KøbenhavnsKirkesag_1912-15

19

i Foraaret 1911; inden Julen var den under Tag, og 1ste Sep­ tember i Aar ventes den at være færdig til Indvielse. Esajaskirken faar ca. 800 faste Siddepladser og desuden særdeles gode Menighedslokaler i Krypten. Hvad vil saa saadan en Kirke koste i fuldfærdig Stand? Omkring ved V4 Million. Det er mange Penge; men da det er Menigheden selv og Sognets egne Beboere, der i alt væsentligt (naar und­ tages Kirkefondets gode Tilskud) har givet Pengene, kan det vist godt forsvares. Ja , det kunde efter min Mening slet ikke forsvares, om Mennesker, der selv bor i panelede Huse, vilde bygge et tarveligt og fattigt Gudshus. Om vi da har alle Pengene ? Nej, vi mangler endnu et Beløb paa ca. 14,000 Kr., navnlig til Orgelet og andet indre Udstyr; men vi haaber, at Gud, som i sin Godhed har gi­ vet os alt det andet, ogsaa vil lade os faa det forholdsvis li­ det, der endnu mangler, saa den kønne Kirke, som Menig­ heden glæder sig saa meget til at drage ind i, kan staa gæld­ fri paa Indvielsesdagen. N. Juhl. Vort Jubilæum i 1915. Paa Bethesdamødet i 1890 traadte nogle Lægmænd frem for Offentligheden med det Program at bringe de kirkelige Rammer i Hovedstaden i en saadan Orden, at Præstearbej- det igen kunde udføres forsvarligt herinde, og at Menigheds­ livet kunde vækkes og Samarbejde mellem de enkelte troen­ de og mellem Menighederne indbyrdes kunde tages op, og­ saa overfor Kirkens store og vidtspændende Opgaver. I 1896, da »Udvalget til Kirkesagens Fremme i Køben­ havn« gik over til at danne »Det københavnske Kirkefond«, kunde disse Mænd se tilbage paa en betydelig Virksomhed: De lønnede 8 Præster, bekostede Driften af 5 Kirker, af hvilke de selv havde opført de 3, mens en 4de var sin Fuld­ endelse nær, og de havde i Aarenes Løb indsamlet ca. 250,000 Kr. Aarene er gaaede; Kirke staar ved Kirke, de store Sogne er delte, et enkelt endog i indtil 18 nye Sogne eller Distrikter; levende, arbejdende Menigheder staar omkring de smaa Kir­ ker, og et samlende Arbejde mellem de enkelte Menigheder begynder at spire frem. Meget er opnaaet, meget er der at takke for. Men over det opnaaede maa vi ikke glemme det, som endnu er tilbage. Om 3 V 2 Aar staar vi ved Enden af de første 25 Aar. Det er vor Bøn til Herren og til hans Menighed, at vi paa den Dag maa kunne takke for endnu større Fremskridt: ny Sogne,