KøbenhavnsKirkesag_1912-15

188

2 nye Kirker paa Vesterbro. I en Del Aar har der nu været stille om Kirkesagen paa vesterbro. Det en Gang sa-a mægtige St. Matthæus Sogn paa 55,000 Mennesker var blevet udstykket i 6 Sogne, og den sidste Kirke, der blev indviet derude, er Maria Kirke i 1908. Nu har imidlertid det gamle St. Matthæus Sogn atter vokset sig stort, paa over 24,000 Mennesker; og en Kirke- komité er da bleven nedsat for at skaffe Midlerne til en ny Kiike paa den af Kirkefondet erhvervede Grund paa Hjørnet af Skjalm Hvidesgade og Sdr. Boulevard. I Getsemane Sogn har de en Kirke af midlertidig Art- nu kan den ikke staa længere; den blev i 1894 bygget af Jernblik og Halvstensmur; kun Taarnet, der senere kom til on l igennem af Sten. Ud fra denne Kirke er der nu i e" Strøm af aandelig og timelig Velsignelse til de fattigste blandt de fattige i vor Hovedstad. ( uJ^en tidliger£ nævni e K°mité har paataget sig den skønne Opgave at skaffe en Kirke ogsaa til denne fattige Menig­ hed, som uden Hjælp ude fra næppe nogen Sinde vil kunne rejse Midlerne til at opføre et nyt Guds Hus i deres Sogn Komiteen er først i disse Dage traadt i Virksomhed. Dens Formand er Fabrikant Laurids Knudsen, GI. Konge­ vej 3, og dens Kasserer Konsul Ranmar.

Mødet med Præsterne ved Kirkefondets Kirker og deres Hustruer.

v o w 11 2iifn Jailllar om Aftenen samledes Forretningsud- alget med 1 ræsteme ved Kirkefondets Kirker og deres Hu­ struer til en selskabelig Sammenkomst i K. F. U. M.s Lokaler o . ^ i ° P? ef! mo“ ? d fra Emnet: >>Tab ikke Modet«! t, ■ e ud fia 2 Kor. Brev, hvor mange Anledninger der i menSf ° i ? ° Sti haVdø Været fil at lade Modet synke, i en hvorledes han dog bestandig havde faaet Kraft fra Gud hl at holde det oppe. Derpaa gik Biskoppen over til at overføre dette paa vore Dages Forhold, hvor han særlig for riH ' r dV er h° S ° S Præster kan virke hæmmende f o i k l i g6S PremmJe’ ° « som derfor nok kan gøre os U h a ’ 1V° r V; / l0g tør bevare V01' Frimodighed ved af t i n n Gf nmg af Glld’ at han vil give os vi i t i - H a ne Gernins frem, og at han, naar en Gang ikke selv kan mere, vil kalde andre i vort Sted som da kan fortsætte den ’