KøbenhavnsKirkesag_1912-15

2 6

Min Gud og mit Land! er de to første Led i vor nye Konges Valgsprog; maatte han opleve at se de Spirer, der allerede viste sig i hans Faders Tid, sætte Blomst og Frugt. Gud Herren velsigne vor unge, mandige Konge og hans Hus, han, som begyndte sin Kongegerning med at søge til Kon­ gernes Konge om Styrke og Hjælp. Guds Menighed skyl­ der at tage ham op i vor daglige Forbøn for hans egen og for vort Lands Skyld. Saa vil vi ogsaa hede for Enkedronningen. Gud give hende, efter at hun nu har lagt de anstrengende Regerings- pligter i yngre Hænder, Trøst, Hvile, Naade til Sjæl og læ­ gerne. Ogsaa hum skal vide, at hun støttes af mange Troen­ des Forbøn. Menighedsraadsloven. Fra mange Sider lyder i denne Tid det Spørgsmaal, hvor­ ledes man skal se paa den nye Menighedsraadslov. Den har sine aabenbare Mangler; man kunde have ønsket, at ider var bleven taget niere Hensyn til Menighedens Tarv ved Valg- retsbestemmelserne, og dens Bestemmelser om Anvendelsen af, hvad der indsamles i Kirken, er ikke klare. Men Loven er nu engang Kendsgerning, og de Mangler, der klæber ved Loven, vil træde mindst frem, hvor Menigheden bøjer sig for den og i videst Udstrækning gør Brug af den. Derfor bør alle troende Mennesker, som opfylder Valgretsbetingel­ serne, snarest mulig lade sig optage paa Valglisterne. Harald Westergaard. Københavns KirKefond — endnu engang.*) Nu har vi fejret vor Fest og bragt vor Gave, og manges Tanker er gaaet tilbage til hine Tider, da »Københavns Kir­ kesag« bestod af syv for største Delen ganske ukendte Mænd, der i den officielle Kirkeligheds Øjne stod som en Art Svær­ mere og Fantaster, kirkelige Desperados, der formentlig dog snart vilde komme paa bedre Tanker og »regne med Tingene, som de er«. Naa, hine kloge fik nu ikke Ret; de syv brugte en anden Regningsart; de saa ikke paa, hvad de havde udrettet eller formentlig kunde udføre, men de saa hen til den Gud, der vender Hjerterne som Vandbække, og selv grebne af Kristi

*) Optaget fra »Plovfuren«.