KøbenhavnsKirkesag_1912-15

5 9

er der altsaa i disse Dage sket en Fremvækst, idet det er an­ sat 6 nye Præster ved de 3 nye Sogne, fimotheus’ , Annas og Rosenvængets, og Hellerup Sogn har faaet ansat en 3die Præst. Der findes nu i København-Frederiksberg-Hellerup 50 Sogne og 132 Præster. Et Sogn uden KirKe. Den nye Sognepræst ved Rosenvængets Sogn, Pastor Anton Skettrup, skriver herom bl. a . : Rosenvængets Sogns Kirke? Rosenvængets Sogn har ingen Kirke foreløbig. Her i Kø­ benhavn er det som bekendt ikke Staten eller Kommunen, der har bygget de mange nye Kirker, der har rejst sig i den sidste Snes Aar. Nej, det er Menigheden i Danmark, der gennem et Frivillighedens Arbejde har ofret Tid, Kræfter og Penge for at faa Kæmpesognene i København delte i dog no­ genlunde overkommelige Sogne med ca. 10,000 Mennesker i hvert. Det københavnske Kirkefond har da i Samarbejde med Foreningen til Opførelse af smaa Kirker i København hidtil bygget en Kirke eller et Kirkelokale i hvert af disse Sogne, før dets Udskillelse. Og for hvert saadant nyt Guds­ hus blomstrede et frisk Menighedsliv op. Som et af de man­ ge Resultater heraf kan blandt andet nævnes »De samvirken­ de Menighedsplejer i København«, som nu er Byens største velgørende Institution. Men manpe store Opgaver gennem de sidste 20 Aar stil­ lede efterhaanden saadanne Krav til Københavns Kirkefond, at dette ikke har Midler til Opførelse af en Kirke i Rosen- vængets Sogn, endskønt Kirkefondet for mange Aar tilbage har faaet skænket en Kirkegrund paa Hjørnet af Nordre Frihavnsgade, Kalkbrænderivej og St. Jakobs Gade. Naar Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet al­ ligevel har indvilliget i paa Kirkefondets Ansøgning at hen­ stille til Kongen at lade Rosenvængets Sogn udskille som selvstændigt Sogn, er dette et Udtryk for Tillid til, at der i vort Sogn snart vil vokse et Menighedsliv frem, stærkt nok til ved Guds Naade at rejse sig et Gudshus. Rosenvængets Sogns Gudstjenester ? Indtil dette sker, maa vi hjælpe hverandre paa bedste Maade at overvinde de Vanskeligheder, der følger af ikke at have vor egen Kirke. Og dette vil sikkert gaa saa meget desto lettere for os, som to af Kirkefondets Nabokirker velvilligt har lukket sig op for os, nemlig Frihavnskirken i Willemoes-