolkningens Fødselsoverskud, Indvandringen fra Landet og yderligere Udflytning fra Københavns indre Dele stille sine store Krav om nye Kirker. Vi vil dog ikke tabe Modet, men trøstig arbejde videre i den Sag, Herren har betroet os, idet vi ser tilbage paa Her­ rens store Gerninger midt i vor store By; de 34 Kirker i 23 Aar borger for, at vi ogsaa vil faa Resten. Og vi beder Menigheden blive ved med samme trofaste Kærlighed og Opofrelse at bære denne store Sag frem ved Forbøn og Offer. Chr. Seidelin. EsajashirKen. Det var Pastor P. Krag, St. Jakobskirkens første og nid­ kære Sognepræst, der fik nedsat en Komité til Opførelse af Esajaskirken. Det gamle St. Jakobs Sogn naaede lige fra Sølvtorvet og ud til Hellerup. Delingen af det store Sogn begyndte i 1906, da St. Jakobs Menighed byggede Sionskir- ken som en Sølvbryllupsgave til Sognepræsten og hans Hu­ stru. Siden er saa Sognets Deling bleven fortsat Gang efter Gang; og nu er det ene Sogn bleven til 5, nemlig Østervold, Frihavns, Jakobs, Davids og Sions Sogne, hvortil endda kommer Halvdelen af Aldersro Sogn. Østervold Sogn, der er den inderste Del af gamle St. Ja­ kobs, begrænses af Sølvgade og Østerbrogade, Søerne og Østervold og har mellem 9 og 10,000 Indbyggere. Da der i dette Kvarter bor forholdsvis mange velstillede Mennesker, mente man, at de nok selv kunde bygge deres Sognekirke, og tillige mente man, at det maatte være en stor og anselig Kirke, der kunde passe til Omgivelserne. Arkitekt Thorvald Jørgensen tegnede da den smukke Esajas Kirke med de tre Taarne, der nu staar som en Pryd for Kvarteret og til Glæde for os alle. Men da der skulde bygges en saadan monumental Kirke udelukkende ved frivillige Bidrag, var Komitéen ogsaa klar over, at det vilde vare adskillige Aar, før Sognet kunde blive udskilt, hvis Kirken først skulde være færdig. Den valgte da at faa den underste Del, de fremtidige Menighedslokaler,