KøbenhavnsKirkesag_1912-15

185 Sløvhed. Den første Opgave var da at sørge for tilstrækkelig mange Missionsarbejdere, og for at skaffe disse stiftede han den 18de Juni 1880 Øst-Londons Kirke Fond. Dettes For- maal var i de uoverkommelige Sogne at faa dannet Distrik­ ter, som senere skulde gaa over til at blive selvstændige Sogne; gamle Præster, som ikke kunde bestyre deres Embe­ der, pensionerede Fondet (den engelske Kirke pensionerede ikke dengang sine Præster), og lod Embederne bestyre af yngre Mænd, mod at oppebære Embedets Indtægter; der oprettedes en Diakonissestiftelse og ansattes en Slags In­ dremissionærer, Bibelkvinder og Sygeplejersker. Ved utallige Lejligheder talte Biskoppen Kirkefondets Sag med stor Begejstring, som smittede de rige Menigheder i Vest-London, saa at de bragte store Ofre til deres fattige Søstermenigheder i Øst-London. I de første 18 Maaneder at sin Tilværelse havde Øst-LondonsKirkefond en Indtægt paa 207,386 Kr., i 1882: 95,742 Kr. og i 1912: 379,232 Kr. En­ gang da det saa mørkt ud for Fondet, man havde ikke en­ gang Penge til den maanedlige Udbetaling af Lønninger, skrev Biskoppen med egen Haand til 6 velstaaende Damer og bad dem om Hjælp; Resultatet var: 90 Kr., 540 Kr., 900 Kr., 4500 Kr., 9000 Kr. og 18,000 Kr., og Vanskelighederne var klarede. En Ting, som og'saa bidrog til det aandelige Livs Fremme i Øst-London, var, at Biskoppen af London overdrog Biskop­ pen af Øst-London Kaldsretten til alle hans Embeder i Øst- London; da Dr. Walsbam How kendte Sognets aandelige Forhold, var han selvfølgelig ogsaa bedst skikket til at vælge de rette Mænd. Øst-London var jo ikke et egentlig Stift, og Biskoppen havde derfor intet Domkapitel at raadføre sig med; men efter den senere Ærkebiskop Dr. Bensons Raad dannede ban al­ ligevel en Slags Domkapitel, bestaaende af Øst-Londons Provster, hvem han forelagde sine Planer, og som hjalp ham med at virkeliggøre dem. Først og fremmest gik ban selv i Spidsen for Arbejdet, ban var altid forrest i Kamplinien, intet Foretagende var for ringe til, at han kunde interesseie sig for det, og hvor ban kunde bruges, var han rede til at lade sig bruge. En af Walsbam Hows første Erfaringer i Øst-London var at bolde en Gudstjeneste i et stort Logibus i Whitecbapel. Han beskriver selv denne ejendommelige Menighed saaledes: Nogle sov, andre var drukne, de fleste havde Hat paa og røg, men ialt dette hindrede ikke Biskoppen i at tale varmt og indtrængende til dem. Juledag v a r ban altid optaget af at besøge syge; det var barn særligt magtpaaliggende netop den Dag at faa fortalt de lidende om Julens store (ilæde.