KøbenhavnsKirkesag_1912-15

147

P r o fe s s o r V a ld em a r Am m u n d s e n : K i r k e n og de u n g e .

Vor Herres Jesu Kristi og vor Fader, vi takker dig for det kristne Ungdomsarbejde. Vi beder om, at det altid maa øves under Vejledning af din hellige Aand. Amen. Dersom det overhovedet sømmer sig at begynde med at sige Tak, naar en Menighedskreds staar stille og ligesom ser ud over Slagmarken, saa gælder det i en særlig Grad, naar vi tænker paa den kristne Ungdomsbevægelse. Den Kristne maatte være blind og uskønsom, som ikke her fandt noget at sige Tak for. Dette Arbejde begyndte helt fra neden af med Børnene gen­ nem Søndagsskolen. Søndagsskolen, som nu har en vanskelig Tid, fordi der er kommen saa mange andre Arbejder op, som Kræfterne gaar til, har den store Ære i Menighedsarbejdet ikke blot først at have optaget Ungdomssagen og taget den helt fra Grunden af, men ogsaa at have været en Form for Arbejde, som ledte en Mængde Kræfter i Menigheden til at gaa ind i en Ger­ ning, maaske en lille, og derved erfare noget af den Berigelse, det er at faa et Arbejde betroet i Herrens Hus. Saa kom den egentlige Ungdomsbevægelse, K. F. U. M. og K. F. U. K., den kristne Studenterbevægelse, det kristne Semi­ naristarbejde, Mariaforbundet og Kirkeligt Samfunds Ungdoms­ arbejde, og siden skød dette igen Rødder nedad igennem Ung­ domsafdelinger og F. D. F., saaledes at vi nu har et helt Net af Organisationer, som er rede til at tage Barnet fra ganske lille og saa stadig ledsage det op igennem højere Klasser hele Ung­ domstiden igennem. Hvad er der da sket igennem dette Arbejde? Først og fremmest dette, at mange Mennesker derigennem har fundet Gud. Men dernæst er dette Ungdomsarbejde bleven en Kraft baade i vort Folk og i vor Kirke. I vort Folk. — Dersom man ser paa den danske Ungdom som Helhed, synes jeg, at der egentlig kun er to store Kræfter, som sætter ind og giver noget samlende: Højskolen og det kristne Ungdomsarbejde. Hvad har den ikke-kristne Verden at byde, som paa nogen Maade kan sammenlignes med noget saadant, ogsaa rent menneskeligt betragtet, under det Synspunkt, hvad det giver af aandelig Udvikling, af Muligheder for et fuldt Ungdomsliv? Og dernæst er Ungdomsarbejdet blevet et nyt Indskud i vor Kirke. Det gaar jo saadan med Livet i Kirken, at det er ikke en ganske stille flydende Strøm, men det er en Strøm, der gaar i ret stærke Bølger. Hvis Livet i Kirken var som et stillestaaende Vand, saa holdt det snart op. Nej, det sætter i med nye Stød, med nye Pust, saadan det ogsaa er at vente, hvor det er Aanden, som arbejder, den Aand, som baade blæser, hvorhen den vil,